Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 22. 625
svensk Havn, og de Hjelpetropper, som indskibedes i Pommern, tilbagelcveredes i
Kraft af en Separat-Artikel i den Convention, som i den Anledning stuttedes i
London den 17de Januar 1807, og som underhandledes, da der vist nok ikke
var Svsrgsmaal om dette Tog. Denne Aitikel lyder saaledes : Det er en
fuldkommen Overeenskomst, at dersom uforudseede Omstcendigheder kunde gjsre denne
Conventions Formaal uudfsrlig, eller om hans storbrittaniske Majestcet skulde
sinde det fomodent at drage bencevnte Tropper fra svenst Pommern, da stal denne
Convention i ingen Henseende kunne hindre hans storbrittaniske Majestcet fra at
give saadanne Befalinger, som han maatte ansee passende til videre Beskyttelse
for disse Tropper, som nu stilles under hans svenske Majestcets Befaling".
Det engelske Hof har senere fuldkommen retfcerdiggjort dette Foretagende, og
hver Dags Erfaring retfcerdiggjor det endnu mere. Talrige franske Armeer scette
sig fast i Nedresachsen og synes at have Nogct i Sinde mod Norden. Endnu
fandtes der Folkeslag at underkue, Havne at lukke, og Krcefter at anvende mod
England. Disse Hcere skulde, det koste hvad koste vilde, trcenge md i Norden;
de havde i ethvert Tilfcelde gjort det under hvad Paaskud der kunde optcenkes;
nu er hiint Anfald paa den danske Flaade bleven Lssen og Foreningsordet for
hele Liguen. Det fortjener at anmcerkes, at den danske Regjering, som allerede
var omgiven af franske Tropper, styret, drevet, ja endog betalt af Frankrige,
udgiver en Krigserklæring imod Sverige, uden engang at turde ncevne den Magt,
som leder dens Foretagender. Med Forlegenhed opssger Danmark Grund og
Ankeposter for at have Anseende af en egen Villie i denne Beslutning. Det
anfsrer Sveriges Forestillinger mod de svenske Posters Standsning som Übehage
ligheder, da det, for at hindre den engelske Brevvexling, ei var istand til at lade
disse Poster gaae frit igjennem Landet, saaledes som Tractaterne foreskrive, og
tilstaaer at vcere uvilkaarligen tvunget til denne Fremgangsmaade. Det gjetter
hans Majestcets Tanker, og inDvilder sig at de ere fiendsk, medens det allerede
i adskillige Maaneder hemmeligen er kommen overeens om et Anfald paa Sverige.
Det giver sig af med at dsmme om dette Lands Interesse, medens det selv har
overladt baade sin Interesse og sin Selvstcendighed til fremmed Indflydelse. Det
bebreider endeligen Sverige, at have beredt Forsvarsmidler ved en Subsidie-
Traktat, medens det er betalt for en Angrebskrig, og bruger, ligesom af et Slags
Forlegenhed, mod Sverige Ordet Leiesvende, hvilket den Regjering, som betaler
Danmark, maaskee har havt den Haardhed at foreslaae.
Man bor ogsaa her give hans storbrittaniske Majestcet det fuldgrundede og
hoitidelige Vidnesbyrd, at han i alle sine Underhandlinger og Overenskomster
med Sverige aldrig har forlangt nogen angribende Forholdsregel eller Stridt, og
aldrig villet andet end hvad der bestod med dette Riges Tryghed og Selvstccn
dighed. Det seneste og meest overtydende Beviis herpaa er den Beredvillighed,
hvormed den engelske Minister strar samtykkede i hans Kongl. Majestcets Forslag
at frede Dsterssen formedelst et formeligt Lsfte, ikke at didsende noget Krigsskib,
paa Vilkaar, som havde vceret nyttige og hccdrende for hele Norden. I dette
ene Forslag lcese den danske Regjering den fuldkomneste Igjendrivelse af alle de
Klagemaal, hvormed dens Manifest mod Sverige er opfyldt, og i eftertcenkende
Vieblik sammenligne Danmark den Tilstand, hans Majestcet har ssgt at bevirke,
med den Rusland og Frankrige nu indfore. De lcese, alle Frankriges Bunds
forvante, i dette Englands Samtykke Forskjellen mellem de Baand, der forene
begge Hoffer, og dem, hvori de selv ere fcengslede, og demme da, paa hvilken
Side der er meest Agtelse for hver Parts Tarv tilligemed den swrste Gavnlighed
og Retfcerdighed for det Almenes. Selv Danmark har lcenge vceret en Gjenstand
for dette Maadehold, og ophsrte kun at vcere det, da dette Hof begyndte at blive
virkelig farligt. Da Nedresachsen hcerjedes og Hansestcederne plyndredes, hvad
gjorde Danmark da for at hcevde det forurettede Norden? Sverige, Rusland,
Aalls (Jrinbiinger. 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
