Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Tredie Tidsrum. Eenogtyvende Capitel.
»
Han gik derpaa over til at underftge, hvilken politisk Forening for Norge var
onfkelig, da det beviisligen ikke kunde bestaae som isoleret Rige. Han gjor det
Svorgsmaal: med Danmark? og giver derpaa folgende Svar: Neppe kan nogen
Nordmand for Alvor ncrrc Tanken om Gjenforening med Danmark, hvis politiske
System er saa stridende mod Norges Interesse, hvis Regjeringsform er den despotiske,
hvor Kongen er Lovens Begyndelse og Lovens Ende, hvis Beliggenhed forbyder al
gjensidig Hjcelp, hvis forstyrrede Finantser lcenge har vceret et Ordsprog, hvis ind
viklede Collegialvcesen drceber al Aand, hvis fordervelige Charakteerlsshed altfor meget
har smittet os, hvis Smaahedsaand har efterladt saa mange Spor hos os. Ei at
tale om at de Magter, som have bevirket Adskillelsen, nok ville vide at forhindre
Gjenforeningen." Foreningen med Rusland troede han ei kunde verre Gjenstand for
nogen alvorlig Tanke, og om end Foreningen med England af Mange kunde ansees
onskelig, saa var dog Religion, Love og Indretninger altfor forskjellige til at For
eningen kunde give Held. Norge vilde formedelst sin Fattigdom i Forhold til Eng
lands Rigdom blive betragtet som en Koloni. Derom kunde desuden Talen ei vcere,
da England havde garanteret Foreningen. Han gik derpaa over til at omhandle
Foreningen med Sverige, som han ansaa onskelig, fordi den var naturlig med Hen
syn til Beliggenhed, fcelles Oprindelse, fcelles Religion, fcelles Sceder, fcelles Tap
perhed, fcelles Frihedskjcrrlighed, fcelles gamle Love, fcelles gamle Sprog, sijont renere
i Sverige end i Norge, fcelles politisk og Handels-Interesse." Han gik derncest de
Indvendinger imode, som vare gjorte mod Foreningen, nemlig: at Norge maatte
ftygte for den svenste Adel ; men dens Rettigheder vare i sig selv ikke farlige, ligesom
Norges Constitution udelukker den. Den svenske Regjerings Lyst til Krig og Erob
ring meente han at vcerc dcempet ved bittre Erfaringer, og det stod til Norge at ind
strcenke Militaires Anvendelse til den skandinaviske Halvoes Forsvar. Ikke heller
havde man at ftygte for at den svenske Regjering skulde misbruge fin Magt til
Norges Undertrykkelse, da Garantien derimod maatte soges i egen Kraft. Den Ind
vending endelig, som henledes fra Nationalhadet fandt han ifcer «anvendelig, da et
saadant ufornuftigt og uchristeligt Had maatte forsvinde ved fornuftig Eftertanke, ved
ncermere Bekjendtstab i Tiden og en god Behandling fra Regjeringens Eide. Han
kastede derpaa atter et Blik tilbage paa Foreningen med Danmark, og udhcevede med
skarpe Trcek alle de Lidelser og Forurettelser, som Norge havde maattet gjennemgaae
under denne Forming, og drog deraf den Slutning, at Norge maatte vinde uendelig
ved Byttet.
Af denne Sammenligning, vedblev Greven, af Norges Tilstand under dansk
Herredomme, og dets Forfatning i Forening med Sverige, vil jeg blot drage den
Slutning, at, om end denne Forening ikke i alle Henseender skulde opfylde Nord
mandens Onsker, saa har dog Norge vundet uendelig meget ved Byttet. — Saaledes
har jeg, sluttede han, med den Frimodighed og det kolde Overlceg, som jeg skylder
Sagens Vigtighed, min Wre og min Samvittighet», fremfort min Mening om den
vigtige Sag, vi omhandle. Nu stal Eders Viisdom afgjorc, om I, ved at erklcrre
Norge og Sverige forenede under een Konge, med Forbeholdenhed af Eidsvolds-Con
stitutionen og af Konventionen afsluttet paa Moss, ville befcefte Norges constitutionelle
Frihed og Selvstcendighed, eller om vi stulle udscette os for ved Krigens Vaaben at
vorde et underkuet Folk, der ei har anden Villie end Erobrerens vilkaarlige Bud;
om Norge, som i 7 Aar har sukket ester Rolighed, stal gjengives den gyldne Fred,
Handel, Skibsfart, Nceringsvcie, Overflod — eller om vort kjcere Norge stal gives
til Priis for alle de Rcedsler og Plager, som Krig, borgerlige Uroligheder, Mangel
og standsede Nceringsveie medfore. Den, som vcelger Krig, maa vel betcenke, hvor
mange Ulykkeliges Sukke ville besvcere hans Samvittighet» i den sidste Stund, og
hvor mange Forbandelser han tåger med sig i sin Grav. Han maa betcenke, om han
for den Almcegtiges Domstol kan forsvare, at have i Dag assagt Dodsdom over
tusinde Uskyldige, som ville vorde Krigens Offere."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
