Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Bergværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Be rgværksd rift.
Norge er idetheletaget ikke noget metalrigt Land og kan i så Hen
seende ikke på langt nær sammenlignes med Nabolandet Sverige.
Nedenes og Bambles Kystvand udmærker sig forholdsvis ved Rigdom
på oxydiske Jernertser, Magnetjern og Jernglands. Leiestederne ere for
delte efter Linier, der følge den store Granitgrændse indenfor. Også
andre Steder er Grændsen af den ældre Granit gjennemsat med metal
førende Gange, ved Kongsberg således med sølvførende Gange. Også om
Grændsen af Gabbro Gjennembrud have Ertsnedslag fundet Sted, dels
Kobber-Ertser, dels nikkelholdig Magnetkis, dels Kobolt-Ertser.
For 350 År siden begyndte man i Norge med kunstmæssig Grube
og Hytte-Drift, iddt Kristian 111 indkaldte tyske Bergmænd og i 1539
lod udgå den første Berganordning efter tysk Mønster. I Løbet af det
17de og 18de Århundrede tog Bergværksdriften stort Opsving. Kongs
berg Sølvværk, grundlagt i 1623, blev da drevet i langt større Målestok
end nu, skjønt med et vexlende Udbytte, ofte med Tab. Jernproduktionen
nåede i 1781 en Høide, som den i nærværende Århundrede alene i Årene
1841—60 übetydelig har oversteget, nemlig 8000 Tons Rujern og Støbe
gods. Kobbertilvirkningen udgjorde i samme År 650 Tons Gahrkobber,
en Produktion, som senere først er nået i Årene 1836—40. I den første
Halvdel af indeværende Århundrede gik derimod Bergværksdriften mere
og mere tilbage.
Kongsberg Sølvværk, der som nævnt grundlagdes i 1623 for Statens
Regning, og senere stedse har tilhørt Staten, nedlagdes i 1805, blev vist
nok gjenoptaget i 1816, men, da Driften vedvarende var uheldig, blev
det i 1827 og i 1830 forsøgt bortsolgt, uden at dog de gjorte Bud an
såes antagelige. Fra Året 1830 af begyndte det pludselig igjen at give
Overskud, har siden vedblevet dermed, og er blevet regelmæssig drevet
om end i mindre Målestok end i forrige Århundrede. Dets Produktion
efter 1830 har i Gjennemsnit udgjort .5000 Kilogram fint Sølv årlig, og
det har i de 40 År 1841—70 givet et Overskud af ialt 20 Millioner
Kroner (28 Millioner fr.). Der beskjeftigedes ved samme i 1870 ialt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
