Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Bilag No. 22 og 23.
England forte Krig i denne Henfigt ; ingen tcenkte paa at tvinge Danmark til at
tåge Dccl deri. Da, som nu, var Danmark Ruslands Bundsforvant, hvi
understottede det ikke samme Sag? Hvad havde det at anfsre for sin Rolighed,
som Sverige nu ikke kan anfsre for sin? Alt dette kan forklares ved den Om
stcendighed, som Danmark soger at fortie, at det nu er i den franske Regjerings
Vold. Havde England fulgt denne Fiendes Grundscetning, saa havde det ikke
tovet med at gjere Danmark vaabenlost indtil det Vieblik, da dette havde besluttet
at hengive sig. Det havde adskillige Aar tilforn bemcegtiget sig, ja endog beholdt
dette Land paa Grund af Nordens eget Bedste.
Selv Danmarks gamle Forbund med Rusland stal tjene til at besmykke dmne
Angrebskrig, sijsnt hele Verden veed, at dette Forbund blot er sluttet til Forsvar,
og som saadant ikke var gjceldende for Ruslands seneste Krig, da denne Magt
maaskee alligevel kunde fordret det opfyldt. For at retfcerdiggjore sig vover det
danske Hof at anfore Alt; det paatager sig tilsidst Ruslands Uretfcerdighed, for
raader en overlagt Aftale, Alt for at dolge en eneste Grund, den fornemste, at
det er Frankriges Bundsforvant. Uretfcerdighed og Falskhet» have deres Grcendser.
Wre og Sandhed skulle i deres Orden seire. Stolende fuldelig paa sin Sags
Retfcerdighed, stolt af at regjere et stridbart og trofast Folk, der saa mange Gange
prsvedes i Farer, og altid opholdtes ved den Almcegtiges Haand, haaber hans
Kongl. Majestcet, at samme Forsyn skal velsigne hans Vaaben, og gjenstjenke
hans Undersaatter en sikker og hcederlig Fred med Fiendernes Idmygelse.
No. 23 (til S. 138).
Oversigt over den saakaldte Vesthaers Operationer under General
Armfeldts Befaling.
(Efter Arndts Schwedische Geschichte S. 301 ff., efter Meddelelse af en Officier
i den svenfie Generalstab.)
Feldttoget mod Norge er blevet saa forskjellig bedomt, at det synes nodven
digt at give en kort Oversigt derover, som med Forbigang af Bisager blot vermer
de store Punkter. Mod Enden af Marts 1808 skulde en Hcer samles omkring
Drebro under Navn af Reservehcer. General Armfeldt sik Befaling derover.
Men da de Danske just dengang havde erklceret Kongen Krig, saa maatte han
fremskynde alle tagne Forholdsregler, og paa det hurtigste sammentroekke alle de
Tropper, som skulde agere mod Norge. En sceregen Afdeling deraf fik Navn af
Vesthcer. Alle de Tropper, som befandt sig omkring Sundsvall og endnu hoiere
mod Nord, bleve anseede som sammes hoire Flsi,^ under General-Adjutant Oberst
Bergenstrales Commando, og alle Tropper fra Amal til Svinesund i Gothen
borg og i Clfsborgs Landshofdingstaber hedte den venstre Floi og commanderedes
af Generalmajor Baron Vegesack. General Armfeldt blev anseet som Over-
General, men med saadanne Indskrcenkninger med Hensyn til begge Floie, at
disse Skarer neppe hcengte sammen med Centrum, og udgjorde intet mindre end
en inderligen forbunden Dccl af det Hele. De Herrer Vegesack og Bergenstrale
havde Ret til at indsende directe Rapporter til Stockholm, uden at Overgeneralen
kunde krceve Meddelelsen af deres Indhold. Om end heraf ikke udsprang anden
Ulempe end en bestandig Uvished med Hensyn til Udfsrelsen af alle combinerede
Operationer, saa var dette allerede meget, og man vil nedenfor fee, at dette ikke
var det stsrste Onde, som Delingen af Tillid og Magt frembragte.
Underssger man dette System, som lcenkebandt ethvert betydeligt Foretagende,
lcegger man Mcerke til den Behcendighed, hvorved Hcerens gode Villie og Virk
somhed lammedes, saa kan man ikke afholde sig fra at begrcede Sveriges Ulykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
