Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Trebit Tidsrum. Attende Capitel.
anvendelige’). Statsraadet maa derfor indstille til Storthingets ncermcrc Overveielse,
hvad det i denne Henseende sinder fornodent at bestemme, og dette er egcntligen Hcn
sigten af vori Mode i Etorthinget i Dag. Dog skulle vi ikke nnolade tillige ai
tilkjendegive , at Statsraadet har modtaget de hcrverende svenske Kommissariers
skriftlige Anmeldelse om deres Ankomst, med Anmodning om at tilmeldt Etor
thinget dette. Vi maa i Henseende til denne Anmeldelse overlade til Folkets Repre
sentanter at bestemme Tiden, naar de ville modtage disse kongelige svenske Kommis
sariers Andragender og Forslag, der ifolge Vaabenstilstands-Konventioncn stulle frem
bringes direkte for Etorthinget. — Endeligen udbedc vi os, at Storthinget vil behage
at udncrvne en Comitee, som Statsraadet kan forelegge dets Protokoller og en dctail
leret Forestilling om Rigets sande Forfatning, som den nu er. Vi indstille til de
Herrer Representanters indsigtsfuldc Omdomme, hvorvidt denne Comitee tillige kunde
bemyndiges til at modtagc de kongelige svenske Kommissariers Forslag for at fore
legge Storthinget samme." — Presidenten svarede, at disse Gjenstande skulde blive
tagne under en omhyggelig Overveielse, og Svar derefter ufortsvet blive Etatsraadet
meddeelt, hvorefter Etatsraaderne bortfjernedc fig.
Derefter indleverede Neglement-Komiteen sit Udkast til et Reglement for Ttor
thingets Forhandlinger. Dette var naturligviis kortere end de selgende Storthings
reglemcnter, da Erfaring og Provclse, og iser Inddelingen af Comiteernes Virksomhed,
gjorde mangehaande Tilleg fornodne; men dette Reglements faa Bestemmelser ere i
Hovedsagen senere bleyne fulgte. Major (siden Etatsraad) Sibbern foreslog et Tillcrg
til Reglementet, hvorefter al Applauderen, saavelsom ethvert lydeligt Tilkjendcgivcndc
af Mishag med en eller anden inden Storthinget forcdragen Sag, burde som en saa
dan Forsamling upassende og uverdig, vere aldeles forbuden." Aarsagen til dette
Forslag var den S. 439 omtalte Scene i Rigsforsamlingen paa Eidsvoll». For
slaget blev antaget, og denne Bestemmelse saavelsom Reglementets ovrige Beffaffenhed
forenet med den Presidents Eindighed, som styrede Forretningernes Gang under de
forste Forsamlinger, har usigcligen bidraget til at tilveiebringe en Orden, Rolighed
og sindig Takt i Storthingsforhandlingeine, som neppe finocs storre i nogen Forsam
ling af den Art. Dersom Interessen for Tilhørerne af disse Forhandlinger er mindre,
dersom det forekommer Fremmede, at der raader en vis Dosighed og Elovhed under
de almindelige Diskussioner formedelst det strenge Reglement, saa maa denne Folge
med Hensyn til Sagens Behandling ganske oversees, naar man betragter Forhandlin
gerneS Resultat.
Da derpaa Lagthingets Medlemmer vare valgte °), udnevntes Sorenskriver Chri
stie til Storthingets President, og Dagen efier (12te Octbr.) valgtes han tilligc
til Odelsthingets President. I Lagthinget valgtes Grev Wedel-larlsbcrg til Pre
sident, ligesom han havdc de fleste Stemmer til President i Etorthinget nest ester
Christie^). I disse Valg udtryktes Pluralitetens politiske Mening, da de Valgte
endnu ingen Leilighed havde havt til at legge deres Talent og Dygtighed som Pre
’) Den 48de § i Gidsvolds’Grundloven lyder saaledes: Gr deN mandlige Stamme
uddsd, og ingen Tbronarving udkaaren, da sammcntaldes Storthingct strar, paa den
i 8 46 foreskrevne Maade, for at valgc cn ny Konge. Imidlcmo forholdes med
den udovende Magt eftcr 42de §." Den 42de § lyder saalcdes: Gr ingen saa»
dan fuldmyndig Prinds til, fores Regentstabet af Statsraadct i Forening Web
de Moend, som Storthingct maatte finde fornodent at tilforoidnc, under Ansvar efter
45de §. Den forste af Statsraadcts Medlemmer har da Forscrdc og 2 Stemmer."
’) Til Lagthings-Medlemmei valates: Amtmand Collett, Grev Wedel-larlsberg, Amt-
mand Krohg, Biskop Bech, Etatsraad Trescl^ow, Sorenstriver Berg, Kammcraad
Holst, Landsdommer Nansen, Polltidirektor Diriks, Kjobmand Iver Holter, Capitain
Motzfeldt, Assessor Lange, Sorensiriver Koren, Sorenskriver Bryn, Kammerraad Tide»
mann, Sorenstriver Manthey, Gaivermester Isrgensen, Assessor Hagerup og Provst
Hertzberg.
Wedel og Diriks havde ncest Cbristie ligemange (19) Stemmer.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
