Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Treogtyvende Capitel.
562
blandt disse, og ved hans kloge Ovforsel, dcrmpedes imidlertid snart Urolighederne,
uden at de havdc videre Folgcr.
Om Eftermiddagen oplcestes den redigerede Dccl af Grundloven, og Storthinget
bifaldt, at Grundloven maatte udferdigedes i den saaledes rcdigcrede Form, men at
Nedaktions-Eomiteen, som bestod af Sorenskriver Berg, Kammerraad Holst og Lands
dommer Nansen, skulde forinden trede sammen med den Afdelmg af den store Comitee,
som konfererer med de svenske Kommissairer, og forelcrgge disse det redigcrede Exem
plar af Grundlovcn, om de i den Anledning havde Noget at erindre. — Doktor
Moller, som var stcdse indtil Wngstclighed aarvaagen for at hcrvde Norge den He
der, som det tilkom i sine udvortes Forhold til det nye Framderige, foreslog nu en
Tillegs-Paragraph af folgcndo Indhold : I alle Forhandlinger og Befalinger, som
angaae Kongerigct Norge alene, skal Kongens Titel med Hensyn til dette Rige nevnes
forst." Men da dette Forslag ncrste Dag kom under Debat, fandt han sig befoiet
til at tåge det tilbage. Eodemann, som havde vcrret en af de ivrigste Modstandere
mod Norges Forening med Sverige, og i denne Henseende brugt de sterkeste Krast
udtryk, erklerede nu i Anledning af hans misforstaaede Formening om Edens Af
leggelse til Kongen og Constitutioncn, at han med Glede aflcrgger Eden til Con
stitutionen, da han var overbeviist om, at den for Fremtiden vilde betrygge hans
elskede Fedrelands Frihed og Selvstendighet», og han havde derfor besluttet tilligemed
de ovrige Norges hcrdcrlige Mcrnd at aflegge Eden til Constitutionen og Kongen."
Da saalcdes Nigernes Forening var besluttet og Carl XIII. valgt til Konge,
blev det, efterat forskjellige Meninger vare yttrede, med 44 Stemmer besluttet, at
FrederikshaldS Representant, Kjobmand Hansen, ikke kunde tilstedes Scrde og Stemme
paa dette Storthing, forent» Kongen af Sverige hoitideligen havde antaget Norges
Grundlov. Til Medlemmer af en Comitee, som Storthingets Afdelingcr eenst. havde
besluttet nedsat, for at gjennemgaae Overkrigskommissionens Protokoller og Papirer,
og meddele Storthinget Rapport om den befalede Nndersogelse hensigtsmessigen var
udftrt, valgtes Capitainerne Ncrder og Motzfeldt samt Sorenskriver Koren.
Den 7de November afreiste den for nevnte Deputation til Frederikshald for at
underctte Kronprindsen om Kongevalget. Den blev ufortovet indladt til Audience,
og Dcputationens Formand, Grev Wedcl, holdt folgcnde Tale til ham:
Hoibaarne Fyrste, Sveriges og Norges Kronprinds! Naadigste Herre ! Konge
riget Norges Storthing har paalagt os den behagelige Pligt at overbringe D. K.
H. den Eftcrretning, at det norske Folks Representanter den 4de Dag i denne Maa
ned eenstemmigen have valgt og erkjcndt som constitntionel Konge Hs. M. Kong Carl
den Trettende og Eftcrkommere, i Overensstemmelse med Euccessions-Ordningen af
26de Teptbr. 1810. — Eaalcdes er da den skandinaviske Halvoes tyende gamle
Kongeriger, som Naturens Herre forenede, men som menneskelige Lidenstaber og For
domme adstilte, atter sammcnknyttede med uoploselige Vaand, og den lykkelige Tid
kommen, da Nordmend og Svenske kunne favne hinanden som Brodre, der have en
felles Fader, og da de kunne kappes om at vise denne felles Fader Lydighet», Tro
skab og Hengivenhet). — Denne lykkelige Forening var allerede for Aarhundreder
siden Gjenstand for ovlyste Nordmcends og Svenskes Bnskcr; men det var Hs. M.
Kong Carl XIII. og haus verdige Son forbeholdt at fuldfsre dette herlige Verk.
Rygtet om Hs. Majestets faderlige Regjering over hans Forfedres Rige, og Gjen
lyden af Europas Beundring for D. K. Hoiheds Dyder og Heltebedrifter bortryd
dede de Hindringer, som ulykkelige Tildragelser have opreist derimod.
Idet vi hoiligen beklage, at Hs. Majestets Helbred hindrer ham fra, i denne
strenge Aarstid at glede sine nye Undersaatter med sin Nerverelse, tillade vi os paa
vore Medborgeres og egne Vegne at yttre for D. K. H. det oprigtige Gnske, at
De og Deres haabefulde Son vilde naadigen behage i Norges Hovedstad at modtage
Pantet paa det norske Folks usvigelige Trofkab og urokkelige Hengivenhed for dets
nye Konge og Konge-M, og at D. K. H. derved vilde give os Leilighed til nerved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
