Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl den Trettendes Svar til den norske Deputation. 583
Provcr. Give Gud, at Deres Majestet maa i Fremtiden lange nyde den Lykke at
regjere over frie, selvstendige og lykkelige Folk, og at dette iligemaade maa blive
Deres Majestets Efterkommeres Lod! Give Gud, at den Enighcds og det Broder
stabs Aand, som allerede nu oplives og ved naermere Vekjcndtssab end mere vil blive
herskende hos det svenske og norste Folk, maa stedse vedblive, da vil Foreningen uryg
geligen bestaae indtil de sildigste Elcegter."
Ester Talen fteeg Christie ester et givet Vink op til Tronen og overrakte Norges
as Kongen allerede besvorne Grundlov tilligemed Valgaktcn sta det norske Storthing,
og kyssede Kongens Haand. Dcrpaa tog Kongen selv til Orde, men eftcrat han
havde fremfort nogle Setninger af sin Tale, overgav han den til Statsminister Enge
strom, som dcrpaa fuldendte den. Den lod saaledes:
Gode Herrer og norske Mcrnd ! Deputerede fra Norges Niges Etorthing ! Det
er med den behageligste Tilfredshed, at jeg modtager de Forsikkringer om Trossab og
Hengivenhed, som I give mig i det norste Folks Navn. Denne hoitidelige Stund,
der trykker det sidste Segl paa den mcllem Sverige og Norge saa lykkeligen befcrstcde
Forening, var lcrnge onstct som en af Nordens retmocssige Fordringer. De tyende
Folk, som beboe Skandinaviens Halvoe, kunde ikke i Tidens Lcrngde adlyde en for
skjellig Interesse; Alt fordrede en Forbindelse imcllcm dem, bygget paa indbyrdeS
Agtelse, beskyttet af fcellcs Frihcdsaand og felles Wre. — Da jeg under truende
Udslgter oplraadte paa Sveriges Trone, hcntede jeg Kraft mod Farerne og Haab for
Fremtiden fra en uindstrenkct Tillid til det svenske Folk. Det har ikke svcgct min
Forventning, og agtct staaer det nu blandt Nationerne, dette Folk, som saa ofte har
vcerct et Maal for Skjebnens haarde Slag. Med summe Fortrostning har jeg nu
modtaget Norges Krone af Etorthingcts frie og eenstemmige Valg, og denne Hand
ling, en Borgen for min Regjcringslere, skal have samme lykkelige Folger. Beskyttet
mod udvortes Farer, besjelet af en edel Kappen om at befordre indbyrdcs Velstand,
stal den nordiske Halvo bctragtes med Agtclse af Europas Folkeslag.
Nordmend! Jeg har allerede ved min bjertelskelige Son givct Eder Forsikkring
om at styre Kongcriget Norge ester dcts Constitution og Love, og derfor antagct den
Grundlov, som er blcven afhandlct og besluttet imcllem mine befuldmegtigcde Kom
missairer og Norges 3tiges Storthing. Jeg gjcntager nu disse hoitidelige Lofter.
Vercr overtydcde om, at det stcdse for mit Hjerte vil blive en kjer og hellig Pligt,
at mode det norste Folks Onster med venstabelig Veredvillighed. — Priset vere det
beskyttende Forsyn, som ester saa vezlende Omstiftninger, og saa lange indbyrdcs
Tristighedcr, stjenkede Norden Ro og Enighed! Lader os overgivc os til det blide
Haab, som den lysende Fremtid tilbyder! Nordmcrnd og Svenske! Evenste og Nord
mend! — stedse stal min faderlige Omsorg sammenfalte disse Navne — Skuer her
ved min Side, byldet af Edcrs forenede Taknemlighed, den Helt, som nest Almag
ten er Stifter til Brodcrforbnndct imellcm Edcr! Som Konge og Fader har jeg villet
benytte denne Leilighed til at tolke ham min og det felles Fedrelands Erkjendtlighed.
Det er til ham, at jeg en Dag ved mit Livs Grendse stal med faste Forhaabninger
overlevere de tvcnde Kroner, som straalende af eldgammel Wrc vil laane af ham en
ny og forhoiet Glands. Det er ham, der stal ovretholde det store Verk, han grund
lagde, og som jeg kun kan bcgynde, med Mildhcdens Net at herste over Eder og
beskytte Edcrs Fribed; med Seierherrens Mod forsvare Eders Eclvsiendighed. Da
ville I velsigne den Stund, hvori Foreningen sluttedes mellem Skandiiaviens Folk,
og mit Minde stal leve blandt Eder for mine faderlige Bestrebelser til Eders Vel,
og for den Fyrste, jeg stjenkedc Eder til at vedligeholde og fortsette det. Jeg forbliver
Eder, gode Herrer og norste Mend! med al kongelig Naade og Hyldest velbevaagen."
Kronprindsen havde Dcputationen den Dag til Middags-Taffel hos sig, og faa
Dage ester gav Stockholms Borgerstat» den et Bal paa Borssalcn, hvorved en Kan
tate blev afsungct, hvortil Dupuy havde komvonerct Musikken. Den 17de Dccbr.
afgav Deputationen Storthingets forskjellige Ansogninger i Kongens egen Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
