Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
moralske Kraft, Følelsen af at være Eiendomsbesidder giver ikke blot
Eieren selv, men også hans Børn.
De jordbrugende Husmænd have det tilfelles med Leilændlnger, at.
de benytte Jord og herfor svare en Afgift. Men der er den væsentlige
Forskjel, at de første hovedsagelig ere Landarbeidere, der for en Del
ere lønnede ved Brugen af Jorden, og forøvrigt ved en bestemt Daglønr
hvorfor de ere pligtige at arbeide på Hovedgården. Som oftest erholde
de herved Kost. Leilændinge have derimod ikke Arbeidspligt, derimod
ved enkelte Proprietærgodser efter visse Regler Kjørepligt af Skogpro
dukter eller til Bergværker. Husmandspladsene ere ikke særlig matriku
lerede men indbefattede i Hovedgårdens Matrikulskyld, og Skatten på
Jorden erlægges således af Hovedgårdens Eier. Antallet af jordbrugende
Husmænd i Norge opgaves i 1835 til 55 213, i 1845 til 60 070, i 1855
til 67 396 og i 1865 til 60 492. Deres Antal er forholdsvis til Selv
eiernes og Leilængernes størst i Hadeland og Lands Fogderi, hvor i
1865 Husmændenes Antal er til Eiernes og Leilændingernes som 140 til
100, i Nordre Gudbrandsdalens Fogderi som 116 til 100, i Vinger og
Odalens Fogderi som 109 til 100 og i Hedemarkens Fogderi som 104
til 100. Ofte have Husmændene Bierhverv, som Håndværkere, på Vest
landet også som . Fiskere. Ofte eie de selv helt eller delvis Husene på
Pladsen.
Med Hensyn til Vilkårene for Overdragelse af Husmandspladse tinder
fuld Kontraktfrihed Sted; men, hvor specielle Bestemmelser herved mangle,
har Lovgivningen fastsat visse Regler, der skulle ansees som vedtagne.
Husmænd, der indsættes i udyrket Mark, altså til ny Husmandspladse,
som Husmanden skal opdyrke, er det dog forbudt at udsætte på andre
Vilkår end Mands og Kones Levetid.
Norges Naturbeskaffenhed har med Nødvendighed medført en stor
Udstykning af Jordegodset. Denne er yderligere befordret ved den det
norske Folk fra de ældste Tider tilliggende Lyst til at bo på sin egen
Gård og der være «Mand for sig selv», d. e. kunne drive sin Nærings
vei med fuld Uafhængighed.
Denne Udstykning af Eiendommene har sædvanlig været bedømt etter
Antallet af særskilte Nummere i Matrikulen, og altså i Skattebøgerne.
Bedømt på denne Måde udgjorde Antallet af faste Eiendomme udenfor
Byerne i 1819, strax før den ny Matrikulering tog sin Begyndelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
