Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 78. 767
tykke i et Folks Undertrykkelse, der ei har fornermet Nogen, og som kun fordrer,
hvad Folkeretten burde sikkre samme: Frihed og Fred; men tillige dens bestemte
Villie, hvis dette Haab skulde siuffes, at foretrekke Opoffrelsen af hvad som kjæ
rest er, og Dsden selv for Slavelenker. — Denne Erklering har Hs. Majestet,
ifslge Rigsforsamlingens Anmodning, tilstillet alle Hoffer, og fslgeligen ogsaa
Storbrittanien, og han tvivlede ikke om, at den jo vilde tages i Betragtning af
den Regjering, der representerer et Folk, som paaskjsnner Friheds Verd, og som
i lignende Tilfelde vist var beredt til samme Opoffrelse som det Norske. — Tillige
holder Hs. Majestcet sig forvisset om, at Hs. K. H. Prindsregenten af Stor
brittanien, der saa fuldkommen veed, hvad en constitutionel Regent skylder sit
Folk, ikke vil forudscette, at han nogensinde skulde van i Stand til, af egen
Myndighed at opoffre den Nations Statsforfatning, der, i Tillid til at dette
var ham umuligt, overdrog ham Kronen. — Ikkun Folket selv kan, ved dets
Representanter, foretage Forandringer i Constitutionen, eller tillade Norges For
ening med et andet Rige (vi^S Constitutionen Z 14 og 110). Enhver Nord
mand, enhver Englender, ligesom Enhver, der fsler varmt for Menneskeverd
og Menneskelykke, maatte beklage, at i denne Tidspunkt, da Europas Magter
havde tilkjempet Kontinenten Fred, og gjengivet Nationerne Frihed, at i denne
Tidspunkt siger jeg, de samme Magter stulle enes om, at handle i Modsetning
til de Grundsetninger, der hidtil have ledet dem, for efter Sveriges Tilskyndelse
at undertvinge et frit og agtverdigt Folk. Men endnu er Sverdet kun halvt
trukket, og Menneskelighedens Stemme, som, ledet ved Sandheden, endnu kan tale
til Storbritaniens Behersker, og til de flere Magter, vil forhaabentligen lade dem
tåge i Betenkning, hvilken ufortjent Behandling de ere paa Veien til at sve
mod det Norske Folk. Det vil erkjendes, at sund Politik, ja selv det Svenske
Folks Held, lader foretrekke ethvert billigt Arrangement mellem Sverige og Norge,
hvorved gjensidig Frihed og 3Ere hevdes, for ny Blodsudgydelse i Norden, og
i den Forvisning, at Prindsregenten af England sikkert besjeles af hsimodige,
retferdige og menneskekjerlige Grundsetninger, har Hs. Majestet med fuldkomneste
Tillid henvendt sig til ham, for at paakalde hans Mediation imcllem Norge og
Sverige paa Grundvolde, hvorved det Norske Folts Frihed og Lytsalighed kunde
sikkres — og det Norske Folk og dets Konge paakalde kun Folkerettens Grund
setninger, og fordre, at dets Adferd og Begivenhederne i Norge sandferdigen
bor kjendes, for retferdigen at kunne bedsmmes. Det er neppe den Lidende, men
den uretferdigen Angribende, som forhaler Krigen.
Slutteligen tillade De mig efter Hs. Majestets udtrykkelige Befaling at til
fsie, at hvis den fra Englands Side forventende Megling ikke direkte strider
imod Rigets Constitution eller Rigsforsamlingens Crklering af 19de Mai, hvilke
for Tiden ere de ufravigelige Rettesnorer for Hs. Majestets Handlemaade, vil
Allerhsistsamme ansee det for sin Pligt, at forelegge et Storthing, hvad Meg
lingen maatte foranledige; men da der til Rigsforsamlingens Sammenkaldelse og
Afholdning fordres 3 5 4 Maaneder, saa vil det i saa Fald, og for at fore
komme midlertidig, maastee unsdvendig Blodsudgydelse, vere nsdvendigt, at Stor
britanien virker lige kraftig paa Sverige, og forstaffer Norge i denne Mellemtid,
hvad der er at vente af en upartisk Megler: fuldkommen Neutralitet, fri Til
fsrsel og Samfersel med England, hvilket alle Nordmend, vante til at ansee
Englenderne for deres fsrste Venner, desuden ansee som det heieste Gode.
Hvor lykkeligt for mig, ved denne Leilighet, at kunne henvende mig til en Mand,
der elsker Sandhed, og som det altsaa er Pligt at behandle med den Oprigtighed,
hvilken ligeledes udtales i Forsikkringen om den Hsiagtelse, hvormed jeg forbliver
Deres meget erbsdige’ Tjener
Christiania den Bde Juni 1814. v. Holten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
