Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Tredie Tidsrum. Toogtyvende Capitel.
ralisationen, skulde forblive «forandrede saaledes som de i den Paa Eidsvold antagne
Grundlov vare indforte.
Med denne Beslutning var imidlertid de svenske Kommissairer ikke tilfredse, og
androge paa at den i 83de § indeholdte Bestemmelse, der giver Storthinget Natu
ralisations-Ret, maatte udgaae. Da Etemmerne herom ved foretagen Votering vare
lige dcelte, besluttedes ved Pluralitet, at denne Sag efter Reglementet skulde udscettes
i 2 Dage, og da igjen foretages til ny Votering. Sagen blev saaledes under 2den
November igjen foretagen, og da blev af flere Talere Storthingets Ret til Natura
lisation forsvaret, og ved Pluralitet antaget; og nu vcegrede de svenske Kommissairer
sig ikke lcrngere ved at antage Storthingets Beslutning.
Om flere andre Forslag, som af de svenske Kommissairer og af Storthingets
Medlemmer vare gjorte til Forandring i Grundloven, var der meer og mindre vidt
loftige Debatter, i hvilken Henseende vi benvise til det overordentlige Storthings
Forhandlinger for 1814. Eaaledes foreslog Dr. Moller, at det i den 111te §
skulde hede: ,, Norge skal have sit eget Koffardiflag" istedetfor: ,, Norge har Ret
til at have sit eget Koffardistag." Han paastod, at det var ham udtrykkeligen paa
lagt af hans Committenter, at gjore denne Paastand med Hensyn til Fragtfarten, som
vilde lide naar det norske Flag sammenblandedes med det svenske. Kommissairerne
erklcrrede, at de Intet havde imod at Norge fik sit egct Flag, naar det vilde selv
lxrre de dermed forbundne Udgifter. Imidlertid beholdt Paragraphen sin forrige Form.
Den 26de October’) tilstillede Etatsraadet Storthinget folgende Skrivelse fra
de svenske Kommissærer af 23de Octbr. om de svenske Troppers Udmarsch af Norge:
Hs. Kongelige Hoihed har, efterat have erholdt Kundskab om den af Norges
Riges Storthing den 20de dennes tagne Beslutning angaaende Kongeriget Norges
og Sveriges Forening, i Naade sundet for godt at befale den svenske Krigsmagt til
Lands og Vands efterhaanden at bryde op og vende tilbage til Sverige, og er dette
Tilbagetog for en stor Dccl allerede ivcerksat^). Desuden har Hs. K. H., i Folge
den Dispositionsret, Hs. M. Keiseren af Rusland bar givet ham over de i Holsteen
under General Bennigsens Kommando staaende Tropper, ladet Ordre afgaae til be
meldte General om successive at forlade nysncrvnte Land. Som en ufeilbar Folge
af dette forventer Hs. K. H., at de norske Tropper og Flaader ligeledes hjemfor
loves og sattes paa Fredsfod. — Idet Undertegnede have den Wre at tilkjendegive
Norges Riges Etatsraad dette, maa de tillige anmode om, at Statsraadet vilde
behage derom at meddele Storthinget Underretning."
!) Dag besluttede Storthinget, at dets Prcesident Christie tilligemcd Motz»
feldt, Serenssen, Diriks, Grev Wedel og Schultz stnlde tiltroede Underhandlings’
Comiteen med de svenske Kommissairer. Grunden hertil var, at man fandt Comi-
teens Foimand Tieschow for svag og eftergivende ; det var en almindelig Mening,
at han ei var Opgaven vozen, ligesom det er vist, at hans Iver for at imsdekomme
de Svenskes Dnster nu var liaesaa stor, som den i den fsrste Halvdeel af Aaret
havde varet for at opfylde Chnstian Frederiks. Nu derimod lagdes Underhandlin-
gens Ledelse i Christies kraftfulde Homder, og Treschow var hermed faktisk afsat som
Formand i Comiteen, en Forandring, der var af overordentlig Vigtighed.^
5) iStrax Kronprindsen fit Kundskav om Storthingets Beslutning af 20de Octbr., gav
han Ordre til de svenske Troppers Ovbrud fra Norge, meddeelte den russiske General
Bennigsen Tilladelse til at begynde Hjemmarschen til Rusland, og afsagde denHjcelp
af 3000 Preussere, som stod til hans Raadighed. Nogle Dage senere vakte vistnok
Efterretningen om Christian Frederiks forlamgede Ophold i Frederilsvcrrn, og Stor-
thingets Ulyst mod at antage den svenske Konge-Aivefolge, Carl lohans Mistanke,
i hvilken Anledning han 26de og 27de Octbr. tilskiev Kommissairerne og lod Ar-
meen gjere Holdt; men da alt dette ncesten samtidigt hermed ordnedes efter hans
Onste, blev de svenske Troppers Udmarsch i Grunden ikke derved forsinket.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
