Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Stemningen i Storthinget. Comitee«Beretmng om Forsvarsvcesenet.
nedsettes for at modtage nermcre Oplysning fra de svenske Kommissairer, og med
dele Storthinget disse." Antallet af dens Medlemmer bcstemtes lil 9, bvoraf de 3
skulde udvcrlges af Landalmuens Klasse. Valget faldt paa Christie, Lange, Treschow,
Collctt, Arntzen, Sibbern, Bech, Nordgaard, Forseth og Erik Nor. Lange skulde
indtrcrdc i Comiteen i Stedet for Chriftic, saalcenge denne fungerede som President.
— Det anmeldtes i dette Mode, at der i ledernes og Dalernes Fogderi og i Roms
dals Amt vare gjorte betydelige Sammenssud til Krigens Fortsettelse, om den igjen
skulde udbryde, og at lignende Offere vilde bringes fra Hedemarkcn og Trondhjem.
Fra Statsraadets Side var imidlertid blevet foranstaltet Bekjendtgjorelse til
Nationcn om Kongens Tale og hans Deklaration angaaende Kronens Nedlceggelse,
hvilket meddeeltes Etorthinget i Statsraadets Skrivelse af 14de Octbr. Nansens nys
ncrvnte Forslag om Vnabcnstilstandens Forlcrngelse udsattes, indtil Omstcendighederne
maatte give flere Medlemmer Anledning til derom at movere."
Den 18de Octbr. behandledes Capitain Rcrders Forslag om, 1) at en Takadresse
skulde af Storthinget udfcrrdiges til Statsraadet, fordi det havde hevdet Lovene ved
at sette de militaire Personer under Tiltale, som formodedes at vcrre Skyld i de
fidfte uheldige militairc Begivcnheder; 2) at Storthingct igjennem Etatsraadet stulde
staffe sig Underretning fra den kommanderende General om, hvilke de Personer og
Chefer ere, der have hcrvdet Nationens og deres egen Wre i den Grad, at de kunne
fortjene Storthingets og Nationens Tak^). Dermed forenede Representanten fra
Drammen, Iver Holter, Forslag om, at Storthinget stulde lade sig meddele de for
nodne Ovlysningcr om, hvorvidt der med denne Undersogelse er avanceret." Nat
ionens TEre, og Nctfcrrdiggjorelse for en saarc krenkende Mistanke, synes saa meget
at beroe paa Resultatet af dette Arbeide, at man sikkerligen ikke kan gjore for meget
for at faae samme udfort som det bor." Forslaget underststtedes ogsaa af Prcesten
Angell iet skarpt Foredrag, hvori’ det blandt Andet hedtc: Det eneste Middel til
at aftvcrtte den Skjcrndsel, som maassee kunde hvile over Nationen, er, at den selv
med Bestemthed fordrer den strengeste Underftgelse af de sildigcrc Begivenheder, og
de Aarsagcr, der sremstyndte det uheldige Udfald. Hvad enten Forening eller Ikke-
Forening mellem Norge og Sverige sinder Sted, er det nervercnde Rcprcrsentanters
Pligt, medens de endnu ere samlede, at ceste alle mulige Oplysninger i den Hen
seende, hedre de Vcridiges Forhold, betegne de Uvcerdiges med fortjent Skam og
Skjcrndsel, og saaledes vise Verden, at om end Enkelte vare ligegyldige for Wren,
saa fortjener Nationen dog endnu i det Hele at agtes og hcrdres." Grev Wedel gjorde
opmcerksom paa, at ingen militaire Personer endnu vare satte under Tiltale, men en
Overkrigskommission var nedsat, for at undersoge om Nogen burde tiltales. Denne
Sag var saaledes i sin nervercnde Stilling udenfor Etorthingets Omraadc, og var
i den dommcnde Magts Hender. Det Eneste, der for Tiden kunde hore under Stor
thingets Delibcration i den Henseende, var af Statsraads-Protokollerne at undersoge,
Rigcts Tilstand og Midlerne til Krigens Fortsettelse, fsrend den Comitee, der siulde
underssgc de svenste Kommissaireis Forslag, blev nedsat.
’) Gt Forslag af den Art var allerede tidligere gjort i Statsraadet af Sommerhjelm,
i Folge hvilket en Oveikrigskoinmission allerede var udnaevnt, som stulde anstille
Undersogelse i den Anledning. I Folge endelig Dom tiltjendtes nogle Chefer haard
Straf; mcn det ftndcs ikkc, at Belsnning faldt i Nogens Lod. IDa Foreningen
var indaaaet, stod det til Kongen at belonne, og Carl Johan gjorde det. Krebs
ft Ex. blcv udnavnt til Oberst, Adjutant hos Kongen og Ridder af Svcrrdordenen,
en mcerkelig Samling af Hcedersbcviisninger mod den Officier, som nys havdc flaaet
Svcnsternc; Arenfeldt blev Storlors, Sejersted Commandcur afSvcerdordenen;
Fl ei sch er blev Adjutant hos Carl Johan og Ridder af Sbcridordenen, Stabel!
ligesaa, samt Oberst og Generaladjutant for Armeen og Chef for Generalstaben.
Ja selv gamle General Ohme blev ikke hamgt (S. 509), men ftt Svcrrdordcnen og
forflyttebes som Commandant til Frederikstad, da han ved Overgivelsen af Frede»
likstcen havde svoret vaa, aldrig at satte sin Fod der mere.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
