Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storthingets Mede 20de Octbr. Debatter om Forening med Sverige. 545
svagere eller fik mindre Kraft, end det nu besidder. Jeg antager meget mere det
Modsatte. Var der nu Rimelighed til at kunne forsvare sig som Enestat, Kraften
maatte da ikke i det mindste blive mindre. Norge maatte da med end storre Kraft
kunne hevde sin Frihed og sine Rettigheder, og det havde da en langt uligere og
ringere Kamv at beftaae, end nu. Det havde ikke da hine mcrgtige Stater og deres
stanke Villie mod sig. Maastee det endog fandt da den Bistand, det endnu ikke tor
haabe. I os selv maatte vi derfor soge vor Garanti." Maatte man, saa slutter
han, ikkun udfinde en ligesaa paalidelig Formuur mod det Slags Adelsvelde, som
ukultiverede og umoralske Pengemend desverre have en Raadighed til at udove, der
ikke er at slette en Grcrndse for! Det ovrige Adelsskab vil Norge og Constitutionen
vel vide at forebygge, og Frygten derfor ligner mere den for Svsgelser, end for en
virkelig Gjenstands."
Heftigere lode andre Representanters Udtryk, endskjont de i Hovedsagen henpe
gede til samme Resultat. I Representanten fta Nedenes Amt Presten Reierfens
Tale forekom folgende Udtryk: Vil Sveriges Konge ikke dette — nemlig Foreningen
med Norge overensstemmende med den norske Nations Tarv, — da ere hans Hen
sigter ei redelige, og Nordmendenes Undergang bestemt. Da Landsmend ! da lader
os opbyde Alt, hvad krenket Wre, Frihcds Forliis og rasende Fortvivlelse indgive
os! Ei frygte de Faren, ei frygte de Dod og Ovoffrelse, som udsendte mig i Eders
Midte; dette ville de vise Eder paa Kampens Dag. Da stal Enkers og Faderloses
Hylen vere en Seierssang paa den faldne Krigers Gravhoi, men de Doendes Ral
len ffal forene sig med de Efterladtes graadqvalte Stemme, og lig hese Sukke fta
Afgrunden raabe Vee over Sveriges Konge, Vee over hans Grobringslyst! Da domme
Gud imellem os og ham, naar vi stedes til Regnstab for alle Vefeners evige Fader!"
I samme Stiil udtrykte sig Presten Hertzberg : „ Skulde ingen Forening med
Sverige vere at opnaae, uden at krenke vor Frihed, Selvstendighet» og Eed, da er
det vistnok bedre at doe med A3re, end at leve med Skam. Beslutte vi det Fsrste,
at doe med Mre, maa vi tåge de Bestemmelser, der sigte til Maalet; thi den der
vil Hensigten, bor ville Midlerne; jeg foreslaaer: 1) Ethvert Kompagnidistrikt skal
fode og klede sine Soldater, ethvert Tkibrede sine Matroser; thi stal det komme an
paa et frivilligt Sammenstud, da kan ingen Oversigt håves eller holdes over hele
Forraadet. Nogle Egne ville vistnok anstrenge sig meer, andre mindre, ja det kunde
hende, at Nogle vilde falde fra i Fristelsens Tid. 2) Byerne skulle fode og klede
Garnisonerne. De Byer, som ingen have, stulle bidrage med Landfolket. 3) Fra
Byerne maa ufortovet transporteres herop i vore Fjelddale, som lettest kunne forsvares
mod Fienden, alt det Forraad af Kleder og Madvarer, som nu håves; thi skal det
atter gjelde, maa det blive helligen lovet og übrodeligen holdt. 4) Kommer Fienden
for nogen By, der har Festning, stal Kommandanterne under Livs, Wres og alle
Eiendommes Fortabelse vere befalede, at naar Byen ei lenger kan forsvares, da stal
han ssyde den i Brand, og under benevnte Straf forsvare Festningen til sidste Mand.
5) De andre Byer og Steder, hvor ingen Festninger ere, maa ikke forlades übrendte.
Enhver Borger antende sit Huus for han forlader det, og hvilken Borger, der treffes
fra en af Fienden besat übrendt By, han henges som en erelos Nidding og hans
Eiendom konfiskeres. Enhver Beboer paa Landet vere samme Straf underkastet, saa
’) Den sidste Fiygt var deels grundet paa Beffaffenheden af Norges indre Forhold,
deels var den et Foster af Tidens Tegn. Norges Adel i aristokratisk Forstand har
aldrig spillet nogen vigtig Rolle i Norge, og dets Indbyagere have vcrret mere ud«
satte for Pengearistokratiets Misbrug, end for Undertrykkelse af en privilegeret Adels»
vcrlde. Taleren stod derhos netop nu ved Gramdsen af et Tidspunkt, da Rigdom
tildeels let erhvervedes under Licencefarten, deels kom i udannede Mcends Hcrnder,
medens Embedsstanden var i en heist nedtrykt Tilstand. Men snart forandredes
disse Forhold, idet store Formuer bortstylledes under forvillede Handelskonjunkturers
odelceggende Indflydelse.
Aalls Erindringer. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
