Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Syttende Capitel.
530
Ikkun til Folkets Held har jeg villet boere Norges Krone. Rigets ncervcrrende
Tilstand, Europas forenede Villie mod Norge, og Folelsen as at de Midler, der levnedes
os til at forfegte Norges Uafhcrngighed, ikke ere tilstrekkelige for mine redelige Hen
figter, endeligen mit ved Vaabenstilstandens Afslutning givne Loste, bevege mig til
at nedlegge Norges Krone tilligemed den udovende Magt, uden Forbeholdenhed, i
Folkets Hcrnder for mig og min Afkom. Jeg loser altsaa det norske Folk fta dets
Troskabseed til mig, og ihvor smerteligt det end maa vcere for mig at forlade et
Folk, som jeg elsker, og som har givet mig saa uforglemmelige Prover paa sin Hen
givenhet», saa bringer jeg dog dette Offer, for at bevare Riget for ødeleggelse.
Betrygzet ved Constitutionen, som det norsse Folk selv har givet sig, vil det norske
Folks Frihed og Selvstendighet» ikke ferdes ’), men lykkeligere Dage, det give Gud !
opnaaes ved Fredens Velsignelser."
Denne Erklering blev af Rosenkrantz overleveret Deputationens Formand, og
Treschow bevidnede derefter paa dens Vegne Storthingets Erkjendtlighed for de store
Prover, som Kongen havde givet det norske Folk paa sin Kjerlighed og Omsorg for
Rigets Vel, hvilken Forsikkring Statsraadet blev anmodet om at frembcere for Kongen
paa det forsamlede Etorthings Vegne. Da Statsraadet opfyldte denne Anmodning,
modtog Kongen dette Beviis paa det norske Folks Hengivenhet» med et beveget Hjerte,
og beredte sig derpaa til at forlade Norge. Til den Ende forfoiede han sig til Frede
riksvern, hvor et fra Danmark nyligen ankommet Orlogsfartoi laa ferdigt for at
modtage ham — Den svenske Regjerings Omsorg for at ste Christian Frederiks
Lofte opfyldt, at forlade Landet, fulgte ham til Afreisens sidste Stund. Ved An
komsten til Fredcriksvern bemerkedes der svenske Officierer, aabenbart i den Hensigt
at ste den danske Prinds forlade de norske Kyster, og derved en af de vigtigste Hin
dringer for Foreningen hevet.
Det tilkommer os ikke at kaste et Blik i Christian Frederiks Sjel ved hans
Skilsmisse fra Norge, men dets Histories Blade fta den Tid indeholde Beviser nok,
der aabenbart legge hans Kjerlighed til det norske Folk og hans Interesse for dets
Vel for Dagen, og den har havt Begivenheder at fortelle, som vidne om hans virk
somme Bidrag til at berede det en lykkelig politisk Stilling, om endog i en anden
Stil end som af ham var udkastet og attraaet. Fra det forste Dieblik da han, op
sendt til Norge af sin kongelige Fetter for at knytte det gamle Forbund mellem Dan
mark og Norge, der begyndte at slappes, end fastere, steg i Land paa Norges Kyster,
indtil han i Folge de vigtigste europeiske Staters egenmegtige Krstatningssystem lige
som forjoges fra dets Klipper, modtog og fortjente han i lige Grad Folkets Erkjendt
lighed og kjerlige Hengivenhet». Paa hans forste Eriksgata gjennem Norge gaves
ham umiskjendelige Beviser paa det norske Folks Hengivenhet» for den gamle Konge
stamme, og Gleden over at ste den tilkommende Tronarving i sin Midte forhoiedes
ved den unge Fyrstes elskverdige Omgjengelighed, muntre Vesen og simple Ferd.
Saaledes havde Folkets Kjerlighed til Prinds Christian Fredcrik festet dybe Rodder,
for den store, i Norge paa den Tid lidet bekjendte, Vending i den nordiske Politik
forandrede og forrykkede Skandinaviens indbyrdes Forhold. Nu blev han en sand
Velgjorer for Norge; thi det lader sig ikke negte, at hans Nerverelse der i Skils
’) Dette Ord bruges her i den usedvanlige Betydning komme i Fare."
2) er ei ganske noiagtigt. Prindsen «freiste 10de October om Aftenen fra Lade»
gaardsoen paa en Lystjagt, og gik den 11te ved lelsen ombord i den norske OrlogZ»
brig Alart, der fortes af davcerende Premieilieutenant Ssren L. Lous, for at afseile
til Danmark. Men Briggen kom for Modvind ind til Fredeiiksvcern, hvorfra Af>
seilingen udhaledcs, uden Tvivl fordi Prindsen vilde oppebie Storthingets Beslutning
om Foreningen. Carl loban paastyndede den ved Courcier og Adjutanter, men
fsrst efterat Foreningen betmgelsesviis var bestemt, afgil han 28de October paa den
danske Oilogsbng Bornholm, der imidlertid var ankommen for at hente ham, og
ankom efter en farefuld Overreise til Aarhuus paa Foreningsdagen den Hde Novbr.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
