- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
541

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Beretning om Fincmtsernes Tilstand. Rodes Skrift. 541
den til et Vinterfelttog nodvendige Bekledning. Den havde taalelige Lazareth-For
nodenheder, men savnede et betydeligt Antal Leger. Den var nogenlunde forsynet
med Haandgeverer, men havde derimod stor Mangel paa Amnnmition til det grove
Skyts og til Festningerne. Den storfte Deel af Ammunitionen befandt sig desuden
i Agershuus Festning, som maatte befrygtes at falde i Fiendernes Hender strax ester
Fiendtlighedernes Udbrud. General Arenfeldt havde erklcrret, at det under disse
Omstcendigheder neppe vilde vcere muligt, endog under det kjcekkeste Forsvar, at hindre
Fienden fra at trenge frem til Christiania og bemcegtige sig Agershuus, men at den
norske Armce maatte vige til de nordenfor Christiania liggende Landstrcrkninger, og
der oppebie Forsterkninger. I denne Beskrivelse laa ingen Opmuntring fra den mi
litaire Side til Krigens Fortsettelse.
Med Hensyn til Landets Finantsvcesen var den af Comiteen indgivne Beretning
ikke mindre nedslaaende. Den cirkulerende Seddelmasse beregnedes til omtrent 18
Millioner Rigsbankdaler (det viiste sig senere, at den endnu var sterre), og som Hy
pothek derfor havdes Rigsbankens Heftelser, hvis rette Belob ansioges til 4V<l Mill.
Rbd. Solv, der, naar den paa Gidsvold udstedte Garanti toges til Folge, udgjorde
omtrent BV2 Millioner Rigsbankdaler Navnevcrrdi. Der blev saaledes omtrent 9Vs
Million ufunderede Sedler tilbage. Dersom Krigen paany udbrod, vilde Krigsom
koftningerne belobe til 3 a 4 Mill. Rbdlr. maanedlig, og Statens almindelige Ud
gifter vilde kreve 150,000 til 200,000 Rbd. maanedlig, medens Styrken til at
boere disse Udgifter vilde formindskes, alt som det lykkedes Fienden at udbrede sig
over flere og flere Landstrcekninger, og saalenge Landets Skibsfart, Ndskibning og
Fabrikvirksomhed laa i Dvale. Disse Ndgifter vilde nominelt betydeligen blive for
egede, dersom Pengenes Verd sank, hvilket vilde vcere hoiligen at beftygte under en
fortsat Udoidelse af Seddelfabrikationen. Garantien kunde ikke beskytte mod denne
Papiirpengenes Forverrings-Flugt ; thi Etatens som Privatmends Kredit beroer paa
Kraften til at opfylde indgangne Forpligtelser og ikke paa givne Lofter. Kongen
havde baade nu og for flere Maaneder siden henpeget paa Oprettelsen af en Bank
og paa udenlandst Laan. Men til at opfore den fsrfte manglede baade Evne og
Villie, formedelst Nceringsveienes Standsning og Statens vaklende Stilling, og for
en Stat, som befinder sig i Forlegenhed og er i synkende Velstandsforhold, staae
ingen Laanere tilrede. — Denne Landets Finantsnod var ncesten en sterre Hindring
for en kraftfuld Modstand end Armeens Svaghed i Forhold til den svenske. Norge
lader sig i Folge Landets Physiske Bestaffenhed ikke let erobre ved Vaabenmagt.
Krigens Ulykker ere somoftest oieblikkelige og partielle, og ved denne Leilighet» for
mildedes de ved en Fiendes Skaansomhed og Eftergivenhed, som beflittede sig paa
at vinde Gemytterne for den Sag, for hvilken han fegtede. Pengevesenets Forvirring
derimod udbreder sin Rod i den fjerne Fremtid, og sin Gift til det ganske Land i
alle Borgerklasser.
Denne Comiteens Fremstilling af Landets Krigsstyrke i Forhold til den svenske,
og af Finantsernes Tilstand, forenet med Betragtningen over Folgerne af Krigens
Fortsettelse, hevede alle Tvivl hos Storthingets Medlemmer om den Beslutning, som
i den Henseende burde tages, og der var neppe Nogen blandt dem, som i fit Hjerte
stolede paa Muligheden af Selvstendighedens heldige Forsvar. Dertil kom, at de
af de svenske Kommissairer indgivne Foreningsbetingelser vare langt moderatere end
de Fleste havde ventet, endskjont de vare affattede overensstemmende med den paa
Moss afsluttcde Konvention, i hvilken den Eidsvoldfle Constitutions Gyldighed er
kjendtes. Denne var saaledes respekteret i de fleste Bestemmelser af de svenske Kom
missairers Forslag. Norge skulde som Foederativ-Stat beholde sin Selvstendighet)
og en indvortes Organisation, der passede til deis simple Naturforhold. Sveriges
Konge fik en ny Krone, men Landene forbleve afsondrede og regjeredes efter forskjellige
Love. Under disse Omstendigheder merkedes lidet til den Meningsstrid, som paa
Eidsvold reistes imellem Partierne. Alles Mening samledes i Nsdvendigheden af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free