- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
540

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tredie Tidsrum. Tyvende Capitel.
540
hvorvidt Statsraadet i denne Sag havde opfyldt sin Pligt, og det meente han Horte
nermest under Odelsthingets Afgjorelst. Med 57 Stemmer blev det derefter afgjort,
at Rcrders og Holters Forslag siulde udscettes til Afgjorelst, efterat man havde
modtaget Indberetning fra de forskjellige Comiteer", og med 61 Stemmer fastsattes
endvidere, at denne Sag, naar den igjen foretages, forst stulde foredrages i Odels
thinget og derefter i Lagthinget."
Forslag af den Art viiste noksom Storthingets Stemning, der kunde betragtes
som en Gjenklang af den, der endnu mangesteds herskede blandt Folket. Selvsten
dighedens ivrigste Forsvarere indsaa Umuligheden af at fuldbyrde det begyndte Vcrrk,
og Nodvendigheden af en Forening med Sverige. Men endstjont de saaledes maatte
boie sig under den haarde Nodvendighed og de forbundne Staters Magtsprog, maatte
det vcere dem magtpaaliggcnde at overbevise Nationen om, at de didhorende Beslut
ninger vare tagne med klogt Overlceg og tilborligt Hensyn til Fedrelandets Tarv,
og at det mindre heldige Udfald tildeels maatte tilskrives en mod Norge udovet
uretfcerdig Voldsomhet», deels var en Folge af en strafverdig Lunkenhet», om ikke
Forrcrderi, fra deres Side, ved hvilke Selvstendighedsverket skulde udfores og for
svares. Underlige Skjebner forenede sig for at lcrgge lige stor Vegt i begge politiske
Partiers Fremfcerd til at frembringe et for Faedrelandet lykkeligt Resultat.
Den 18de Octbr. kommunicerede de svenske Kommissairer Storthinget, at Con
treadmiral Baron Platen var af Kongen af Sverige befuldmcrgtiget til at deeltage i
de Wrender, som var Formaalet for deres Sendelse til Norges Storthing. Det
havde, som for bemerket, vceret Platen overdraget at udfore nogle Kommunikationer
med Christian Frederik, og efterat disse vare endte, tiltraadte han den svenske Kommission.
Under 19de Octbr. indleverede den til at undersoge Rigets Tilstand nedsatte
Comitee gjennem sin Formant», Capitain Motzfeldt, sin Indberetning, og denne var
med Hensyn til Muligheden af Krigens Fortsettelse ingenlunde opmuntrende. Land
armeens Styrke maatte ansees for at staae langt tilbage for den svenske mod Norge
ovstillede Landhcrrs. Dennes Styrke angaves for Vaabenstilstanden til 30,000 Mant»,
som deels vare indrykkede i Norge, deels stode slagferdige til at gjore Indfald, for
uden 10,000 Mant» Reserve. Af denne Krigsmagt stod allerede 17,000 Mand i
Norge, fordeelagtigen posterede paa den i Vaabenstilstanden bestemte Demarkationslinie.
Den norske Armee paa Demarkationslinien, tilligemed Christianias og Kongsvingers
Garnisoner, udgjorde neppe 10,000 Mand, og denne Styrke, om man endog tog
Landevernet med, kunde forft om 5 Uger bringes til 21,000 Mand, i hvilken Tid
den svenske Armee kunde gjore store Fremstridt i Hjertet af Norges bedste Provindser,
og foroges med den paa Grendsen og i Ncerheden deraf opstillede Reserve. (Der
tåltes ogsaa om en Forstcrrkelse af 6000 Mand Russer, der stulde angribe fjernere
Punkter af Riget). — Sostyrken stod i et endnu slettere Forhold til Fiendens. Den
svenske Styrke ved Angrebet paa Hvaloerne, siden hvilken Tid den ikke havde lidt
mindfte Tab, var: 4 Liniestibe, 3 Fregatter og 75 store Kanonslupper, foruden en
Deel andre Fartoier. Den norske Styrke, som i dette Efteraar kunde bringes i
Virksomhet», var derimod kun 6 Brigger, 4 Kanonstonnerter og 36 Kanonslupper.
Der fandtes vel i Trondhjem 10 Kanonslupper, og i Bergen 2 Kanonstonnerter ;
men disse kunde ei bringes i Beregning, da de vare for langt fra Kamppladsen.
Af Kanonjoller vare vel en Deel i Frederiksvern og Christianssand, men de kunde
ikke bruges paa denne Aarets Tid. Desuden havde de svenske Krigsfartoier tildeels
svcerere og bedre Styts samt fortrinligere Krudt end de norske. Af de Magasiner,
som vare anlagte eller stulde anlegges nordenfor Christiania, kunde en Armee paa
20,000 Mand neppe fodes i 2 Maaneder, om end Kornforraadene til rette Tid
kunde forvandles til Meel og Brot», hvoraf ikkun havdes übetydelig Beholdning. Da
Landet var blevet velsignet med et srugtbart Aar, kunde disse Beholdninger vel be«
tydeligen foroges, men det var fast umuligt at fremskaffe dem til Tid og Sted.
Armeen havde vel godt Forraad af adMige Klcrdningsstykker, men manglede dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free