Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 61. 733
heder og hvor megen Opscettelse bette vil forvolde. Hertil kommer maastee endnu
deels en vis Mismodighed hos Selstabets fornemste Medlemmer, foraarsaget ved
Krcenkelse og en paafaldende Tilsidesettelse, deels forskjellige Principer i Henseende
til Tendentsen af et Uniberfitet, da Nogle uden Tvivl fornemmelig see paa dets
Nytte for sand Cultur eller Videnstabelighed og Moralitet, den stsrste Deel deri
mod kun paa dets Virkninger for Handel, Industri, Agerdyrkning og overhovedet
inbbørteg og borgerlig Velstand. Med be Sidste ville Indretningens Fiender til
sv,neladende forene sig, og idet de lade som det iscer er dem om be saakalote nyt
tige Videnskabers Befordring at gjøre, ville baade be hsiere blive forssmte og
hine bantribeg, fordi be ere plantede paa tsrre Steder, og deres Blomster i Reg
og Damp eller andre usunde Dunster vil henvisne. Under saadanne Omstcendig
heder maa Selskabets Valgsprog vcere: tu ne oede nmliZ, sed contra auden
tior ito, og de Meste Mcend deri med fordoblet Iver kjcempe saavel mod Kabaler,
som endnu ftærlere mob ben Tcenkemaade, der, under Paaskud af at førge for bet
almindelige Bedste, seger at gjere Videnstab og Dyden selv til Cgennyttens Tje
nere. Thi desvcerre ere alle Efterretninger fra Norge derom enige, at med en Slags
stigende Velstand udbreder fig tillige en almindelig Handelsaand, Luxus og Scede
fordcervelse, der aldeles maa fortcere den Aandskraft, hvorved bet norske Folk
endnu übmcerler sig. Vi see et Exempel derpaa i bet svenske, som, uagtet af
samme Stamme og unber samme Klima, kun derfor i denne Henseende staaer
tilbage, fordi ben liberale Stemning ved en misforstaaet Kultur eller Politur i en
lang Rcekke af Aar er bleven undertrykt og har taget en modsat Retning. At
arbeide mod denne Fordervelse, maatte saaledes vcere Universitets Hovedformaal,
at ethvert andet blev dette underordnet. Jeg vil dermed ikke sige, at de saakaldte
nyttige Videnfkaber der, ligesom ved bet kjebenhavnste, paa en fast skandales
Maade skulde tilsidescettes, hvor Juristeriet fast er in»wr omnium, hvor der hid
tit ei er tcenkt paa en Lcerestol for Kameralvidenstaber overhovedet, end sige for
nogen af be besynderlige Dele, ber kan indbefattes under dette vidtleftige Fag.
Tvertimod viser bemeldte Person berbeb tydelig, hvor lidet det kan vcere hans
Alvor med de Forslag, han har gjort til saadanne Indretninger i Norge, naar
han aldrig har tcenkt paa her at inbføre noget Saadant, hvor ofte det end er
bleven ham sagt; imedens han unyttig har spildt Tiden med Smaating og Chi
caner, som hans inbffrcenfebe og til Intriger dannede Hoved alene gjer ham
stikket til. Men jeg vil, at disse nyttige Videnflaber fun stal drives som Midler
til et heiere Maal, at alle Lcerere derfor maa vcere besjcelede af samme Aand,
og at ved deres Anscettelse ei den blotte Dygtighed, men Charakteer og Sceder
komme i Betragtning, kort sagt, at be for stsrste Delen ere saadanne Mcend,
som Sverdrup, Rathke og nogle Andre, som jeg her ikke vil ncevne. Dette maa
vcere Maalet for det norske Velfcerdsselskabs og iscer dets Directions Bestrcebelser.
Da det omfatter alle nationale Gjenstande, og uden Tvivl betragter samme fra
den heiere philosophiske Standpunkt, uden hvilket Eenhev og Harmoni i dets
Handlinger vilde vcere umulig; saa er intet andet Collegium faa vel stikket til
noget Hovedanliggendes Bestyrelse, og det tør derfor og kan ved Klogskab be
mcegtige sig samme; thi baa anden Maade bliver ber intet af Udferelsen, og
Hans Majestcets Villie btiber beb Nelen og Kabaler saa lcenge eluderet, indtil Om
ffcenbig^eber inbtøbe, som enten gjøre Sagen umulig eller bringe ben i Forglem
melse. Slfyi bar det bet kommen saa ncer dermed, hvis Grev Wedel ved sit sidste
Ophold i Kjsbenhavn ei havde drevet det igjennem? og tan vel et eneste Vind
sted alene langt ude paa Seen bringe Skibet lige til Havnen, iscer naar de, der
stal regjere det, baade ere uduelige og übtttige? Nei, opherer Selstabet at vcere
virksomt som hidindtil, kjeles Nationens Iver for denne Sag; saa vcer forvisset
om, at Glceden over hvad der alt er steet er utibig, og at lidet eller intet mere
vil stee. Skjent Selstabet for Norges Vel ligesaa lidet som Folkets ©nffe i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
