- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
766

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

766 Bilag No. 78.
Sverige og England angaaende Norges Undertrykkelse, viiste den Engelske Regje»
ring en Agtelse for det Norske Folks Frihed og Lyksalighed, som opriistigen paa
skjsnnedes, og som lod haabe, at England aldrig vilde tabe af Sigte, hvad der
udgjsr denne Frihed og Lykke, saameget mere, som Ministrene udtrykkeligen have
erklceret, ei at have garanteret Sverige Norge, det er at sige, ei at have gåran
teret dette Lands Friheds og Lytsaligheds Forliis. Man turde fslgeligen haabe,
og det Norske Folk har haabet, at sinde en Ven og Beskytter i Storbritanien,
der, for at sikre det Norske Folk Besiddelsen af hiint Gode, fsrst vil underssge,
hvori Samme bestod, og om den er at forene med Underkastetsen under en Stat,
hvis Regjering har mishandlet det Norske Folk, ved, selv under Freden, at etab
lere det meest oprsrende System, at udhungre et heelt Folk, og som derved har
forsget det Nationalhad, der som bekjendt sinder Sted mellem begge Nabofolk.
Neppe behoves der, efter stig Behandling, noget andet Beviis for at modsige
det Paafund, som Kronprindsen af Sverige har tilladt sig, at Nordmcendene In
tet heller snskede, end at forenes med Sverige under hans menneskekjcerlige Sty
relse. At efterforske disse Sandheder vil tilvisse vcere Dem, saavelsom Deres
Regjering angelegent, for derpaa at bygge Grundvolden til en kraftig Mediation
mellem Norge og Sverige: det meest hcederfulde Hverv, en stor Stat kan paa
tage sig, naar den ledes af Grundscetninger, byggede paa Folkeret og en men
nesiekjcerlig Politik. De vil af Alt, hvad her er bekjendtgjort af Rigsforsamlin
gens Forhandlingar og af hver Nordmands Mund erfare, at en Underkastelse un
der Sverige, saaledes som Kielertraktaten fordrede den, var uforenelig med det
Norske Folks Frihed og Lyksalighed, og enhver Englcender, Enhver der foler varmt
for Frihed og Nationalvcerd, vil ikke undres over, at et Folk, som aldrig ertjen»
der sig at have vceret en Provinds af Danmark, men vel et med denne Stat
frivitligen forenet Kongerige, ikke vil lade sig give bort som Eiendom eller andre
rorlige Ting ; det vilde den Spanske Nation ei heller, og England bistod samme
i sit Forehavende, som for Retfcerdighedens Domstol vist aldrig kunde briste.
Denne hcederlige Nationalstemning, som uden Styrer havde voldgivet Nationen
til Anarchi, idet ingen Nordmand uden Modstand havde seet Svenske Tropper
rykke md i Landet, bevcegede davcerende Statholder, Prinds Christian til Dan
mark at antage sig Statsstyrelsen, og som Regent at vaage over Landets ind
vortes Rolighed og udvortes Sikkerhed. Han erkjendte Folkets Rettigheder at
vcere tilbagegivne til Samme, da ’Kongen af Danmark loste det fra sin Troskabs
eed, og han sammenkaldte en Riksforsamling, for at Folkets Representanter kunde
fastscette Rigets Constitution. Hvorledes disse Folkets Mcend erkjendte denne Hs.
Kongelige Heiheds Velgjerning mod Folket, sees af Adressen til Hoistsamme
af 11te April, og i Sandhed ikke en eneste Nordmand kunde miskjende hans
store Opoffrelse for Staten. — Hvad Frihed RigsforsamlingenZ Deliberationer
have nydt, vil De selv kunne overbevise Dem om, og Constitutionen bcerer uden
Tvivl det swrste Prceg deraf; den er ikke dikteret af en cergjerrig Fyrste, men
udarbeidet af Mcend, der ville deres Fcedrelands Vel. Fleerheden af disse Mcend
(Rigsdagens Forhandlinger vise det) ansaa det nsdvendigt for at fuldbyrde Con
stitutionen, at Kongevalget strar foretoges; og i Spidsen for et Folk, der er for
enet ved en bestemt Villie til at vove Alt for at forsvare sin Selvstcendighed og sin
Constitution, blev der intet andet Valg for Regenten, end strar at antage den
Krone, som Nationens Kjcerlighed og Tillid overrakte ham. — Kongen har svoret
at regjere Kongeriget Norge overeensstemmende med Constitutionen, og Rigsfor
samlingen har samme Dag overrakt Hs. Majestcet den Adresse, som alt er med
deelt Dem, hvori Nationen yttrer det Onske, at Fred maatte vedligeholdes og
gjensidigen fordeelagtigt Forbund indgaaes med Sverige; dens Tillid til at
Europas mcegtige Stater, som i de sidste Aar med saa megen Anstrengelse og
Held have kjcempet for at gjengive Europa Frihed og Ro, ikke ville kunne sam

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free