Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Tredie Tidsrum. Tyvende Capitel.
skandinaviske Halvoes Forening, endstjont flere Medlemmer gave fine patriotiske Folelser
Luft i hoie Talemaadcr eller vemodige Reminiscenscr. De fleste Medlemmer, som kunde
lcrgge et Ord med i denne vigtige Sag, beredte sig imidlertid paa at ledsage den
store Beslutning med meer eller mindre vidtloftige Foredrag, og Taler, som skulde
vcrret holdte paa Eidsvold, men tilbageholdtes as Agtclse for den der herskende Me
ning, gjenlode nu i denne Etorlhingssal.
Ved Siden af disse Betragtninger over Landets Krafter, og Muligheden af at
forsvare Norges Eelvstcrndighed ved en fortsat Krig med Tverige, indleveredes imid
lertid en Skrivelse til Storthinget fta Oberst og Generaladjutant-Lieutenant Node.
Deri udviklcdes det Sporgsmaal: Kan Norge fortscelte Krigen med Sverige, uden
at frygte for dens Udfald?" Forfatteren sammenlignedc i den Henseende Sveriges
Stridskraft med Norges, og lagde iscrr Vcegt paa, at Sverige kun havde Erobrerens
Mod, der svcekkes ved Modstand, medens Norge havde Fortvivlelscns Mod, der stiger
med denne. Dersom den svenske Armee kunde angride Norge, hvor den fcmdt det
bekvcmmcst, saa havde den norske Armee Valget af Forsvarspunkter, og kunde gjore
dette saa sordeelagtigt som muligt. Dersom endog den svenske Armee var dobbelt saa
stcrrk som den norske, saa kunde den Linie, som denne vil vcrlge ved cn fornyet Krig,
betragtes som den ydre Nand af en forstandset Leir, og Angrebct paa en saadan
kraver dobbelt Styrke. Dersom den svenske Armee let kuude fordobles ved sin Ne
serve og den Deel af Armeen, der stod paa Grcendscn, saa vildc den norske Armee
dagligen voxe derved, at den bevcrbnede Almue stodte til Armeen, hvorved den kunde
foroges indtil 20 til 30,000 Mand, foruden den regulaire Styrke. Vinterens Ncrr
mclse maatte vanskeliggjort Transporten til Fiendens Armec, der mestendcels mautte
stee til Soes, medens Vinterforet lettede Landtransporterne for den norske. Denne
kunde vel i Begyndelsen blive nodt til at vige for Fienden, men den vilde derved
ncerme sig sine i Nyggen liggende Magasiner, medens Fienden fjernede sig fra sine,
og ved Fremrykningen vilde Fiendens Overmagt forringes, medens den norske Armees
Krcrfter voxede ved Tilbagetoget. Han gjorde videre opmcerksom paa de Vanskelighe
der, som Fienden havde at overvinde paa den eneste Vei, paa hvilken han kunde
trcrnge ind i Landet, og iscrr paa Vanskelighedcn af at fore med sig de nodvendige
Magasiner. Til Slutning erkjcndte han, at det fornemmcligen kom an paa, om de
fornodne Qvantiteter af Korn og Kjod kunde tilveiebringes. Disse anslog han til
70,000 Tdr. Korn og 3000 Tdr. Kjod, hvilke han dog troede at kunne erholde i
Landet selv; men henviiste til Kommissariatet med Hensyn til det Ncermere herom.
Han tilstod, at den fornodne Ammunition og det tilstrekkelige Autal af Skydegevcrrer
ei var forhaanden; han mccnte, at Landalmuen selv var forsynet med Vaaben og
Krudt. Mod vcebner ligesaa let, siger han, som Noisomhcd mcrttes, naar begge
ere Born af en fast Villie." — Denne velmeente og velskrevne Afhandling rokkede
dog ikke Storthingets Beslutning, at ende Krigen ved en passende Forening imellem
begge Niger, hvis Nodvendighed Omstcendighedcrnc alt meer og mcer kaldte frem.
Man begyndte desuden at indsec, at den heldigste Krig neppe vilde kunne fremlcde
et lykkeligere Nesultat end det, hvortil de bcgyndte Underhandlinger gave Udsigt.
Imidlertid ncermede den Tid sig, da Vaabcnstilstandens Termin var udrunden,
og da Forcningsbeslutmngen maatte tages, eller Selvstcrndighedskrigen fortscrttes.
Som Formand for Comiteen til at modtage Meddelelser fra de svenske Kommissairer
afgav Etatsraad Trcschow en mundtlig Beretning om, hvorvidt der knnde ventes
Samtykke i flere Punkter til Comitcens Forslag til Grundlov for Norge. I Anled
ning af denne Indberetning onskede Motzfeldt og Flere at vide, om de Meddelelser,
som de svenske Kommissairer havde givet, vare at betragte som Ultimatum. For
manden erklcrrcde, at, hvorvel de ei vare givne som Ultimatum, maatte de dog som
saadant betragtes, indtil Hovedsvorgsmaalet var afgjort. Han anmcerkede derhos, at
Kommissairerne paa Comiteens Ittring om Vaabenstilstandens Forlcengelse havde er
klceret, at denne vilde blive aldeles afslaaet, og at den blotte Begjcrnng derom vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
