Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhandlinger med de svenske Kommissairer. 553
for Krigens Redsler, om man endog efter den heldigste Kamp fremdeles kunde vente
at forsvare Landets Grendser og opnaae den for Norge nodvendige Fred paa Havet,
eller om Folkets Frihed og Selvstendighet» kunde betrygges ved en hederlig Forening
med Sverige under Haandhevelse af Norges Grundlov — disse vare de vigtige Sporgs
maal, som Storthinget skulde afgjore. — Storthinget gjorde sig strax til Pligt at
indhente nermere Oplysning om Rigets Tilstand, saavel i Henseende til Provian
teringen som Pengevcrsenet. Kommissairer fra Hs. Kongelige svenste Majestcet frem
lagde Forslag til de Forandringer i Grundloven, som de fandt nodvendige for en
Forening med Sverige. At disse Forslag ville blive modificerede og bestemte saa
ledes, at Norges Frihed og Wre kan beståa med Foreningen, derfor borger Konven
tionen paa Moss.
Tiden, da en Beslutning maatte tages, var forhaanden. Efter det modneste
Overleg, besjelet af lige Iver for Norges Wre som for dets Fred, — med Hensyn
til den Stemning, som Norges Reprcrsentantcr hver i sin Egn kjendte som den her
skende, og ikke uopmerksom paa de politiske og oekonomijke Fordele, som en Forbin
delse med Sverige kan forstaffe Norge — har Storthinget taget folgende Beslutning :
Norge stal som et selvstendigt Rige forenes med Sverige under een Konge, men under
Overholdelsen af dets Gnmdlov, med de til Rigets Held og i Anledning af dets
Forening med Sverige fornodne Forandringer. Disse Forandringer i den af Hs.
Majestet Kongen af Sverige ved Ko.-.ventionen paa Moss af 14de August d. A.
erkjendte Conftilution — stulle det haftigste muligt blive overveiede og besluttede af
Storthinget, og saasnart dette er skect vil Storthinget hoitideligen udvcrlge og erkjende
Sveriges Konge, Hs. Majestcrt Kong Carl den Trettende, som Norges constitutio
nelle Konge.
Vcd Overveielsen af disse Forandringer i Grundloven stal Omhu for Folkets
Frihed og Statens Tryghed lede Storthingets Arbeide. Landsmcrnd! Norges Re
prcrsentanter, som Eders Tillid hcrdrede med det hoie Kald de have, ere forvissede
om, at Eders Bifald vil lsnne deres Bestrebelser — at I med den Sindighed, der
er Nordmend egen, ville modtage deres Beslutninger — og at I med dem dele det
Haab, at en hcederlig Forening med Naborigct stal vorde til Held for det stedse frie
og selvstendige gamle Norge. Christiania i Norges overordentlige Etorthiug den
21de Octbr. 1814."
Toogtyvende Capitel.
Forhandlinger i Swrthingct over Grundlovs-Forandringerne.
saaledes Foreningen mellem Norge og Sverige forelobigen var besluttet, lagde
Storthinget alvorlig Haand paa at gjennemgaae de Forandringer i Grundloven, som
det efter Overeenskomst med de svenste Kommissairer ansaa fornodne i denne Anled
ning. Dette Arbeide lettedes meget ved den Liberalitet og det Maadehold, som Kom
missairerne viiste i deres fremlagte Forslag. Et upartisk Vidne til disse Forhand
linger skulde hartad troe, at Magten til at styre disses Udfald laa i Storthingets og
ikke i de svenste Kommissaircrs Haand. Storthinget crndsede ikke den svenste Krigs
magts truende Stilling, det tog ikke Hensyn til Sveriges vundne Fordele og begge
Rigers forskjellige Stridskrefter, og de svenste Kommissaircr gjorde ikke disse Om
stcrndigheder gjeldende i sine Underhandlinger Der blev saaledes kun alvorlige
’) Et Par Gange tåltes der dog ligesom truende om, at 6000 Russer kunde paa fsrste
Vink landscettes i Bergens Stift, og engang, da Motzfeldt bemcerkede, at et vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
