Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Fiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
mod Land for at gyde. Torskens Rogn fester sig dog ikke, som de fle
ste andre Fiskes, til Havbunden, men svømmer frit om i Vandskorpen, og
her komme Ungerne til Verden. Her søge disse i sin første spædeste
Udviklingsperiode Ly mod sine talrige Fiender under Manæterne, og se
nere i den rige Algevegetation på de derværende Båer eller Skaller, over
hvilke Sjøen grundbryder; her finde de også sin kjæreste Føde i de i
stor Mængde forekommende forskjellige små Arter af Krebsdyr. Endnu
senere søge de ind mod Stranden, forfølgende Silen (Anodytes lancea), en
et par Decimeter lang smal sølvblank Fisk, der om Sommeren i store og
tætte Stimer, såkaldte «Silflok», fra Dybet søger op mod de sandige Bug
ter og Sunde omkring Fiskeværene. Halvvoxen søger Torsken ud på Dy
bet, hvorfra den først senere som voxen Havtorsk eller Skrei kommer
tilsyne.
Det andet Havtorskfiske er det såkaldte «I/oddefiske», der udeluk
kende tilhører Finmarken, herunder indbefattet Tromsø Amt. Dette Fiske
foregår noget senere på Våren, og did drage derfor Fiskerne efter endt
Lofotfiske. Det omfatter ikke som Skreifisket den gydeferdige Fisk, men
udelukkende den Torsk, der allerede har gydt, uvist hvor, og på denne
Tid fra Dybet lokkes ind under Land, for at frådse i de tætte Stimer af
Lodde (Malotus arcticus), der just da begiver sig ind for at lege. Lod
den selv, der er en laxartet og særdeles fed Fisk, anvendes hos os al
drig til Menneskeføde, på Grund af sin übehagelige gjennemtrængende
Lugt, men den er Skreiens kjæreste Føde.
Havtorsken eller Skreien fanges med Dybagn, Liner, Garn og i den
allersidste Tid forsøgsvis med Synkenot. Dybagnet er det ældste og simpleste
Fangstmethode; det er et almindeligt stærskt Håndsnøre på Omkring 200
Meters Længde, som benyttes enten med Agn, eller med en eller flere
over Krogen fastbundne glindsende Tinstykker i Form af Sild. En yder
ligere Udvikling af dette Fiske er Linefisket, der blev indført i Begyn
delsen af det 17de Århundrede i Søndmøre, og som består af en lang
stærk 200 Meter lang Line, besat i hver 1,5 til 2 Meters Afstand med
en fra samme nedhængende Krog, sædvanlig til et Antal af 120 på
hver Line, hvortil festes Agn. Linen holdes horizontal i den for Fisket
passsende Dybde ved Flottører, der tidligere vare af Træ eller Kork, men nu
sædvanlig ere hule Glaskugler indbundne i Seilgarn, de såkaldte «Glaskavl».
Hver Linebåd fører indtil 24 sådanne Liner. Til bestemte af Fiskeopsy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
