Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Tredie Tidsrum. Etnogtyvende Capitel.
ester en droi Tilretteviisning fra Vergensernes Side, iser fta Capitain Motzfeldt, til
Proponenten for hans formeentligen übefoiede Indblanding i deres individuelle Over
beviiSning om Rigtigheden af deres Ferd som Storthingsmend, bekvemmede Tide
mann sig til at tåge sit Forslag tilbage med den Grklering, at han derved ikke havde
havt isinde at krcenke nogen Medrepresentant.
Nansen havde iligemaade den foregaaende Dag gjort et Forslag, som ogsaa nu
kom til Afgjerelse, nemlig: At den exekutive Magt ufortsvet maatte tilmeldes Etor
tbingets Beslutning i Henseende til Nigernes Forening, med Anmodning om at bringe
samme paa scrdvanlig Maade og snarest muligt til Nationens Kundstab, og med Til
ftiende, at da Norges udkaarne Mend, efterat have noie overveiet Rigets indvortes
Forfatning og udvortcs Forhold, toge deres Beslutning, havde ikke mindste Skin af
physifl eller moralsk Tvang Indflydelse paa deres Bestemmelse. Som frie Nordmend
indgik de Foreningen, som crrlige, trofaste Nordmcend stulle de übrodeligen holde den."
Etorthingct bifaldt dette, og ester Biskop Bcchs Forslag overdroges det Capi
tain Motzfeldt ’) at forfatte Kundgjorelsen, hvorefter den stulde forelcegges den Comilee
til Bedommelse, som var udncrvnt til at modtage Meddelelser fra de svenske Kom
missairer, og naar den havde faaet deres Bifald, stulde en dermed overensstemmende
Vekjendtgjorelst udferdiges fra Presidentflabet, og tilstilles den exekutive Magt med
Anmodning om dens Kundgjorelse for Nationen igjennem Autoriteterne paa den hur
tigste Maade. Derved afgjordes Nansens Forslag, som srafaldt videre Motion i den
Anledning. Kundgjorelscn, undertegnet af Presidenten og Eekretairen, lod saaledes:
Kundgjorelse fra Norges Riges Representanter til deres Landsmend.
Norges Riges Representanter samledes ester kongelig Kundgjorelse, grundet paa
den paa Moss afsluttedc Konvention. Af denne vidste de Hovedgjenstanden for Stor
tingets Forhandlinger. At Landets Tilstand i det Hele var mislig, og at dets
Stridskrefter ved den sluttede Vaabenstilstand vare meget svekkede, var dem bekjendt,
forend de droge fra deres Hjemstavn, men som Nordmend mistvivlede de ikke om, at,
dersom en hederlig Fred ei kunde opnaaes, de jo siulde finde Midler til at hevde
Landets Frihed og Wre under den Konge, som Norges Mend havde lovet og til
svoret Trossab.
Kong Christian Frederiks Sygdom, der saa lenge havde engstet det norske Folk,
vedvarede tildeels endnu. Kongen kunde ei selv aabne Storthinget. Af den Tale,
Allerhoistsamme lod oplese i Storthinget, erfaredes, foruden Rigets mislige indvortes
Forfatning, den sorgelige Vished, at ingen Hjelp for Norge kunde ventes fra Eu
ropas megtige Etater, men at disse vedbleve deres Forbund med Sverige, og at vor
elstede Konge med den samme Kjerlighed til Nordmendene, der bestemte ham til at
sette sig i Spidsen for Folket, havde bragt samme det store Offer, at forbinde sig
til at nedlegge Kronen, da dette var den eneste Betingelse, under hvilken den Vaa
benstilstand kunde opnaaes, som var nodvendig for Armeens og en stor Dccl af Landets
Frelse. Kongen udferdigede den folgende Dag den Akt, hvorved Allerhoistsamme for
fig og sine Arvinger nedlagde Norges Krone uden al Forbeholdenhed, hvorefter Hs.
Majestet samme Aften afteiste.
Norges Frihed, Heder og Selvstendighet» var det Maal, Storthingct havde
at arbeide til. Om dette Maal kunde opnaaes ved fornyet Kamp, om Landets Strids
krefter og Hjelpemidler vare tilstrekkelige til en maaffee langvarig Krig med en over
legen Fiende, der allerede var i Besiddelse af betydelige Fordele, om der var Haab
nok om Kampens heldige Udfald for at man burde udsette en stor Dccl af Landet
l) Motzfeldt forestillede forgioeves. at det sadvanligen overdroges Prcrsidenten at konci-
peie stige Dokumenter, at han for Tiden var betynget med Comitee-Arbeide, og at
det syntes underlig, at han, der hadde voteret mod Foreningen, flulde forfatte denne
Kundgjorelse. Storthinget blev ved sin Bestutning, og denne Koncept blev et Natte-
arbeide for Motzfeldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
