Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folk. - Færdsel på Havet i Både
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
skaffenhed af Kysten, af Havet og af den på samme stedfindende Bedrift
har fremkaldt flere forskjellige Bådformer, der -væsentlig kunne inddeles i
to Hovedklasser, den østlandske, der forekonimer på Norges sydlige Kyst
indtil Stavanger, og den vestlandske og nordlandske Bådform nordenfor
Stavanger. røv-i
De østlandske Både ere hyggede mere solide, af smalere Bord, sam
menføiede med Trænagler, Længden sædvanlig 3 Gange Bredden; de ere
tungere, ikke så skarpe, men dybere og have mere liggende Stevne end
Vestlands- og Nordlandsbådene. Seilføringen. for de østlandske Både be
står af Storseil med Spryd, Fok og Klyver. Til Masten brages ikke
Vanter. I Regelen have kun Lodsbådene Dæk.
De vestlandske og nordlandske Både ere derimod hyggede af meget
brede, tynde Bord, sammenføiede med Jernnagler, og have en meget større
Længde i Forhold til Bredden, 4 til 5 Gange så lange som brede, have
en mindre heldende, tildels ganske opretstående og høi Stevn, ere mindre
dybe, lette og skikkede såvel til Ro- som til Seil-Fartøier. De føre kun Rå
seil; dog har på Strækningen fra Stavanger til Hardangerfjorden Spryd
seilet fortrængt Råseilet, enkeltvis endog nordligere.
Af de østlandske Dæksbåde ere Hvaløerbådene berømte som skarpe
Seilere, der berge sig godt i stærk Sjøgang, og ere meget lette at hånd
tere. En Mand er under almindelige Omstændigheder, ja endog i temme
lig hårdt Veir, tilstrækkelig til at håndtere dem. Denne Bådform be
nyttes sædvanlig til Lodsbåd, og ikke sjelden ser man den seilet ind fra
Sjøen af en halvvoxen Gut etterat Lodserne ere satte ombord i indgående
Fartøier. Siddende i Styrerummet, med Rorpinden i den ene Hånd, kan
han med den anden skjøtte Seilene. Endog Rebning ser man udført af
en sådan halvvoxen Enefarer, medens Rorpinden for et Øieblik støttes af
et Par Trænagler.
Af de åbne Seilbåde ansees Listerbådene, fra Omegnen af Lindesnes,
som de bedste Sjøfartøier; de ere noget dybere og skarpere, samt have
mere Spring (lavere på Midten end ved Stevnene) end de øvrige åbne
Seilbåde. De have i Regelen en Længde af omkring 9 Meter, en Bredde
af 3 Meter og en Dybde af 1,3 Meter fra Kjøl til Æsen. De ere ial
mindelighed indrettede for 3 Par Årer. De føre som alle øvrige øst
landske Både Storseil med Spryd, Fok og Klyver. Denne Bådform har
i den seneste Tid begyndt at fortrænge de ældre Former af Seilbåde ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
