Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Tredie Tidsrum. Syvogtyvende Capitel.
Syvogtyvende Capitel.
Congrcsscn i Wien og dens Inostyoelse paa Norges Stilling.
<^> Henseende til de europceiste Staters Politik og Forandring i deres udvories Stil
ling var dette Aar et af de mceikvcerdigste, som Historien har at indskyde i de euro
pceiste Annaler. Den 25aarige Krig syntes at vcere endt ved de skjebnesvangre
Begivenheder, som fremledte Pariserfteden og Napoleons Forviisning til Oen Elba.
Keisere og Konger, der som Vienvidner, om ikke som Deeltagere, havde fulgt deres
tappre Legioner, havde med en Skare af Diplomater vceret samlede i London i en
lubelfest, efterat det store Maal for deres Anstrengelser var opnaaet og den blodige
Kamp syntes at oplose sig i Fred og Enighed. Kun et stygtigt Die kastedes til
den lille Krig i Norden, som til et Efterspil i det store Krigsdrama, og dette troede
vedkommende store Magter at kunne bringe til Ende ved diplomatiske Underhandlinger,
og ved Trudsel at anvende alvorlige Midler. Sveriges Kronprinds, der som General
og Raadgiver meer end ved de svenske Krigsstarer, han anforte, havde vceret et vig
tigt Redstab til at befordre Napoleons Undergang, skulde nyde Frugten af sine heldige
Anstrengelser, og de Lofter, som vare ham givne i det store Raad, skulde bringes
til Opfyldelse.
Krigens Lue syntes saaledes slukt; men da Fredsvcerket skulde ordnes, Statcrnes
Anstrengelser belennes, de under Krigen sonderlemmede Dele samles eller Tabct erstattes,
retsindig Mcegling mellem de forskjellige Fordringer tilveiebringes, og en Ligevcegt i
politisk Styrke, der aabnede Udsigt til en fredelig Fremtid, bevirkes, fandtes Elementer
nok til Gjcering, Splid, og et indbyrdes fiendtligt Eindelag, der forvillede og vanste
liggjordc den store Opgave i sin forste Begyndelse. Kongressen til Wien berammedes,
og aldrig saaes saamange Fyrster og diplomatiske Underhandlere samlede for at asgjore
og ordne saa vigtige Forhold, som nu i denne Keiserstad. Men ikke heller gaves
nogeusinde vanskeligere Opgaver at lose. De store Magter gjorde uhyre Fordringer
som Lon for det lykkeligen udforte Vcrrk, de mindre modsatte sig en fortsat Eonder
lemmelse af en svag Politisk Styrke. — Preussen, som havde gjort de storste Op
offrelser for at ende den langvarige Blodscene, og meest havde bidraget til Krigens
heldige Udfald, forlangte at Sachsen skulde lcegges til dets Stater som Erstatning for
andre Opoffrelftr, for at styrke dets politiske Kraft og afrunde dets for fiendtlige Ind
fald aabne Grcendser. Rusland, hvis diplomatiske Sprog vel aandcde Religiositet
og mennestekjcerlige Hensigter, men som havde vidst at sorge for sin Etorhed paa
Venners og Fienders Bekostning, forlangte hele Polens Organisation som scerskilt
Stat, og dets Forening med Rusland under en Vicekonge. Begge disse Staters
diplomatiske Representanter forenede sig til dette Maal, de forte Overmagtens djcrrve
Tale, og de fandt i den sachsiske Etats totale Oplosning et Middel til at opfylde
disse store Fordringer. Adgangen dertil syntes let formedelst den sachsiske Konges
trofaste Vedholdenhed ved Napoleon, indtil det sidste Oieblik da han forjoges fra Tydsk
land’). Osterrige opgav vel Fordring paa den tydste Keiservcrrdighed med det dermed
forbundne Supremati, hvis Betydning det indsaa nu at verre tabt, men ved sine
Etaters Udvidelse, iscer i Italien, ved en for Fremtiden betryggende Afrunding, og
ved en vigtig Stemme i det foreslagne tydste Forbund beredte det sig en storre politisk
’) Den nederlandske Minister, Gagern, som udfsrte sin Fyrstes diplomatiske Forret-
ninger paa Kongressen, har i Mein Antheil an ber Politik. 11. Stuttgard 1826"
givet interessante (gfterretningcr om Forhandlingerne paa Kongressen. Han fortceller
om Keiser Alexander, at han oaaftob übeielig ©acfyfenå Cpløéntng og tilfoier S.
70: »I1 (Alexander) disoit aussi, <^U6 le Roi de Saxe ne seroit pas le premier
qui mourroit prissonier en Russie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
