Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trebie Tidsrum. Eenogtyvenbe Capitel.
544
den i Grunblovens 44de F foreskrevne Eed, og denne i Statsraadets Hender ned
lagte midlertidige Regjering vårede indtil Kongevalget var foregaaet.
Eenogtyvende Capitel.
<^)en 20de Octbr. var den vigtige Dag, paa hvilken Norges Skjebne skulde afgjores
og Loddet kastes, enten Foreningen med Sverige skulde af Storthinget besluttes, eller
en blodig Handste kastes til en Fiende, som med overlegen Magt, og styrket ved de
vigtigste europeiske Staters erklcerede Bistand, truede at fornye en Krig, hvis Forspil
Sommerens krigerske men ikke meget blodige Scener kunde ansees for at verre. For
Storthinget streed til Sagens Afgjorelse opkastedes det Svsrgsmaal : Kan ncrrvce
rende Storthing ansee sig berettiget til, i Anledning af Kong Christian Frederiks
overleverede Abdikationsakt, at tåge hvilken Bestemmelse det vil og sinder gavnlig for
Riget i Henseende til et nyt Kongevalg?" Dette Sporgsmaal blev besvaret efter
Navneopraab mod en eneste Stemme med la.
Derefter stred man til Hovedsporgsmaalets Afgjorelse: Skal Norge som et
selvstcrndigt Rige under visse Betingelser forenes med Sverige under een Konge?" —
Man blev forelobig enig om, at Sporgsmaalet kunde afgjores ved Pluralitet, uden
at der udfordredes 2/3 Stemmer.
Der blev i denne Anledning holdt Taler af 18 Representanter, hvoraf 14 ind
leverede deres Foredrag til Protokollen. I flere af disse Taler yttredes frygtsomme
Tvivl om Foreningens Hensigtsmessighed ; Nordmcendenes gamle Had til denne noie
Forbindelse med Sverige gjorde sig gjeldende i stcrrke Talemaader; men Alle endte
med at erklcere Nodvendigheden af en saadan Forening. Vi maa henvise Lceserne til
det overordentlige Storthings Forhandlinger, hvor disse Taler findes indftrte (S.
125 ff., 2den Udg. S. 195 ff.), og indffroenke os til at udheve nogle af de
merkeligste Mringer. Biskop Bech aabnede denne Underftgelse med et Foredrag,
som formedelst den Sindighed, Klarhed og Indsigt i Tingenes sande Stilling, som
Taleren deri lcrgger for Dagen, utmerker sig blandt de bedre. Efterat han har viist,
at hverken Norges Krcrfter eller dets Interesse gjor det tilraadeligt at ophsie det til
en Enestat, og at Norges Kraft til at gjere Modstand var mindre nu end for nogle
Maaneder siden, og Nationens Meninger i denne Henseende deelte, besvarer han de
Indvendinger, som kunde gjores mod Foreningen, hentede fra Sverige selv. I Sve
riges egen Interesse fandt han en Garanti for Foreningens Held og Sikkerhet», og
i en fast Vedholdenhed ved den Eidsvoldffe Constitution et Vcern mod Indflydelsen
af Sveriges fra Norges forskjellige Institutioner. Paa Norges Fordringer burde det
i denne Henseende ikke giveSlip; den Konge vi vcrlge maa erkjende den og vedtage
at opfylde den, ligesom og Sveriges Konge tydeligen har erkleret, i den under 14de
August sidstleden til Moss afsluttede Konveniion, at ville opfylde den." Den Tvivl,
at Foreningen, i sig selv gavnlig, maaffee ikke vilde faae Varighet» paa den Maade,
som kunde vcere Nationen gavnlig, besvarer han ved at gjore opmcerksom paa de
Magters hoitidelige Garanti, som havde besluttet Foreningen. For min Dccl, siger
han, foretrekker jeg den Garanti, som Norge har i sig selv. I fornuftig, gavnlig
og flere Aars rolige Forbindelse med Sverige, tenker jeg mig ikke, at Norge blev
») Formodentligen Sodemanns, som havde talt derimod.
Storthinget beslutter Norges Forening med Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
