- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
577

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wiener-Congresfens Indflydelse paa Carl lohans Stemning mod Norge. 577
Styrke og Indflydelse paa det tydste Niges Anliggender i Fremtiden, end ved en
pralende Titel og et übestemt Forhold til de ovrige tydste Stater, der forhen havde
lammet det Heles Kraft til at modstaae mcrgtige Nabofiender. Bayern, som ved sin
sidste kraftige Medvirkning til den stanste Keisers Fald netop i Afgjorelsens Krisis
havde udstettet Erindringen om dets forrige Forening med Frankrige, forte gjennem
dygtige Diplomater et kraftigt Sprog, for at arbeide sig frem til en vigtig Plads og
en sideordnet Stemme i det tydske Riges Anliggender. Det maatte afstaae til Oster
rige igjen dettes gamle Arvelande, som i en uheldig Krig med Napoleon vare tabte,
men det krcevede og fik Erstatning i andre Landstrcrkninger.
Der var saaledes Etof nok til Strid og Uenighet» imellem de samlede Magters
Diplomater for at belonne og straffe vedkommende tydske Fyrster og ordne de forskjel
lige politiske Forhold. LykkeligviiS tagdes uovervinnelige Hindringer for hine seiers
stolte Magters Udvidelses-Planer til Forstyrrelse as den politiske Ligevcrgt. Ksterrige
kunde ikke taale hele Sachsens Forening med Preussen, hvis politiske Styrke derved
svulmede til stor Fare for Osterriges til Sachsen grcrndftnde Arvelande. Den samme
naturlige Frygt for Ruslands Tilvext gjennem det frugtbare og ved sin Krigsstyrke
betydningsfulde Polen, maatte bcvcrge Osterrige til at modsette sig denne Forening.
Men iscrr var Frankrige og England Mceglere i disse forskjellige Interesser, gjennem
det Forstes kloge Diplomat, og det Eidstes i denne Henseende liberale Politik. Frank
rige var vel ligesom sat udenfor disse politiske Diskussioncr; det var tilbageviift til
en overvunden Etats underordnede Rolle, men dets imponerende Forhold til de euro
pcrifte Etater kunde ikke tabes af Sigte. Dets ydmyge Stilling for Tidcn kunde
ikke lade glemme dcts kraftige Frcmtredelse som mcrgtig og sammenhengende Stat i
Fremtiden. Frankriges Ekjebne var dcsuden forud bestemt, den overvundne Etats
nye Grcrndser afrundede, og de tydste Etaters indbtzrdes Etatsforholde stode ikke
dermed i Forbindelse. Dets kloge Representant paa Kongressen, Talleyrand, indsaa
dette Forhold, og benyttede det ved en kraftfuld Megling i de Anliggender, som sigtede
til at tilveiebringe Ligevcrgt imellem de megtigere, og en retferdig Behandling af
de mindre mcrgtige Stater. Hans Noter paa Kongressen vare veltalende Forsvarere
for hine Retferdigh^ds Principer. Men endnu mere afgjorcnde maatte Englands
Megling vere, der ved sin Udholdenhed og sine Subsidier havde nermcst foranlediget
Krigens lykkelige Resultat, og nu, tilfreds med at have forstyrret Napoleons farlige
Planer, lod sig noie med at bringe de europeiske Etater i deres gamle Stilling, og
en passende Ligevegt i deres politiske Forhold. Denne lalousi mellcm Hsterrige,
Preussen og Rusland indbyrdcs, denne Frankriges og Englands vegtige, paa Net
ferdighed og Magtens passende Fordeling grundede Indflydclse, saavelsom de mindre
Etaters alvorlige Fordring at tildeles sin Net i det store Raad, nermede omsider
disse Forhandlinger til en fredelig Ende, da Napoleons Landstigning i Frankrige
frembragte nye Konvulsioncr og nye Forviklinger, der tilsidst oplostes i en almin
delig Fred.
Denne urolige Gjering i det sydlige Europa, disse vanskelige Forhandlinger paa
Wiencr-Kongresscn, vare langtfra at vere uden middelbar Virkning paa vort Norden,
endssjont dets Anliggender lidct der kom paa Bane. Iser var der to vigtige Om
ftendigheder, som i det skjebnesvangre og for Norge farlige Vieblik, da den gamle
Forening med Danmark skulde oploscs og en ny indgaacs, havde den mecst afgjorende
Indstydelse paa Norges Skjebne, og stillede sig som Forsvars-Elementer under dcts
Forhandlinger med Sverige. Disse Omstendigheder gjorde, at Norges Represen
tanter, ikke ydmygede men stolte, og sikkre under de Forhold, som dannede sig omkring
dem, kunde fore Eelvstendighedens djerve Eprog, og tilveiebringe en Ligcvegt imellem
Fordring og Tilstaaclse, der fremledte en Forfatning saa fuldkommen, som cm Seier
herren kunde have foreskrevet den. — Netop i det Oieblik, da det overordentlige
Etorthing samledes i Christiania, og Everigcs Krigsmagt havde leiret sig i Norges
sstlige Grcrndselande, beredt til at benytte sine Fordele, oversvomme Norges srugt-
Aalls Erindringer. 37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free