Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taler ved Storthingets Oplosning 26de Novbr. 571
I Anledning af Regjeringens Forestilling om Nodvendigheden af at forsyne
Statskassen med de fornodne Midler til Statsudgifternes Bcstridelse, toges med Plu
ralitet folgende Beslutning: „ Regjeringen bemyndiges til at reise et Laan, cftersom
fornodent gjores, til Statens Udgifter paa 2 Millioner Rigsbankdaler N. V. Dette
Laan skal besorges optaget inden Riget; men forsaavidt dette steer, maa Forstrivnin
gerne ei lyde paa hoiere Renter af Kapitalen end i det Hoieste 6 pCt. om Aaret.
Forsaavidt dette Laan ilke inden Niget kan erholdes, stal Regjeringen vere berettiget
til at optage samme udenfor Riget. Naar og forsaavidt Laanet optages udenfor Riget,
overlades det til Regjeringen at bestemme og betinge Renternes Storrelse. Indtil
ncrste ordentlige Etorthing fatter sin Bestemmelse, maa ikke flere Papiirpenge fabri
keres end de navnligen af Nigsforsamlingen paa Eidsvold bestemte 14 Millioner N.
V. — Ved en senere Beslutning overdroges det den exekutive Magt at give den
samlede Comitee for Finantserne Instrux med Hensyn til Seddelmassens mulige Ind
dragelse. — Det besluttedes, at Presidenten i Skrivelse til Christiania Magistrat
stulde takke Indbyggerne for deres Velvillie mod Storthingets Medlemmer under deres
Ophold i Staden. Tilligc stulde Stadshauptmanden, Borgervcrbningen og de frivillige
Icrgere vaa samme Maade bevidncs Storthingets Tak og Erkjendtlighed for den ufor
trodne Veftrgelse af Vagtcrne ved Etorthinget. — Eftcrat Presidenten Christie og
Sekretairen Weidcmann paa Anmodning af Vicepresidenten Diriks havde veget Ecrde,
og Viceprcesidenten og Vicesekretairen havde indtaget deres Plads, oplceste Diriks en
af ham efter Etorthingets Beslutning sorfattet Takadresse til hine. Storthinget ved
tog eenstemmig disse Adresser, og besluttede at de nestfolgende Dag stulde blive
Presidenten og Eekretairen overlevcrede i Storthinget. Da Lagthingets President
derefter anmeldte, at der fra Lagthinget ikke vilde komme flere Forretninger til Etor
thinget, udnevnede Presidenten en Deputation, som om Eftermiddagen stulde meddele
Kronprindsen, at Etorthingcts Forhandlinger kunde ansees afgjorte, og begjere sig
tilkjcndegivet, naar det maatte behage Kronprindfen at oplose denne Forsamling, hvilket
Kronprindscn berammede til neste Dags Middag.
Den 26de Novbr. oploste saaledes Kronprindscn Etorthinget ved en Tale i det
stanste Svrog, som af Prinds Oscar oplestes paa Norsk. Den lod saaledes:
Oode Herrer og norske Mend, President og samtlige Medlemmer af Norges
Riges Etorthing! I have modt Kongens Hensigter ved at fastsette den Grundlov,
hvorved det norske Folks Frihed for Fremtiden skal bevares. Omendstjont Eders
Onster, formedelst en hastig Overgang fra Enevelden til en lovbunden Regjerings
form, stundom have baaret Preg af Bekymringer, maa dog Anledningen dertil alene
soges i Mindet om forbigangne Tider og Forhold. Hos Eder var en retmessig Ivcr
for at forsvare Folkets Rettigheder, hos Kongen en alvorlig Beslutning at erkjende
dem, grundet saavcl vaa hans egen Tilboielighed, som paa det svenske Folks frie
Statsforfatning. — De Folkeslag, som med Opmcerksomhed have fulgt Eders Over
veielse, stulle i deres Gang og i det Udfald, de have havt, erkjende saavel at Eders
Konges Lofter ere hellige, som at han agter den nationale Frihed. De stulle indsee,
at Hs. Majestets Viisdom har fjernet Eder baade fra Anarkiets Farer og Forvil
delser, og fra Despotismens egenmegtige Bud. Tilfredse med en tiltagende Forbe
dring i vor Handel og i vort Agerbrug, stulle vi ei eftertragte den vanskelige A3re,
at optage i Verdens Aarboger nogen anden Plads end den, der tilkommer et lyksaligt
Folk. Men hvis Freden alene er vort Giemed, bor vi ei heller glemme, at det
sikkreste Middel dertil beroer paa vor egen Kraft. Den Pligt at forsvare Fedrelan
det, som er Krigsmandens edleste Bestemmelse, giver ham en rctmessig Fordring paa
hans Medborgeres Agtelse, den er ogsaa hans dyrebareste Belonning for de Besver
ligheder, han gaaer imode. Vant med at styre et frit Folk, har Kongen med levende
Tilfredshet» erkjendt de Rettigheder, Grundloven giver den agtverdige Klasse afLand
mcrnd, hvis Arbeide ernerer Staten, og hvis Arm verner om Fedrelandet.
Gode Herrer og norske Mend! Da Eders Forhandlinger nu ere tilendebragte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
