Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 61.
734
1
Kongelige Rescript er ncevnt, saa har dette dog gjennem Statholdersiabet aabnet
Selskabet en middelbar Vei til Virksomhet,, som det ikke bor forsomme; og, saa
fremt det Axiom er rigtigt, at lige Aarsager frembringe lige Virkninger, maa dets
fortsatte Bestrebelser blive ligesaa heldige som de begyndte. Foruden hvad jeg i
mit Brev til Khrr. Anker om Stedet bemerkede, maa jeg endnu tilfsie, at skal
et Universitet i Norge bidrage noget til Nationalaandens Stemning og Foredling,
saa maa det nodvendig anlegges ligesom i en Brendpunkt, fra hvilken baade
Ondt og Godt til alle Sider pleier at udbrede sig, d. e. ien Hovedstad. I
Norge gives der til Lykke ingen saa stor, at et Selfkab as nogle og tyve Pro
fessorer med flere lcerde og oplyste Mcend, som der kan dannes eller vere sam
lede, skulde kunne tabe sig blandt Mengden og as nogen anden Stand eller an
det Selsiab blive overveldet. Naar derfor den rette Aand og Tone blandt disse
Mend fra Begyndelsen af kommer til at herske, vil den stedse gaae videre; da
derimod Hovedstaden og det hele Land kun lidet vil bekymre sig om, hvorledes
Pedanterne i Kongsbergs Rsgstuer eller en anden Afkrog tenke, og snarere drive
Spot dermed end i nogen Maade rette sig derefter. Jeg vil ei her undersoge den
vidtlsftige Materie, hvad Fortrin smaa Steder har fremfor store i Henseende til
de Studerendes Seder. Raahed, Renomisterie udmerker dem altid ide forste;
hvad de derimod vinde er mig übekjendt. Men i de sidste er dog Politur i det
mindste et Slags Gevinst, der ei tillader lerde Mend ved Pedantene at gjsre
sig latterlige og derved spilde Frugterrne af deres indvortes og sande Verd enten
for sig selv eller Andre. Hvad Adspredelser angaaer, saa veed jeg ikke, om de,
som finere Selstaber, Klubber og Omgang med mange Slags Mennesker kan for
aarsage, ere stadeligere end de som af deres indbyrdes Cirkler, Drikke- eller Spille
laug eller Lysttoure kan reise sig, der ved et Universitet ere vanskelige at afverge.
De feer nok, at jeg har Oie paa Christiania. Man kan derimod indvende, at
baade Stedet selv er dyrt, og at Bygninger her vilde blive kostbarere end paa
andre Steder. Hvad det fsrste angaaer, saa er denne Dyrhed ganske vist una
turlig og grundet paa et slet Politi, da Christiania har en Omegn og et Opland,
hvortil neppe nogen anden By har Mage, saa at jeg er vis om, at derpaa
kunde raades Bod. I Henseende til det andet, da troer jeg neppe det der vil
blive saa kostbart at bygge, naar man betenker, at Universitetsbygninger dog
paa ethvert Sted bsr opfsres af Muur, ei af Tommer, og at det fsrste paa de
Steder, hvor alle Huse ere af Tre, formodentlig vil blive endnu kostbarere.
Desuden behove de ei at anlegges midt i Byen, hvor Tomterne ere dyre, men
bedst mere afsides, hvor de Handlende ikke skjelte om at boe. Overalt stoler jeg
paa Cnhvers Villighed i at befordre denne ,Sag. —^
Kjsbenhavn den 7de October 1811. Deres erbsdige Tjener
Tresckow.
?. 3. En Bemerkning har jeg forglemt, hvilken jeg dog sinder nsdvendig
at tilfsie. I ungefer 10 Aar har Commissionen og siden Directionen for Uni
versitetet og de lerde Skoler arbeidet paa en Plan for Sors Academi, som dog
ei endnu er>ferdig, uagtet Fond, Bygninger og Alter tilstede, og M.>) desuden
Intet har derimod, men derimod gjerne seer, at ogsaa denne Stiftelse bliver ham
underordnet. Man behage herefter med et Slags Regula de tri at udregne: naar
Istandsettelfen af en gammel Bygning udfordrer 10 Aar, hvad da et Slots Op
fsrelse fra ny af? Tages alle Omstendigheder i Betragtning, saa tvivler jeg om,
at 100 Aar dertil blive nok.
’) Moldenhawer.^l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
