Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl XIII. valges til Norges Konge. Storthingets Deputation til Carl Johan. 561
Treogtyvende Capitel.
Rigernes Forening fuldbnrdes 4de November.
saaledes begge Parter vare enige om de Forandringer, som ssulde foregaae i
den Eidsvoldste Grundlov i Anledning af Sveriges og Norges Forening, samledes
Storthinget den 4de November om Eftermiddagen for at foretage Kongevalg, og da
blev Carl den Trettende eenstemmigen valgt til Norges Konge. Nogle af Forsam
lingen tilfoiede deres Votum de Grunde, som havde bestemt dem til dette Valg,
uagtet de vare traadte md i Forsamlingen med det Forsert at stemme mod Foreningen;
Andre henpegede paa Foreningens Henfigtsmessighed, og yttrede store Forhaabninger
om et heldigt Udfald deraf; men de Fleste ndtrykte Valget med simple Ord. ’) —
Valget blev derefter ved en Deputation bekjendtgjort Statsraadet og de kongelige
Kommissairer, og Etorthinget besluttede, at dette Valg ved en Deputation af 7
Medlemmer skulde kundgjorcs Hs. M. Kongen af Sverige, eller Hs. K. H. Kron
prindsen paa hans Vegne, samt at denne Dcvutation af Presidenten skulde udvelges.
Til at udfore dette Mrende valgtes : Grev Wedel Jarlsberg, Biskop Eorenssen, Major
Hegermann, lustitsraad Diriks, Konsul Konow, Lensmand Forscth og Gaardbr. Sandvig.
Samme Dag tog ogsaa Etorthinget en Bestemmelse med Hensyn til den Tak
adresse, som Treschow havde foreslaact. Konsul Konow havde allerede den 3die
Novbr. frafaldt sit Forslag om en Wresstotte og Appanage for den fratredende Konge
Christian Frederik, formcdelst de Übehagcligheder, som samme i nerverende Tid vilde
forvolde." I Anledning af Treschows Forslag besluttede Etortbinget: En Erkle
ring stal udferdiges til Kong Christian Fredcrik om, at Nationen antagcr hans Ab
dikation paa den norsse Krone, hvorimod de ovrige Forslag ikke tagcs til Folge."
I Modet den 7de November oplcestes en Skrivelse af ste s. M. fra Etats
raadet saalydende: Som en Folge af den Etatsraadct under Gaars Dato fra Pre-
sidcntskabet kommunicerede det overordentlige Etorthings Beslutning at vcrlgc Sveriges
Konge, Hs. Majestcrt Kong Carl den Trettende, til Norges constitutioncllc Konge,
har Etatsraadet under D. D. tilkjendegiuet den sig i London opholdendc Etatsraad,
Carsten Anker, at hans Sendelse ved hun Beslutning maa ansees tilcndebragt. Men
da Etatsraadet af private Efterretninger er underrettet om, at bemeldte Etatsraad,
formedelst en uafgjort Handclsaffaire, ikke vil kunne vende tilbage til Fedrelandet,
med mindre der vorder stillet en Kantion for ham til Bclob af 6—Booo Pd. Et.,
overlader Ttatsraadet til Presidentffabets Overveielse, hvorvidt det maatte ansees
passende —> i Betragtning af de Opoffrelser og den Iver, denne Fedrelandets troe
Mand har viist i dets Tjeneste — at foreslaae det nu forsamlcde Etorthings Med
lemmer, vaa Nationens Vegne at indgaae en saadan Kaution, mod Ncgres i Man
dens Eiendomme, naar noget Udlcrg "heraf ssulde flyde, og under Forudfoetning af
at han derved settes i Stand til at vende tilbage til de Poster i Fedrelandets indre
Bestyrelse, som af den forrige Regjering vare ham oveidragne"
Ligesaa oplestes Etatsraadets Meddelelse af 4de Novbr., at Kommandeur Fa
sting havde maattet afteise til Frederiksvern, i det vigtige Wrende at stille Urolig
heder, som vare udbrudte mellem Matroserne der i Havnen. Ved Fastings Anseelse
’) See Storthingsforhandlingerne Iste Udg. S. 356 ff.
2) Til dette Forslag blev formodentligen intet Hensyn taget, da derom Intet findes i
Storthingsforhandlingerne. Man seer kun, at det af Storthinget oversendtes Odels-
thinget, men i dettes trykte Forhandlinger findes det hverken refereret eller behandlet.^
Han blev ikle igjen ansat som Statsraad, og det var fsrst senere hen, at Regjeringen
brugte ham i nogle Komnnssioner. I^Han var en kostbar Mand, isa?r ved Glas-
vcerlernes Bestyrelse. I. Chr. B.)
Aalls Erindringer. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
