Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 42 og 43. 671
hed i Norden. Jeg ber her tilfsie, hvad der gjor Baron Anckarsvards Skarp,
sindighed, der langt overtreffer min egen, 3Ere, at han indsaa dette fsr og bedre
end jeg. Jeg havde virkeligen paalagt ham at give Prindsen et Vink i denne
Henseende; men han gjorde det ikke, og derfor har han min evige Crkjendtlighed.
Det er min Pligt her at forsikre, at da jeg paa Kongens Befaling indfandt mig
paa den norske Grendse for med Prindsen at underhandle om det allerede stede
Tronfslgervalg, vilde han ei antage samme. En Trone, hvilkensomhelst, var
for ham i ingen Henseende tillokkende. Pligten at svare til en tapper Nations
almindelige og usedvanlige Tillid, og en anden Pligt, som var hans fsrste
Passion — den at forsvare de nordiske Folkeslags Selvstcendighed og Frihed,
var den Grund, som siden virkede hos ham en forandret Beslutning."
No. 43 (til S. 186).
Gjennem et Brev til min Broder, Oberst August Anckarsvard, har jeg sundet
et Spsrgsmaal fremsat, hvorvidt og i hvilken Grad Prinds Christian August
kunde vcere vidende om den 1809 i Sverige indtrufne Statsomveltning, under
Beregning derigjennem at komme i Besiddelse af den svenske Tronfolge, og da
jeg i denne merkelige Tildragelse var en af de meest handlende Personer, anseer
jeg det som en Pligtstyldighed, paa Tro og Wre at give Oplysninger om Alt,
hvad mig er bekjendt om Prinds Christian Augusts politiske Forhold ved dette
Tidspunkt og i Henseende til den svenste Revolutionsbegivenhed.
Anledningerne til 1809 Aars Statsomveltning ere for vel bekjendte til her
at behsve Omtale, men hvad maaskee i Forbigaaende bor nevnes, er, at der om
PrindS Christian Augusts Personlighed fsr selve Revolutionsudbrudet aldrig en
gang var noget Spsrgsmaal iblandt Revolutionsmcendene, eller ringeste Tanke
dertil festet, fsrend daverende Oberstlieutenant Adlersparre, efter Revolutionsud
brudet, Natten til den 7de Marts 1809, overdrog mig at reise til Kongsvinger,
for at ssge en Stilstand tilveiebragt for at vinde nogen Sikkerhed for Revolu
tionscorpset, under dets Marsch til Hovedstaden, ei at blive foruroliget ved et
fiendtligt Indfald fra den norske Side, og med Antydning om, som et Middel
til Diemedets Opnaaelse, at lade Prinds Christian August ane den svenste Trou
fslge som Resultatet. Ved min Ankomst til Kongsvinger, opgav jeg for General
Staffeldt Formaalet for min Reise, forsaavidt den angik Negociationen om Stil
stand, men uden i Begyndelsen at nevne noget om Tronens Bestemmelse til
Prindsen. Jeg begjerte af General Staffeldt at maatte afreise til Christiania i
det opgivne Memed, for der personligen for Prindsen at fremsette mit LErinde;
men fik af Generalen et benegtende Svar paa min Begjering, og Antydning
at oppebie Tilbagekomsten af en Coureer, som Generalen vilde afsende til Chri
stiania for at indhente Prindsens Forholdsordre. I denne Mellemtid samtalede
jeg naturligviis meget med General Staffeldt, ogsaa om den store Tildragelse og
dens Resultater. Generalen viiste sig i Begyndelsen noget studs og mistenksom, at
hele mit Forlangende kunde vere en mulig Krigslist, for uhindret at kunne drage
Tropperne fra Grendsen til en stsrre paatenkt Operation mod de russiske Armeer,
hvilket Generalen retsindig forestillede mig , fra norsk Side ikke kunde eller burde
fremmes. Til Svar herpaa foreviiste jeg i Haandstrift den Proclamation fra
den vestre Armee, som ved min Afreise fra Carlstad endnu ei var trykt. Jeg
tog mig derhos den Frihed at udvikle for Generalen Forholdene, og begjerte
hans Opmerksomhed paa, at Krigen mellem Sverige og Norge var antinational,
men at den snart fra svensk Side kunde blive det modsatte. Jeg bad Gene
ralen legge Merke til, at Revolutionsarmeen allerede havde 10 a 12 Dages
Marsch forud for den norske Armee, om denne skulde i dette Dieblit bryde
Grev Carl H. Anckarsvards Brev til Jacob Aall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
