Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Skogdrift og Trælastexport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Gårdsbehov. Til Indkjøb af Skoge for Statens Regning har i den senere
Tid været bevilget 64000 Kroner (89 000 fr.) årlig.
Statsalmenningerne, de øvrige Staten tilhørende Skoge, Oplysnings
væsenets Fonds Skoge og de større, forstmæssig Bestyrelse undergivne,
Embedsgårdsskoge bestyres af en Forstetat, hvis Oprettelse begyndte i
1857, og som består af 10 Forstmestere med 17 Assistenter. Kongsberg
Sølvværk har sin særegne Førster.
Statsalmenningerne, Bygdealmenningerne, Kongsberg Sølvværks Skoge,
de Angelske Stiftelsers Skoge samt de større Embedsgårdskoge angives til
ialt 7000 Kvadrat - Kilometer, eller 1/o af Landets samlede Skogareal.
Efter sin Bestand af Skog udgjøre de forholdsvis mere, da den større
Del af dem ere holdte i bedre Stand end de private Skoge.
Tømmerhugsten foretages om Høsten og Vinteren, når Omløbet af
Træets Safter ere standsede. Det er et hårdt Arbeide, ofte også fare
fuldt. Hugststederne ere sædvanlig langt borte fra den beboede Bygd,
og Skogarbeideren må i den strengeste Vinterkulde holde ud ofte ugevis
i for Tilfældet af ham opførte Hytter af Tømmer, tættet og overdækket
med Bar. Sin Niste og nogle Kogekar, væsentlig en Kaffekjedel, fører
han da med sig, og ved den brændende Stokkeild søger han at beskytte
sig saavidt muligt mod Kulden om Natten. Blot Søndagen, undertiden
ikke engang da, kan han komme hjem, i Regelen lange Strækninger over
de i Sneen banede Fodstier eller Tømmerveie, ofte på Ski, der let bære
ham hen over den løse Sne og over Myrene, og hvorpå han med stor
Behændighed forstår at sno sig gjennem Skogen. , Tømmeret fremslæbes
t Regelen med Heste over Sneen, hvor herved snart dannes faste Render.
Også Hestene, der i Regelen blot dækkede med et Uldteppe må stå ude
om Natten i den ofte stærke Kulde og bidende Sno, lide meget, og må
holdes varme ved jævnlig Kjørsel også om Natten. Kun Hø, ikke Havre,
kan benyttes ved Fodringen af Hestene under denne Bedrift, da kun Høet
giver den fornødne indre Varmeudvikling til at kunne modstå Kulden.
De norske Heste ere imidlertid særdeles udholdende, og stå godt imod
disse Anstrengelser.
Tømret kjøres, såsnart Sneen har banet Vei i Skogen og Myrene
ere tilfrosne, frem til bestemte Stedet ved de mindre Vasdrag, hvor det
oplægges i store Hauge, eller såkaldte Tømmervælter eller Tømmerlunder.
Her «annammes» det af Tømmermærkere og mærkes med Eierens «Mær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
