Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statsraadets Meddelelser til Stoithinget. LagthmaB’Valg. 533
Attende Capitel.
I.lte Octbr. foredroges i Storthinget, af Deputationens Formand, Etatsraad
Treschow, hvad der var foregaaet imellem den fratredende Konge og den, hvorhos
Christian Frederiks Erklering, forsynet med Deputationens Paategning, blev oplest.
Norges Kongestol var nu igjen bleven ledig. Presidenten Diriks yttrede sig derefter
saaledes: »,Kong Christian Frederik har gjengivet Kronen i Folkets Hender. Agt
vcrrdige Medbrodre, Nigets udvalgte Mend! Eders Sindighed, Eders Viisdom stal
bestemme Fedrelandets Skjebne. Kun Faa af os kjende noie dets Tilstand, dets
Fordele, dets Mangler. Denne Kundskab er nodvendig for at bedomme dets Tarv.
Opfordret ved min Pligt som Borger, og end mere ved den Post, hvortil Eders
hedrende Tillid kaldte mig, foreslaaer jeg derfor, at en Comitee vorder nedsat til at
undersoge Rigets Forfatning, og overveie de Midler, der sikkrest kan berede dets Held."
Storthinget havde imidlertid forst Beslutning at tåge, saavel med Hensyn til
Udncevnelse af President for de forskjellige Afdelinger, som til Valget af Lagthingets
Medlemmer, og at bestemme de forskjellige Afdelingers Virksomhet» under Behandlingen
af de forelagte Gjenstande. Forskjellige Meninger bleve yttrede i den Anledning.
Nogle meente, at Lagthingets President tillige skulde vere Storthingets, og betragtede
i denne Henseende denne Afdeling som Storthingets Valgmend. Andre meente, at
Odelsthingets President ogsaa rettest blev Storthingets. Man blev imidlertid ester
nogen Debat enig om at folge den naturlige Regel, som siden stedse er bleven iagt
taget, at de forskjellige Afdelinger hver for sig valgte deres President. Lenge, end
ogsaa langt hen i det nestpaafolgende lange Storthing, fulgtes imidlertid den Sed
vane at velge samme President for Odelsthing og Storthing, hvilket havde sin Grund
i den store Agtelse, som Storthingets President, Sorenskriver Christie, med fuld
Foie nod.
Der gjordes flere Forssg paa at bestemme Valget af Lagthingsmendene ester
visse Regler, for ikke paa den ene Side at svekke Odelsthingets Kraft ved ai berove
det sine forstandigste og meest virksomme Medlemmer, og paa den anden Side give
alle Distrikter i Riget sin Ret til at representere ide forskjellige Afdclinger. Men
efter lange Debatter afgjordes Qvestionen naturligst saaledes, at Valget blev frit,
hvilket ogsaa synes meest overensstemmende med den simple Organisation, som sinder
Sted i Norges indvortes Forhold. lovrigt afholdtes flere Storthing, for Lagthingets
Forhold til Odelsthinget blev ordnet paa rette Maade. Den 76de § i Grundloven
var igjennem mange Storthing et Tvistens Wble mellem Storthingets forskjellige Af
delinger, og det er forst i de smere Storthing, at en fast Regel er bleven indfort,
som har mestendeels endt disse vidtloftige og trettende Diskusfioner. Lettere bleve
Storthingets Medlemmer enige om Maaden, hvorpaa de forskjellige Afdelinger skulde
udfore sine Forretninger under nerverende Storthingsmode. Det var aabenbart, at
alle de Forhandlinger, som stode i Forbindelse med Hovedgjenstanden for samme, nemlig
at afgjore Norges politiske Skjebne, Horte under det samlede Storthings Afgjorelse,
og de ovrige Afdelingers Virksomhet» var ikke af nogen Vidtloftighed, da der lidet
kunde blive Tale om enkelte Lovbestemmelser.
Samme Dag anmeldte Statsraadet, at det onstede for Forsamlingen at fore
drage en Sag af Vigtighed, og, efterat Statsraadet in pieno huvde indfundet sig,
opleste Rosenkrantz folgende Skrivelse fra Statsraadet: Storthinget er nu ved den
Deklaration, dets Deputation modtog igaar fra Hs. M., tilfulde underrettet om
Rigets Stilling i Henseende til den udovende Magt. Det vil formodentlig finde,
at det Tilfelde, hvori Norge nu befinder fig, har stor Lighed med det, som om
handles i Constitutionens 48de §, og at denne og sammes 42de § nu blive
Storthingets fsrste Moder. Christie bliver Prasident.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
