Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over Christian Frederiks Virksomhcd i Norge. 531
missens Stund forberedte den lykkelige Forandring i Norges politiske Stilling, som
vil udbrede Held til de sildigste Slcegter. Kongen af Danmark befandt sig i den
grusomme Nodvendighcd, ikke alene at maatte forstyde en Krone, som han og hans
Kongeslegt havde baaret i meer end 400 Aar; men han maattc give sit Samtykke
til en paatvungen Forenings Vilkaar, dcr for Norge var ligcsaa nedverdigende, som
de truede at forstyrre dcts politiske Held i Fremtiden. v!orge kastedes i Erstatnings
og Belonningssystcmets Pegtstaal som et dodt Liggendefce, og ikke som en selvstendig
Nation, dcr havde sin Stemme i Naadslutningen. Ingen af de i den svenske Re
gjerings Proklamationer til det norske Folk anftrte Sophismer, ikke dens vredne Brug
af Etatslcerens rene Setninger, kunde svekke det norske Folks Overbevisning om, at
det mishandledcs, og at dets klareste Ncttigheder traadtes under Fodder. Norge var
vistnok lenge b levet styret af en Regjering, hvis Grundform var despotisk, men det
havde i Gjerningen hverken erkjcndt eller folt det despotiske Aag. — Prinds Christian
tilbagckaldtes til Danmark, og Norge skulde overlades til sin egen Skjebne. Men nu
fremstod den hoimodige Fyrste, og crklerede sig villig til at bidrage Sit til at give
Norges politiske Stilling en heldigere Vending, og at dele Skjebne med det, saalenge
Kampen vårede. Vi have ovenfor hcnpeget paa den Indflydelse, som enkelte Naad
givere i Prindsens nermeste Omgangskreds havde paa denne Beslutning, og vi ville
ikke indlade os i at bedomme, hvorvidt Haabet om Gjenforeningen med Danmark stod
i Vaggrunden deraf. Den Beslutning, ikke at boie sig under Kielertraktatens lern
aag, var i alle Tilselde en Velgjerning for Norge. Et stort Vnske og et ikke mindre
Haab undcrstottcde den modige Beslutning. Aabenbart gik Prindsens Plan ud paa
at sette Norges Krone paa sit Hoved, og han satte sit Haab til at de udenlandesk
Magter, fornemmelig England, som havde gjort Norges Frihcd og Lykke til en Be
tingelse for Foreningen, ikke vilde tillade at denne blev Norge paatvungen mod
Folkets almindelige Guffe. De Vanfkcligheder, som vare forbundne med at gjore
Norge til en uafhengig Etat, der selv bar alle sine Udgifter, bleve skudte tilside,
og Overveielsen derover udsat indtil Selvstendighedens Bygning var opfort. —
Kongevalget fandt Sted, og hvad der endog kan indvendes mod en saa driftig Beslut
ning under de uheldigste udvortes Omstendigheter, og hvor overilet den maatte ansees
under Nationens Kraftloshcd til at understelle den svage Trone, saa havde den vist
nok en stor Indflydelse paa Norges politiske Skjebne. Det var den hoitideligste Gr
klering af Nationens bestemte Villie, ikke at ville underkaste fig den Fornedrelse,
Kielcrtraktatcn indeholdt, og det maatte gjore Sverige tilboielig til at lempe For
eningsbelingelserne mecr ester Billighet» og Folkeret, end efter Seierherrens vilkaarlige
Behandling; lhi Sverige maatte betenke sig paa en Erobringskrig, der kunde blive
lige fordervelig for begge Parter. For Prinds Christian selv blev derimod Konge
valget en Spire til store Qvaler og en raadlos, vaklende Fremferd. Da hans store
Haab om Hjelp eller i det mindste Neutralitet, medens Selvftendighedskampen vårede,
fra de udenlandske Magters Side ganste tilintetgjordes, og hans Scndemend til Eng
land i den Anledning haanligcn afviistes, indsaa hau Unmligheden i at forsvare den
absolute Selvstendighet», og den modtagne Krone begyndte at trykke hans Hoved.
Han ansaa sig forpligtet til at trede tilside, for ei at hindre en fredelig og gjen
sidige» gavnlig Forening imellcm Sverige og Norge, men han var bunden ved sin
kongelige Eed til den norske Constitution. Hans Samvittighet», der forbod ham at
foranledige unyttig Vlodsudgydelft , stred med de Pligter, han som Norges Konge
skyldte sit Folk. Hans übestemte Ferd under Sommerkrigen, de modige Beslutninger,
som tilbagckaldtes i dct Vieblik, de skulde bringes til Udforelse, de usammenhengende
Mringcr i hans Notevexlingcr og Proklamationer, de bange Anelser, som han ikke
kunde dolge for sin Omgivelse, forklares, som forhen bemerket, langt bedre af hans
engstelige og samvittighcdsfulde Omsorg for at undgaae unyttig Blodsudgydelse, end
af Modloshed og Maugel paa Feltherre-Talent, som han havde liden Leilighed til at
legge for Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
