Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norge. - Klimatologi - Væxtforholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
da står en stærk Strøm af tung kold Luft. I denne lægge det varmere
Havs Dampe sig som en tæt Frosttåge over Våndet.
I det Indre af det sydlige Norge er Vinteren Tagernes Tid. Med
Undtagelse af enkelte Dale ere dog Tåger her ikke meget hyppige. På
Kysten er Tågen hyppigere om Sommei*en, da den dannes som en Hav
tåge, og med de herskende Havvinde føres ind mod Landet. Fornemlig
finder dette Sted på Vestkysten og i Finmarken. Antallet af Dage med
Tåge er dog her ikke meget stort, og overstiger sjelden 30 Dage årlig,
men er ofte betydelig mindre.
Grændsen for den evige Sne er lavest på Vestkysten, hvor den i
Finmarken går ned til 900 Meter over Havet, på Vestkysten sydligere
1200 til 1400 Meter, undtagelsesvis dog også her 800 til 1000 Meter.
På Østsiden af Fjeldryggen er den ved Dovre 1600 Meter til 1700
Meter over Havet.
Af Norges hele Areal, 316600 Kvadrat-Kilometer, eller efter Fra
drag af Indsjøer, 309000 Kvadrat-Kilometer, er kun omtrent 2700 Kva
drat-Kilometer dyrket Mark. Naturlig Eng anslåes til 12000 Kvadrat-
Kilometer. Heraf er en Del skikket til Opdyrkning og årlig opdyrkes
omtrent 30 Kvadrat-Kilometer. Til naturlig Eng er herved ikke med
regnet Fjeldslåtterne og Sæterhavnene. Over Udstrækningen af disse
sidste haves ingen endog kun tilnærmelsesvis rigtig Angivelse.
Med Skog antages bevoxet 64000 Kvadrat-Kilometer. Dette Areal
kan dog langtfra ansees som skogfast. Store Dele af samme er Myr og
Bjerg med yderst sparsom og ringe Skogvæxt. De betydeligste Skoge
findes i Glommens, Dramselvens og Skienselvens Vasdrag. Af Skogene
tilhøre noget over 7000 Kvadrat-Kilometer Staten, Kommunerne og offent
lige Indretninger. Disse ere undergivne forstmæssig Tilsyn og Behand
ling, medens Lovgivningen intet Bånd lægger på de Private tilhørende
Skoge, og kun en ringe Del af disse ere undergivne forstmæssig Behand
ling. Mod den vedblivende Afskogning benytter Staten fortiden intet
andet Middel end Indkjøb af Skog, hvortil i de senere År noget større
Midler anvendes, medens Staten endnu for 30—50 År siden solgte store
Skogstrækninger. Kun i Finmarkens Amt eies al Skog af Staten.
Vegetationsgrændsen for de dyrkede Væxter er i Norge betydelig
nordligere end i noget andet Land.
Kvede dyrkes indtil 64-72° Bredde, i den sydligere Del af Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
