Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732 Bilag No. 60 og 61.
No. 60 (til Side 245).
Udtog af et Brev fra Krog-Meyer^) til Overlcerer L. St. Platou.
Augustmborg den 31te Juli 1810.
Den vigtigste Nyhed, som i dette Vieblik formodentligen bestjceftiger Eder
i samme Grad som os, er Valget af Tronarving i den AfdsdeZ Sted. At her
har vceret en Coureer for at gjsre Hertugen et Tilbud fra hans svenste Majestcet,
at bringe ham i Forslag, har Du vel feet af Aviserne. Fslgende derimod er Dig
maastee übekjendt. Hertugen afsendte strax en Stafet til Kjsbenhavn, for at er
fare Kongens Mening og Villie, og erholot det Svar, at Kongen havde det
Tnste og Haab ved denne Leilighed at tilveiebringe en Forening imellem de nor
diske Riger, at Napoleon bifaldt denne Plan (hvilket staaer i aabenbar Modsigelse
med det Kongen af Sverige havde strevet til Hertugen, at hans Valg havde Na
poleons fuldeste Samtykke), at han som Privatmand vist ingen Lyst havde til
den svenske Krone, men som Konge umulig kunde snste, at Valget traf paa no
gen Anden. Herpaa gav Hertugen selgende Svar : At han var underrettet om,
at Kongen af Danmark snsiede og haabede ved denne Leilighed at forberede en til
kommende Forening imellem de 3 Riger, som han umulig kunde andet end an
see fordeelagtig for sit Fcedreland; at Kongen af Danmark havde underrettet ham
om, at han til denne Plan havde Keiser Napoleons Bifald og Lsfte om Under
ststtelse, og naar denne Erklcering stod i Modsigelse med Hans svenste Majestcets
Mring, maatte han tilgive ham, at han som danst Undersaat satte Lid til sin
Konges Ord, at han som danst Undersaat under disse Omstcendigheder intet Skridt
kunde eller vilde gjsre, som kunde vcere en saadan Forening hinderlig, og at han
altsaa umulig kunde snste, at det paa den forestaaende Rigsdag traf ham." Imid
lertid er jeg ligesaa overbeviist om, at der Intet bliver af Foreningen, som at,
hvis Valget i dette Tilfcelde trceffer vor Hertug, han af Patriotisme opofrer sig
og antager Valget. Hvis Du betroer dette til nogen af vore fcelles Venner,
behsver Du ei at angive Din Kilde."
No. 61 (til Side 262.)
Udorag af et Brev fra Professor Treschow til L. St. Platou.
„ Da jeg strev det sidste til Kammerherre Anker, stod jeg endnu
i den trsstelige Tanke, som en Time efter Brevets Afsendelse ved Lcesningen af
det Kongl. Rescript forsvandt, at ikke den herværende Direction, men Selstabet
for Norges Vel eller en Comitee af samme, vilde faae det nye Universitets Op
rettelse at bessrge. Men endstjsnt jeg endnu troer, at Alt, hvad der til Sagens
sande Fremme stal udrettes, maa komme fra denne Kant, saa seer jeg dog med
Bedrsvelse, hvor megen Kamp det med hiin Direction eller egentlig med en vis
Mand^) alene og hans tro Tjener vil have at bestaae, hvor mange Vidtlsftig
’) Weter Krog-Meyer var fodt i Verdalen 1779, og var fra 1808—1616 Oporager og
Larer for de to Augustenborgste Prindser; blev 1816 Professor i Theologien i Kjoben»
havn, og 1819 ferste Biflop paa Als og Mrs, men dode 24de Juni s. A. forend han
tiltraadte sit Embede. Erslews Forf. Lex. 11. 261 ff.^
’) s^Hei menes Moldenhawer, som almindelig ansaaes for en Mand af jesuitisi Tcenke»
maade. Han var egentlig Skyld i at den i 1798 besluttede Underviisnings-Anstalt i
Christiania ei blev ivcertsat, men at Kathedralsiolen der ved Reglement af 23de Januar
1801 ved dens Reform blev givet samme og ikke en mere udvidet Indretning end de
andre larde Skoler i Norge og Danmark. — I. Chr. Berg. — Med hans tro Tje«
ner" menes vel Laurits EngelstoW
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
