Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rosenblads Tale. Storthingets Kundgjsielse om Foreningen. 551
ligen for Eder at lagge for Dagen vor levende og ustromtede Glcrde over den af
Eder igaar fattede hoitidelige Beslutning. Den er saaledcs kommen, den evig minde
vcerdige Dag, som stal ende Nordens langvarige Misforstaaelser, og aabne nye Tids
aldere af Fred, Wre og Held. Nordmend og Svenske skulle nedlcegge de Vaaben,
som de nyligen vendte mod hverandres Bryst, for paa Spidsen af de Fjelde, som
fordum betegnede fiendtlige Grendser, at opreise et Minde for Forsoningen og den
nye Broderpagt. Der skulle de afsvcerge alle Fordommens Forvildelscr, alle omfindt
lige Erindringer af det Forbigangne, og love hverandre Enighed i Naadslag, Enighed
i Farens Etund, indbyrdes Ovcrberelse, üboielig Kraft mod Undertrykkelsen. Der
fra stulle de kundgjore for Verden, at de ikke strebe ester nogen anden 3Ere, end at
leve selvstendige» blandt deres Klipper, og at Nordpolen og Havet paa engang ere
Grcrndser for deres Herredømme og deres Forhaabninger. — Det er saaledes paa
Kongens Vegne, i hans Sons og Sonnescms Navn, og det fcrlles Fedrelands, at
vi til Eder, gode Herrer og norske Mend, frembere dcrcs forenede Taksigelser. For
synet, som har vaaget over Norden under alle üblide Omvcxlinger, der have overgaaet
Europa, velsigne denne Stund, da tyende Folk af samme Stamme, samme Friheds
aand og samme Nationalcharaktcer, stulle under en fcelles Konge soge Beskyttelse for
gjensidige Nettighedcr! — Af Eders Beslutning have vi erfaret, hvor vigtigt I selv
ansee det, snart at optage til Overveielse og Asgjorelsc de af Kongen forestaaede For
andringer i Grundloven. Vi dele med Eder en lige Overbeviisning, uden Ophold
at bringe denne vigtige Sag til et foronsket Udfald, saa ingen Hindring meer stal
udscette den hoitidelige Erkjendclse af Kongen og hans ved Successions-Ordningen af
26de Septbr. 2810 bestemte Esterfolger. Vi ere derfor beredte strax med den af
Eder anordnede Comitee at indlade os i en ncrrmere Granskning af Constitutionsfor
slaget, forvissede om, at fta Eders som fra vor Side intet Sieblik stal forsommes,
at trykke det sidste Segl paa begge Rigcrs Forening. — Da vil Kongen i Eders
Skjod nedlegge den Eed, som vil blive Eder en Borgen for hans Negjeringslere og
Tcrnkemaade. ’ Da stulle I modtage den Fyrste, som, kaldet til en Dag at fortsette
sin Faders omme Omhu for Skandinaviens Rigcr, allerede seer fin Wre forenet med
det crldgamle Norges Wre, og sin egen Lykke ene blive en Folge af den, han kan
berede for Eder. Af hans Mund skulle I lere, hvor hoit han skatter et Folk, som
kjender sit Verd, og veed at scette Priis paa sin Frihed. I denne Tenkemaade op
fostrer han sin Son, som med et nordisk Navn stal hilse Eder i Nordens gamle
Sprog, og omgivet af Haabets Blitke tolke Eders Onster for sin Farfaders Throne
og ved sin Faders Side."
Presidenten svarede: Med stadigt Hensyn paa Fedrelandets Vel og den stan
dinaviste Halvoes Held, ville Norges Representanter uafladeligen gaa frem i at over
veie og beslutte de Forandringer i Grundloven, som blive nodvendige i Anledning af
Norges og Sveriges Forening."
Samme Dag foretoges det Sporgsmaal, som af Tidemann den 2vde Octbr.
var fremsat om de hemmelige Fuldmagter af folgende Indhold: 2) Er det constitu
tionsmcessigt og lovligt, at en Representant forudcn den Fuldmagt, der giver ham
Adgang til Storthinget, medbringer en anden hemmelig og indskrcenket Fuldmagt, der
hindrer ham fra at give sin Stemme til Fordeel for den muligen gjengse Mening?
2) Erkjendcs Gyldigheden og Lovligheden af en saadan Fuldmagt, bor da Besidderne
ikke erklere at vere i Besiddelse af en saadan, og lade den oplese i Forsamlingen
af Storthingets Sekretair, paadet man kan vere forvisset om, at stig Fuldmagt virkelig
ezisterer, og ei blot som Paassud for egen individuel Dom anfores.
Forslaget sigtede aabenbart til de Bergenske Representanter, som ved at afgive
deres benegtende Votum til Sporgsmaalet om Rigernes Forening havde paaberaabt
sig deres Committenters bestemte Erklering, og det var rimeligviis gjort for at bringe
til almindelig Kundstab, at Foreningen med Sverige uagtet disse benegtende Stem
mer i Grunden eenstemmigen var antagen. Men Forslaget havde ingen Fremgang;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
