Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Eenogtyvende Capitel.
546
fremt han forlader sine Huse uden som Askehobe, naar Fienden maatte besatte Gaar
den. 6) Hvilkensomhelst So- eller Landkriger fra den Hoieste til den Laveste, der
trcrffes som en Flygtning, han skydes, og hvo der lader fig fange uden haardt saaret,
saa hans Landsmcend kunne ste Kampens dybe Mcerke, stal, naar han udvezles, alle
hans Eiendomme konfiskeres. 7) Enhver, som kan fore Vaaben, han gribe dem,
Berserkergang forsyne med Vaaben; end vil han ei svinge dem, han svinge ved
Strikken i ncermeste Troe! Er end dette Forslag strevet med Drageblod, som det
heder, vil dog saa til. Mildhedssystemet er nu ei lcenger anvendeligt, uden mod
fangne Fiender. Fodsporene af hidtil brugte Fremgangsmaade forstrcekke. Det er
saaledes muligt at vi kunne seire, vel og muligt at vi nu levende Nordmcrnd udslettes
af de Levendes Tal, men vort Navn udslettes aldrig af Verdens Aarboger, og vi
lcerte Jordens mcrgtige Voldsmcrnd, at det norske Folk ikke er afhcrndeligt Fce. vixi
I mildere Toner udtryktes andre Reprcesentanters patriotiste Folelftr. Reproe
sentanten fra Porsgrund, Kjobmand Isrgen Aall, som allerede paa Eidsvold havde
viist sig beredt til de storste personlige Offere for at understotte Fcedrelandets sande
Interesse, holdt et varmt Foredrag, hvori han erkjcndte Nodvendigheden af en For
ening med Sverige, naar den kunde stee paa hcederlige Vilkaar, og Norges Selv
stendighet» sikkres ved Erkjendelsen af den paa Eidsvold antagne Conftitution. Der
som Krigen skulde udbryde igjen, fordi de svenske Kommissairer foresloge andre Mo
difikationer end dem, som dette Storthing ansaa overensstemmende med Grundlovens
Aand, sagde han god for, at de Stcrders Borgere, som havde udsendt ham, vilde
offre en betydelig Skjoerv paa Fcedrelandets Alter til Bestridelse af Krigens Byrder.
Selv tilbod han 200 Tdr. Byg, som til dette Brug skulde ligge fcerdig paa hans
Magasiner. Hvad min Person angaaer, tilfoier han, da, endstjont dette maastee
bliver det mindst gavnlige Offer, jeg ved denne Leilighet» knnde bringe mit Fcedreland,
foler jeg dog det stcerkeste Kald ogsaa at tilbyde den til dets Tjeneste." Han tilbod
sig at overtage en liden Kommando, helst i det Tellemarkiske Regiment, og lovede ei
at forlade denne sin Post, fsrend enten Fienden tilbyder Fred, eller Doden blev hans
Lod som Norges Forsvarer.
Blandt disse til eet Maal — nemlig Norges Forening med Sverige, under
Betingelse af at den Eidsvoldske Constitution skulde i sine Hovedpunkter antages af
Sveriges Konge — forende Taler var Provst Dahls den eneste, som havde en anden
Retning. Han foreslog nemlig en militair Forming med Sverige og Udscettelse af
et nyt Kongevalg og af Eeds Astceggelse til en ny Konge. Han gjorde opmcrrksom
paa, med hvilke Folelser vore hjemmeværende Landsmcrnd vilde modtage Budskabet
om et uyt Kongevalg, hvad Stemningen vilde blive, og hvilke überegnelige Folger
det vilde have, om Landalmuen atter 3die Gang i et Tidsrum af 9 Maaneder stnlde
affordres en ny Ged, en Eed vi vift Alle, der kjende Nordmandens Wrlighed, maa
tilstaae vil stride mod Mcengdens Overbeviisning og Samvittighet»." Han endte sit
Foredrag saalunde: leg og venteligen Alle i denne cerede Forsamling ere overbeviste
om, at Hs. M. Kong Christian Frederik havde det norske Folks Frelse fra Anarki
og Borgerkrig til ncermeste Biemed ved at modtage Kronen, og at han har havt det
samme Folkets Held for Vie ved igjen at nedlcegge den. Han vil altsaa ikke mis
’) Hertzberg har senere i sin Selvbiographi, Bergen 1835, S. 243, erkloeret, at disse
Åttringer ikke vare alvorligen meente, men fremsatte for at latterliggjort dm ezal»
terede Patriotismes Overdrivelser, og dampe dens Ruus, og at nogle forstandige
Mcend i Thmget havde forklaret Talen som m Satire paa Vedkommende. Men
dm almindelige Mening var, efter flere kyndige Medlemmers Paastand, at Hertzbergs
llnfsrte Forslag vare alvorligen meentc, ligesom en spottende Tone om m Gjenstand
af den VigtiZJed som den her omhandlede neppe var passende anbragt. Det var
isvrigt hans Skik at indklcede sine Ideer i underlige Vendinger oa en sceregen Ud°
tryksmaade, Forsvrigt var han en i sin Embedskreds hsit agtet Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
