Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
thelemarkske Kvægrace, ansees som meget skikket for vort Land, men
Fedekvæg til Udførsel kan det ikke afgive med Fordel.
I Fåreavl sees Norge at stå høit hvad Antallet angår, men den
største Del er af simpel Race, såvel med Hensyn til den Slagtevægt de
afgive, som med Hensyn til Uldmængden. Langs Kysten af Stavanger
Amt og endnu nordligere på Øerne lader man en stor Del af Fårene gå
ude hele Vinteren og ernære sig af Lyngvæxter og Tang. Fåreavlen er
dog idetheletaget af stor Betydning for Landet, og afgiver i mange Egne
det yigtigste Slagt til Brug i Husholdningerne på Landet. Fåreskabben,
der tidligere var almindelig i Stavanger Amt og de to. Bergenhusiske
Amter, er ved energisk Behandling overvunden.
Af Svin holdes i Norge forholdsvis et lidet Antal, en naturlig Følge
af den ringe Kornavl. Ved Sjøkysten, hvor Svinene kunde fodres med
Tang, der afgiver en sund og nærende Føde, vilde dog Svineavlen rime
ligvis kunne drives med Fordel, men hidtil benyttes denne Adgang lidet,
I de Distrikter, hvor de store Fiskerier forekomme, opfødes Svinene med
Affaldet af disse.
Med Hensyn til den store Indførsel af Fedevarer, Smør, Ost, Kjød
og Flesk, må lægges Mærke til, at Norges store Handelsflåde tiltrænger
en stærk Forsyning heraf. Den tidligere omtalte store Ødselhed hertil
lands med Fløde forklarer imidlertid tillige den store Smørindførsel.
Jordegodsets Værdi, som i 1819—1838 efter Matrikuleringens Funda
mentaltal, 1600 Kroner for hver Skylddaler, var ansat til 386 Millioner
Kroner (535 Millioner Francs), ansloges med påstående Huse i 1851—55
til 480 Millioner Kr. (667 Millioner Francs) i 1856—65 til 650 Mil
lioner Kr. (900 Millioner Francs), men for 1866—70 kun til 585 Mil
lioner Kr. (810 Millioner Francs).
Som væsentligst sysselsatte ved Jordbrug og Fædrift opgaves ved
Folketællingen i 1870 i Landdistrikterne:
Hovedpersoner. Familiemedlemmer. Tyende .
Jordbrugende Eiere 95 826 312 787 92341,
Leilændinge og Fæstere . . . 16 899 56 048 14013,
Hjemmeværende voxne Sønner
af disse to Klasser .... 53404 8139 156.
Lateris . . 166129 376 974 106 510,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
