- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
563

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl lohans Ankomst til Christiania og Tale i Storthinget. 563
at beundre den Fyrste, hvis sjeldne Egenskaber bestemte ham til at berre Norges og
Sveriges forenede Kroner, naar Hs. Majestcrt, mcet af Dage og ledsaget af sine
Undersaatters Velsignelse, er gaaet til Hvile ved Siden af sine store Forfcrdre! ’)."
Kronprindsen svarede:
Vline Herrer! Ugjerne bare de Svenske Vaaben imod Nordmcrnd. Krigen
var uden Oiemed i det Vieblik, da Eders Anforer tilbod at ville tilbagelevere den
udovende Magt i Nationens Hcender. Kongen har ikke villet gjore sine Rcttig
heder gjcrldende. Standhaftig paa den Vei, han havde valgt, ansaa han sig lyk
keligere ved at regjere over en fri Nation end over et ved Vaaben undertvunget Folk.
Han gav Eder derfor Tid til at raadstaae over de vigtige Grundscrtniiiger, hvorpaa
Samfundets Frihed og Selvstcendighed skulde bygges. — Jeg kjender den Aand,
som har hersket i Storthinget. Om end Feiltagelser i Grundscetninger enkelte Gange
viste sig, sporede jeg dog stcdse med Fornoiclse Redelighet» i Eders Forsatt. Lader
os takke Forsynet, som foreskrev os vore Pligter, og lader os betcrnke, at vi have
fcelles Interesser at forsvare, fcrlles Farer at gjennemgaae, fcelles Lykke, fcrllcs Wre
at haabe. — Jeg opfylder gjerne Eders Onste, og stal i Morgen med min Son
afreise til Christiania."
Disse faa og simple Ord, som lidet berorte nyligen endte vanskelige Forhold,
og kun korteligen omtalte de tilkommende, forfeilede ikke sin Virkning, og Prindscns
venlige Vcesen og den Forekommenhed, som han viiste alle Medlemmer af Devutationen
uden Undtagelse, indtog dem Alle, og de forlode i en munter Stemning Gemakker,
som Nogle med Wngstelse og vemodig Folelse af Modets Hensigt havde betraadt.
Fireogtyvende Capiiel.
Storthingcts senere Virksomhed.
saaledes det store Foreningsvcerk var fuldbyrdet, og en lykkelig Fred gjorde alle
krigerske Foranstaltninger overflodige, gav Kronprindsen Ordre til den svenske Armees
Oprykken fra norsk Grund og Tilbagemarsch til Sverige. Men forinden henvendte
han Bde Novbr. folgende Affkedsord til de hjemvendende Krigere:
!) Denne Tale indeholdt vistnok meer end Pluraliteten af Storthingets Medlemmer
og den norske Nation onstede udtrykt, og den var neppe bleven saaledes, dersom den
forst var bleven gjennemgaaet i Storthinget; men Ordfsreren udtrykte oprigtigen
den Mening, som han stedse havde habt. Den indeholdt faktiske Omstcendigheder,
som neppe bekrckftes af Historien. Om endog den skandinaviske Halvo af Naturen
er formet, som flere andre Lande, der grcrndse til hverandre, og hvor der tales eet
Sprog, udcn at Indbyggerne hylde een Regjering, saa kan det ikke siges at de vare
blevne adskilte ved menneskelige Lidenskaber og Fordomme; thi kun en kortvarig og
tilfccldig Forening havde sundet Sted mellem dem. Foreningen betragtedes nu til»
deels med Uvillie fra norsk Side, og der var kun faa oplyste Nordmcend, der havde
enstet denne Forbindelse, der blev fremtvungen ved et Magtsprog af de store euro-
peiske Magter. Mange meente vel og, at den Hyldest, som allerede forud gaves
den nye Konge, var for stcrikt udtrykt, og at det var meer Haab og Vnsker, der
burde udtrykkes. Men Taler af den Art maa ikke strengt bedemmcs efter deres
Indhold, itle tillcrgges historisk Voerd, eller ventes at bcere Sandhedens Farve i sin
reneste Betydning. De ere scedvanligen kun Komplimenter, der i en vedtagen
Kuiial-Stiil ydes den ophsiede Stilling, og deres Vcrrd maa bedommes efter denne
Form. Kun dette ville vi antyde ved denne Anmcerkning, at Taleren neppe udtrykte
dm almindelige Stemning i og udenfor Storthinget.
36*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free