Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Foreningen besluttes. Kongevalget udscettes.
Denne Grevens Tale var imidlertid mere at betragte som et Indhold af Talerens
politiske Grundsetninger, hvortil han i flere Aar og saagodt som ene blandt fine
Landsmend havde bekjendt sig, end nogen formedelst det omhandlede Svorgsmaals
Stilling paatrcrngende Opfordring til Storthingct, at tåge en hensigtsmessig Beslut
ning; thi derom var under Tingenes nerverende Forhold ikke mere nogen Tvivl.
De fleste Talere vare komne til den Overbeviisning, at Norges Forening med Sverige
var garnlig, ja nodvendig; men de benyttede Leiligheden til at forsvare deres An
stuelser, hvad enten de havde bekjendt sig til den ene eller den anden politiske Tro,
og de ansaa det for utilborligt at vere tause ved Afgjorelsen af Fedrelandets politiske
Skjebnes. — Ved Votering besvarede 72 af de tilstedeværende 7? Medlemmer
Sporgsmaalet om Norges Forening med Sverige med Ja, og 5 med Nei, og
disse gave deres Benegtelse paa en Maade, som stilede til Bekreftelse. Assessor
Hagerup lod nemlig selgende Votum tilfore Protokollen: Paa Grund af hvad de
Fleste af Bergens stemmeberettigede Borgere udtrykkeligen have tilkjendegivet mig som
en af deres Representanter ved dette Storthing, anseer jeg mig pligtig til at votere
saaledes: Norge skal ikke forenes med Sverige under Sveriges Konge." Konow,
Christie og Motzfeldt henholdt sig til Hagerups Votum, og dette gjorde iligemaade
Prcrsten Dahl, forsaavidt nordre Bergenhuus Amt angaaer.
Professor Krohg, som formedelst Sygdom var fravcrrende, indsendte et skriftligt
Votum af selgende Indholo: ^l) Kongeriget Norges Forening med Sverige anseer
jeg som gavnlig og nodvendig. Ved at forkaste Foreningen, og derimod lade Norges
Skjebne bero paa Udfaldet af en Krig med en overlegen Fiende, vilde man udscette
Norge for den siensynlige Fare, at underkastes vilkaarlig Behandling af Seierherren;
thi Norges Stridskrefter ere i Sammenligning med Sveriges altfor utilstrekkelige til
at love de norske Vaaben Seier, og fremmed Hjelp kan ikke ventes. Ved Forenin
gens Antagelse forsikkres det norske Folk det Vesentlige af de Goder, hvis Opnaaelse
var Gjenstanden for den Eed, som Folket har aflagt, om at vove Liv og Blod for
Norges Selvstendighet»; thi denne Eed kunde ikke gaae ud paa en forgjeves, og,
som saadan, hensigtslos og uforsvarlig Bortodsten af Borgernes Liv og Landets
Krefter, men paa gavnlige Bestrebelser for at sikkre Norges Rettigheder, og gjore
Norges nuverende og tilkommende Indbyggcre lykkelige. 2) Paa Grund af det
nyligen Anforte voteres: Sveriges Konge Carl den Trettende bsrerkleres for Norges
constitutionelle Konge.
Endeligen opkastedes samme Dag det Sporgsmaal: Skal Konge nu velges?
Representanten Presten Bull holdt i den Anledning en Tale, hvori han yttrede, at
det var urigtigt lengere at udsette Kongevalget, dersom alle Hindringer for Kongen
af Sveriges Valg vare ryddede tilside; men Hindringerne forogedes ved Sveriges
’) Grev Medels Tale blev i Almindelighed heit med Bifald i Stortingssalen, og
maatte fremhave hans Talerevne ; men hans Udfald mod Danmark fandtes af Flere
at vcere paa det urette Sted. Saavel Grevens politiske Anskuelser med Hensyn til
den skandinaviske Halvses Forening, som hans Bedsmmelse af de danske Kongers
Fcrid fiemkaldte disse Mringer, og han havde kun levet en kort Tid i Norge under
dets lykkelige Stilling i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Anderledes dsmte den
Teel af Norges Indbyggere, som havde levet lykkelige Dage under det danske Scev-
ter, som havde seet Fcrdrelandet blomstre i en fredelig og rolig Nydelse af en lyl<
kelig borgerlig Stilling, uden at agte paa de Spirer, som lagdes til en mindre lyk<
kelig Fremtid. Tisse Mcrnd kunde ikkc saa haftigen omstemme den erkjendtlige Til»
fredsheds-lubcl, hvormed den danske Throne kort fer Krigen omgaves, med den morke
Taddel, som, fortjent og ufortjent, nu tildeeltes den. Forfatteren yttrede iet for»
troligt Brev for Greven sin Bekymring over disse Udtryk, som han i nogle Hen-
seender ansaa ugiundede i Sagens Natur, og i andre übetimelige, fordi der i Eu»
ropas eiklcrrede Villie var et uomstsdeligt Argument for Skilsmissen, hvortil det ei
var fornodent at feie nogen Bitterhed. Greven modtog ikke alene disse Bemcrrk»
ninger med et uforandret Vennefind, men tilstod at hans Udtryk vare mindre mode»
rate, end de burde have virrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
