Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720 Bilag No. 58.
Prindsen af Pontecorvo til at modtage den svenske Krone." — kunde
De tale med ham derom, uden at vcere befuldmcegtiget?" - Der taledes i
Paris om Kongen af Danmark. Vcelges han, saa bliver Sverige en danjk
Provinds. Vor eneste Redning er Prindsen af Pontccorvo." ~ Cr De sikker
paa, at han modtager Tilbudet, saa at De ei paa dobbelt Maade comvromit
teres?" — Aa nei, jeg har her et Brev." — Fra ham til Dem?" — Nei,
fra mig til ham." — Hvad beviser det?" Under denne Samtale indtraadte
H. E. Grev Essen. Da han saae Wetterstedts og min Forundring, fpurgte
han om Aarsagen. Jeg bad Msrner berette. Efterat han havde endt, sagde
Essen: ,, Dreng (?oikt>), Du burde sidde der, hvor hverken Sol eller Maane
skinner." - Ssndag Morgen afreiste jeg til Haga, og indgav underdanig Rap
port om Msrners Beretning. Baron Adlercreutz var ogsaa derude og fik Kon
gens Befaling til at forkynde Msrner Arrest.
Den 13de Juli begroves Prinds Carl August. Da vi vare komne fra
Begravelsen, spurgte Wetterstedt mig, om jeg ei vilde betroe Sagen til Stats
raad Baron Platen, som skulde reise tidlig nceste Morgen for at trceffe Grev
Wedel, og siden komme til Drebro Rigsdag (AL. Platen og Adlersparre sagde
altid, at Sverige skulde gjennem Wedel faae Norge). Den 13de om Aftenen
betroede jeg Platen, hvad Morner havde medbragt. Den 14de reiste han, og
den 20de var han i Drebro, arbeidende for Prindsen af Pontecorvo. Han sagde,
at Grev Wedel fraraaoede Hertugen af Augustenborgs Valg og talte for Prind
sen, hvilket alligevel syntes lidet troligt, da de aldeles ikke kjendte hinanden.
Afskrift af et Brev fra Grev Wrede, Paris 28de Juni 1810.
Dagen efter min Affkedsaudience hos Keiseren begjcerede Baron Msrner en
Samtale med mig, under Vilkaar af den dybeste Taushed, og min parole
l!’konn6ur, at jeg til Ingen skulde opdage, hvad han havde at betroe mig.
Hans oprerte Ansigt gav mig Anledning til at troe ham engageret i en Duel
sag, og jeg gav ham med Haand og Mund det affordrede Taushedslsfte. Jeg
ncevner denne Omstcendighed, for at oplyse D. E. om Aarsagen, hvorfor jeg
fortaug Morners Hemmelighet» for Lagerbjelke. Jeg var ordentligen bundet gjen
nem en vim-olk 6’konn?ur, og jeg har endnu den Fordom fra gamle Tider,
at jeg anseer et saadant Engagement helligt. Hvor stedende det maa synes, at
lade Kongens Minister paa Stedet (og hvad ncesten meer er, en Person, som
viser mig alt Venskab og Fortrolighet») ukyndig om en Demarche af Natur som
denne, saa maa han dog tilgive denne irrsZulai-ite en laveui- af et Princip,
som han ei lan dadle. - Men jeg kommer tilbage til Sagen. Morner betroede
mig, at mange Folk i Sverige hsiagtede Prinds Pontecorvos store Egenfkaber,
og at han rimeligen ved Rigsdagen vilde faae et stort Parti, om han satte sig
paa Listen af Candidaterne til Tronfslgen; at Morner i Anledning deraf havde
ncermet sig Prindsen, som syntes meget smigret af denne Tillid, men som hadde
svaret ham, at, endstjsnt han troede Keiserens hemmelige Tilbsielighed var for
ham, kunde han dog ei love, at Keiseren gjorde noget offentligt Skridt til hans
Faveur, fordi han ei vilde sve nogen Indflydelse paa de Svenskes frie Valg, og
at han (Pontecorvo) meget vel vidste, at Keiseren hverken havde givet Lagerbjelke
eller mig (Wrede) noget ret bestemt Svar, ikke heller til en vis Grad bundet
sig ved det Brev, han havde skrevet til Kongen af Sverige; men han skulde ikke
destomindre ufortevtt betroe Keiseren Sagen og indhente hans Tanter.
D. E. tan let indsee, hvor forbauset jeg blev ved denne Fortrolighet).
Jeg havde i min Conversation med Keiseren altid fundet Noget saa udetermineret,
en saa liden intsi-tzt for alle de Personer, hvorom der var Spsrgsmaal som
Tronfslger, at jeg altid havde den Mistanke, at Keiseren i Grunden snskede en
Anden. Nu troede jeg at have en Straale af Lys, og jeg besluttede at gjsre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
