Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Niogtyvende Capitel.
584
I
Ansogningen om, at de svenske Tropper snarest muligt maatte kaldes tilbage fra de
norske Fastninger, havde Storthinget isar lagt stor Vcrgt paa, og dertil svarede
Kongen, at dette skulde stee, saasnart Underretning til Hs. M. var indlsben, at det
norske Militaire og de norske Embedsmand havde aflagt deres Eed til Kongen og
Constitutionen, og at disse Tropper i alle Fald skulde vcere tilbagekaldte og have
forladt Norge inden Februar Maaneds Udgang. I Anledning as Ansogningen om
at Hs. K. H. Kronprindsen maatte udncrvnes til Vicekonge i Norge, og tillige til
Chef for et as de gevorbne Regimenter dersteds, svaredes: at Hs. M. med lands
faderligt Velbehag har modtaget dette Beviis paa Folkets Hengivenhet» for hans kon
gelige Huus, og vilde med Glcrde opfylde hans tro norske Folks Vnster, dersom
hans tiltagende Alder og ustadige Helbred ei gjorde Hs. K. H. Kronprindsens Nar
vcrrelse ved hans Side nodvendig; men ogsaa der er han ikke mindre Norges Vice
konge, da han stedse bliver Norges Talsmand ved Kongens Trone. Saa tidt imid
lertid som Omstcrndighederne kunde tillade Hs. K. H.s Naervcrrelse i Norge, stal
han opfylde Kongens ivrigste Attraa, den at virke til det norske Folks Held og Bedste.
Det overordentlige Storthings Vegjaering, at Hs. K. H. maatte udncrvnes til Chef
for et af de gevorbne Regimenter i Norge, blev saameget heller naadigst bevilget,
som Kongen derved giver norske Krigere Leilighed til end mere umiddelbart at tjene
under den store Feltherre, der, om Krig engang skulde ncerme sig Ekandinaviens
Grcendser, stal fore dem til Seier og Hceder." Paa de ovrige Ansognings- Punkter,
som Deputationen havde at frembcere, gav Kongen det naadigste Svar, og lovede
saavidt muligt at opfylde Etorthingets Gnste; men det viiste sig i Henseende til
enkelte af disse, at det ikke stod i Kongens Magt at tilfredsstille Nationen. De ved
Krigens Udbrud 1807 borttagne Skibe kunde ikke mere faaes tilbage, og England
har aldrig villet beqvemme sig til derfor at give nogen Erstatning. Ikke heller kunde
den svenske Regjering bevirke nogen Beslutning fra engelsk Side stridende mod Navi
gationsakten. Lidet udrettedes, saavidt Forfatteren vced, ogsaa med de Opbringelser,
som af Svenske vare gjorte af norske Fartoier til svenske Havne for Krigens Udbrud
1813 og efter Norges Skilsmisse fra Danmark i Januar 1814. Efter Kronprind
sens Indbydelse forblev Deputationen flere Dage i Stockholm end den havde bestemt
fig til, og forlod forst den 9de Januar Sveriges Hovedstad. Nogle reiste tilbage
over Upsala, Andre over Eskilstuna, og den 17de Jan. kom den tilbage til Christiania.
Niogtyvende Capitel.
Blik over Norges Tilstand ester Foreningen.
foreningen imellem Sverige og Norge var fuldbyrdet, men dens Vegyndelse var
ingen lys Periode i Norges Historie, ligesom det ikke kan siges, at Nordmcrndenes
Hjerte i Almindelighed hcengte ved den nye Statsforfatning. Etatsforholdene bc
dommes sadvanligen efter den nuvcerende Tids Phanomener og de nu levende Bor
geres Vclvcere, og Folket hcever sig i sine Betragtninger over Fedrelandets Stilling
ikke let til det hoie Standpunkt, hvorfra Fremtid og Fortid ligcsaavel som Nutiden
oversees i et üblandet Lys. Fremtidens Forhaabninger erstatte ikke Nutidens Lidelser,
og Statsformens Fuldkommenhed, forbunden med Statsstyrelsens Viisdom i Anven
delsen dcraf, er ofte en svag Beskyttelse mod uheldige Tidsomstcendigheder og udvortes
Hindringer for Vindstibelighedens Fremme. Folgerne af industrielle og kommercielle
Vildfarelser og af vanskelige Konjunkturer vcrltcs ofte over paa Statsstyrelsen, i hvis
Magt det ikke staaer at styre Privatflidens Foifigtighed og Klogstab i dens Dttringer,
eller at forandre kosmopolitiske Forhold, stabe villige Kunder for lidet sogte Varer,
og lagge Baand paa en stigende Konkurrence i fremmede Lande. — Store Vanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
