Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 41 og 42.
670
forklares af Permitteringer, forandrede Forpleinings-Reglementer, saasom Havre
meel for Brsd, o. f. v.
3. Den Armfeltske Brevvexling har ingen Indstydelse paa det Anfsrte.
Han faldt i Unaade, Cederstrsm blev hans Eftermand, og skjent man anede No
get, da Misnsien var almindelig, havde man fsr AdlersparreZ Mission ingm
Tidende om en Sammensvergelse. Min Handlemaade ved det Adlersparreske
Corps’s Tog mod Stockholm, — som vandt Kongens og Fleres Bifald,
er altsaa de vigtige Tjenester, jeg har viist Sverige. At jeg aldrig har givet
dem det infame Lsfte, at de fra vor Side kunde vcere sikkre, stjsnt jeg maaske ved
nogle Ittvinger i Kongens Befaling kunde have retfcerdiggjort mig selv derfor,
vil Du tro.
4. Jeg siulde vcere et Politikens Offer. Derfor skulde jeg paa Sandhe
dens Bekostning have Uret, hvis Frankrige havde dadlet Danmarks Uvirksomhed.
Imidlertid havde nok Napoleon mere Interesse for de svenske Anliggendet, end
han vilde vcere ved; dette reddede mig fra det russiske Cabinets Intriguer. Min
bekjendte Characteer, Overbeviisningen om, at jeg ikke vilde lide taalmodig, men
underkaste min Retfcerdiggjsrelse Publicums Dom, og hertil manglede mig ikke
Materialier, som gyldige Vidnesbyrd o. s. v., bestyttede mig mod Hofmcendenes
Intriguer og lalousiens Virkninger.
5. Allerede fra Decbr. 1808 vare flere og uafbrudte Forssg gjorte saavel
af General Krogh som mig paa ved Skilsbere at komme i Forbindelse med Rus
serne; men alt uden Fslge. De Fleste vare forsynede med Breve til den rus
siske General. Den fsrste og nordligste Vei, hvor en Forening af de gjensidige
Tropper var physisk mulig, er den som fsrer fra vor nordlige Grcendse over
Jerpe og Frossen i lemteland til Hernssand. Paa en mellem begge de allierede
Cabinetter aftalt fcelles Opcrationsplan var ikke tcenkt, altsaa end mindre Detaillen,
Tids- og Steds-Bestemmelser o. s. v/ udarbeidede. Og hvem skulde have
gjort sligt i K.?
No. 42 (til Side 185).
Uddiag af Adleisparres Beretning om Revolutionens Udbiud i
Wermeland 1809.
Strax efter Indrykningen i Carlstad afsendtes Baron Anckarsvard til den
norske Befalingsmand paa Grcendsen, General Staffeldt, for aldeles ligefrem at
underrette ham om vor paatcenkte Afmarsch og Hensigten dermed, samt for at
begjcere hans bestemte Mriug, hvorvidt han vilde lade Grcendsen i Fred under
vort Fravcer. Han skulde yderligere forklare, at vort Foretagende sigtede til at
forskaffe Fred med vore Naboer, hvilket saa nsie stemte overeens med den norske
Nations Dnster. Efterat den Coureer, som General Staffeldt i Anledning heraf
afsendte til den Hoistcommanderende, Prindsen af Augustenborg, var kommen til
bage, erholdt Baron Anckarsvard det bestemte Svar, at Grcendsen skulde blive
fredet af den norske Armee, uden i 2de Tilfcelde, hvilke det ei beroede paa Prind
sen at afvcerge: 1) Ombestemt Anfaldsordre ankom fra den danske Regjering.
2) Om Russerne faldt md i det egentlige Sverige. Alligevel forsikkredes, at vi
selv i begge disse Tilfcelde skulde blive underrettede 10 12 Dage for Indfal
det."
Man har troet, at den Stilhed, som de Norske iagttoge paa vor Grcendse
under vort Fravcer, stod i Forbindelse med det paafslgende Tronfslgervalg. De,
som have nceret eller ncere denne Overbeviisning, ere i den dybeste Ukyndighed
om den uscedvanlige Mands Charakteer, som vi have eiet og tabt. Det fjerneste
Forssg paa at scette disse Begivenheder i Forbindelse med hinanden skulde have
bersvet os Prindsens hele Velvillie, som havde alene til Formaal : Fred og Fri
(«f ha»? Hantlinzar. 111. 34—35 03 39-40.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
