- Project Runeberg -  Kongeriget Norge og det norske Folk /
39

(1876) [MARC] Author: Ole Jacob Broch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Renligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
\
I Landsbygderne retter Forholdet i denne Henseende sig væsentlig
efter de Vanskeligheder Vandforsyningen og Jordsmonets Beskaffenhed
lægger i Veien derfor. Sædvanlig er Vandforsyningen nogenlunde let,
idet Adgangen til samme altid har været et Hovedmotiv ved Valget af
Hustomt. I den senere Tid har også på Landet de lidt mere velstående
Bønder bestræbt sig for at få Vandledning lagt til Gården med stedse
rindende Vand, sædvanligt et Spring i en stor nedgravet Trækum midt
på Gårdspladsen, ofte med Afstikker til Fjøs og Stald, sjeldnere til Kjøk
kenet. Våndet er ialmindelighed rent og godt.
I det Indre af det sydlige Norge, i Glommendalen og Gudbrands
dalen, i Randsfjordens Omegn og på Ringerike må Renligheden siges at
være meget god. Også i Fladbygderne om Kristianiafjorden og det Indre
af Trondhjemsfjorden samt i det sydlige Norges egentlige Sjøfartsbygder
må den siges i Regelen at være god. I Fiskeribygderne på Vestkysten
og i flere af det sydlige Norges fattigere Fjelddale, som Sætersdalen, Thele
marken, Hallingdal, endog i Valders er Rensligheden derimod ofte mindre
god. I det nordlige Norge er den i Regelen forholdsvis god, især når
Hensyn tåges til de Vanskeligheder Fiskerinæringen her medfører. Hos
Lapperne i Finmarken er den slettest, hos Kvænerne lidt bedre.
Lørdagen (udtales på Bygdemålene som Laurdagen) er den alminde
lige Renselsesdag for Huset og har også deraf sit Navn nemlig af den
«Laug» som da blev tilberedt til den almindelige Tvætning. Da vaskes
og skures såvidt mulig Gulve, Trapper og faststående Bohave i det hele
Hus. Kun i ganske enkelte af de fattigste og mest afsides liggende
Fjeldbygder er denne almindelige Rengjøring af Gulvene indskrænket til
enkelte Gange om Året. Sandstrøning på det nyskurede Gulv tinder hyp
pig Sted og næsten overalt på Landet i Kjøkkenet. Også Strøning af fin
hakket Bar af Ener, der meddeler en frisk og behagelig Lugt, benyttes.
Sopning af Gulvene finder også daglig Sted i de med Hensyn til Renlig
hed bedre Bygder. En større Storvask af det hele Hus med Yægge og
Døre, og af alleslags Træmøbler og Kjøreler, samt Skuring af Metalkjø
reler finder overalt Sted til de to store kirkelige Høitider, Julen og Påsken.
I Byerne og i de mere velstående Bygder er det i de senere År
almindeligere at Gulvene, ialtfald i enkelte Værelser, males med Oliefarve ;
disse vaskes eller ialfald aftørres med en våd Klud oftere, hos de bedre
Familier daglig. At Sandstrøning ganske bortfalder på maiede Gulve er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge76/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free