Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Femogtyvende Capitel.
572
giver jeg Eder i Kongens Navn tilkjende, at han med den Magt, Grundloven til
legger ham, nu oploser dette overordentlige Etorthing. I vende nu tilbage til Eders
fredelige Boliger, lykkelige ved Eders Samvittigheds Vidncsbyrd, at I have med
virket til Fedrelandets Selvstendighet», og til at befeste Eders Medborgeres Frihed.
Erindrer Eder da stedse, at Orden og Enighed udgjore en Etats Styrke, og at dens
Lyksalighed og Verdighed krever Alles Lydighed for Lovens hellige Bud.
En Fyrstes forste Pligt er at bevare Loven hellig — denne hoiere Magt over
Konge og Folk. Aldrig have Nordens eldgamle Nationer skjenket det Tilnavn den
Gode" til Mildhet» uden Kraft. Viser Eder som en verdig Afkom af disse agtver
dige Forfedre. Beholder som de Fedrelandets Vel til Maal for alle Eders Bestre
belser, lerer som de Eders Born, at den sikkreste Borgen for deres Rettigheder er
troligen at opfylde indgangne Forpligtelser. Begynder atter de Forretninger, som I
forlode for at svare til den almindelige Tillit». Frygt for Gud er den eneste Frygt,
et fnt Folk bor have. Gid han blive Eders Veileder og Loven for Eders Gjer
ninger; Lyksalighed stal da feste sin Bolig hos os, og Skandinaviens Frihed skal
staae urokkelig som dets Fjelde. Gid Forsynet vaage over Kongen og beskytte hans
tvende Niger, og gid det stedse beholde Eder, gode Herrer og norske Mend, i sin
hoie og hellige Varetegt!"
Storthingets President svarede saaledes:
Naadigste Fyrste! de forenede Nigers, Norges og Sveriges Kronprinds! De
vigtige, i Nordens Aarboger evig mindeverdige Forhandlinger, som vare Gjenstanden
for dette overordentlige Storthings Sammenkomst, ere nu tilendebragte, og Storthingct
er i Folge deraf ved Kongens Bud hevet. Med Varsomhet) og ikke uden Bekymring
have det norske Folks Representanter gaaet frem i at overveie og beslutte den nu saa
heldigen tilveiebragte Forening imellem Norge og Sverige. De kjendte ikke, og kunde
ikke kjende Kongens Hensigter, og det gjaldt en Beslutning, som maatte have ner
verende saavelsom tilkommende Slegters Lykke eller Ulykke til Folge. Kongen til
stillede dem Forslag, der vare byggede paa Erkjendelsen af Nationens Nettigheder.
De bleve frembaarne af hederlige Mend, hvis Aasyn indgjode Tillid, hvis Frem
ferd vandt Representantenes fulde Agtelse og Bifald. Indbyrdes Omsorg for begge
Rigers Held og Heder bevirkede Foreningen; indbyrdes Enighed og felles Bestre
belser ville — det onske og haabe vi Alle — befeste den.
Deres Kongelige Hoihed har ved Deres Nerverelse blandt os givet umiskjen
delige Prover paa Deres Agtelse for Nationens Rettigheder, Deres Omhyggelighed
for dens Lykke og Wre. De har selv havt Leilighet» til at erfare, at Mrlighed,
Sindighed og Fasthet» ere Hovedtrek i Folkets Charakteer. Vigtige Forretninger kalde
snart D. K. H. tilbage til Broderlandet. De selv og Deres haabefulde Son, Hs.
K. H. Arveprindsen, ville da for Hs. Majestet, vor felles Konge og Fader, tolke
Nationens Folelser, Gnffer og Forhaabninger, og De vil troligen staae ham bi i
at haandheve dens Rettigheder. Overbeviift om, at den, der med Sindighed og
Varsomhet» fatter sin Beslutning, ogsaa med urokkelig Fasthet» folger den, ville De
tillige forsikkre Kongen, at han har vundet et Folk, hvis usvigelige Hengivenhet» og
Troskab det ikkun beroer paa ham selv at erhverve. Det hederlige svenske Folk vil
kunne oplyses om, at Sveriges nordlige og vestlige Grcrndse beboes af et Broderfolk,
som for Estertiden kun bestreber sig for at opnaae felles Lykke, felles Sikkerhed,
felles Heder.
Medbrodre, Landsmend ! Vi reise nu hjem hver til sine fredelige Sysler.
Ledede af Fedrelandskjerlighed have vi besluttet Norges og Sveriges Forening; med
urokkelig Standhaftighet) ville vi, som Fedrelandets Venner, soge at bidrage til dens
Varighet». Vi ville tolke vore Medborgere Regjeringens redelige Hensigter, og vi
ville ikke undlade at gjore dem opmerksomme paa, at de ved Kongens Side have en
Talsmand, der vil vaage over, og en Helt, der vil forsvare, deres Selvstendighet»
og Frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
