Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Øl- og Brændevinsdrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
I 1858 blev en Maltafgift indført, dels af fiskale Hensyn, dels for
derved at hemme den Overhånd tagende Øldrik. Den var i Begyndelsen
4,5 Øre (6,3 Centime) af hvert Kilog. maltet Byg, blev i 1860 forhøiet
til 9 Øre (12,5 Centime) og i 1871 til dens nærværende Høide 11,2 Øre
(15,6 Centime) af hvert Kilogram maltet Byg.
Brændevinsbrænden var under Foreningen med Danmark forbudt i
Norge, og i Byerne indskrænket til nogle få og mindre ældre Brænderier
medens efter Året 1807 ingen nye tillodes oprettede. Indførsel af Korn
brændevin fra andre Lande end Danmark var forbudt. Indførsel af Drue
brændevin var übetydelig. Forbruget af Brændevin ansloges i de sidste
År før 1814 i Gjennemsnit årlig til 6 Millioner Liter Brændeviu af al
mindelig Styrke (4672 pCt. Alkohol) eller 6,8 Liter årlig pr. Individ af
den samlede Befolkning.
I 1816, kort efter Adskilleisen fra Danmark, blev Brændevinsbræn
den givet fri, dog således, at der på Landet kun skulde brændes af hjem
meavlét Korn og Poteter, hvilken Indskrænkning dog ikke blev strengt
overholdt. I Byerne blev det tilladt at oprette nye Brænderier. For
budet mod Indførsel af Kornbrændevin blev opretholdt og nu også gjæl
dende mod Danmark. Samtidig blev som tilsvarende den Fordel, man
antog Landbruget vilde have af Friheden til at brænde Brændevin, en
særegen Brændevinsafgift pålagt Jordgodset, og dette således, at den
måtte erlægges enten Friheden til Brænding benyttedes eller ei. Brænde
vinsbrænden af Korn og fornemlig af Poteter tiltog nu i det sydlige
Norge med en rivende Fart, som oftest i meget små Brænderier, for en
større Del med ganske små Kjedler og på en høist ufuldkommen Måde.
I 1827 blev en Særskat pålagt Kjedlerne og denne- beregnet efter Kjed
lens Indhold og den Tid, hvori den brugtes, idet som Minimum for Kjed
lens Indhold, hvoretter Skatten beregnedes, fastsattes 193 Liter for Byerne
og 57 Liter for Landdistrikterne; på Landet måtte ingen benytte mere
end en Kjedel. Det på Landet producerede Brændevin var dårligt og
urenset, herved uskikket til Handelsvare og det forbrugtes som Følge heraf
som oftest på Produktionsstedet. Brændingen blev således for en større
Del en Husindustri til eget Forbrug. I Byerne dreves Brændingen med
noget mere Kyndighed, men om Export til Udlandet. kunde der dog ikke
være Tale, såmeget mindre som der på den Tid i de fleste europadske
Lande, hvor Kornbrændevin benyttedes, bestod lignende Forbud mod Ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
