Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Industri, Fabrik- og Håndværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
i 1865 til 7570 Mestere med 9824 Svende og Drenge tils. 17 394
i 1870 « 19 784
Håndværkslovgivningen var tidligere hertillands, som samtidig i andre
Lande, bygget på den Grundsætning, aUHåndværksdriften i Byerne skulde
forbeholdes en egen Stand. Dennes Medlemmer skulde være fuldt opøvede
i alle de Håndgreb og Færdigheder. som høre til deres Håndværk, på
den ene Side være udelukkende berettigede til at drive dette, og på den
anden Side være afskårne Adgang til at befatte sig med andre bundne
Næringer. Navnlig var enhver Forening af Handels- og Håndværks
borgerskab forbudt. Denne Ordning, der kunde passe for en ældre Tid,
hvor Anvendelse af Naturkræfterne som bevægende Kraft og af Maskiner
drevne af disse, var lidet udviklet og Industrien stod på et lavt Standpunkt
og var indskrænket til ganske enkelte Retninger, kunde ikke længere
passe for de fremadskridende Forhold, men måtte bidrage til at holde
Håndværksdriften på et lavt Standpunkt. Den bundne Oplærelse i Hånd
værket, hvor et bestemt Antal År måtte arbeides i underordnet Stilling,
først som Dreng, senere som Svend, og hvorved ikke Hensyn toges til
den Tid, den enkelte behøvede til Oplærelse i Håndværkets tekniske Be
drift, eller til hvad der hertil tiltrængtes, men hvor Læredrengene ofte
anvendtes som Tjenestedrenge til alslags Håndværket som sådant uved
kommende Arbeide, som ingen sådan Oplærelse afgav, bevirkede selvfølge
lig, at unge Mennesker, der vare i Besiddelse af eller kunde vente at
komme i Besiddelse af nogen Formue, aldrig sattes i Håndværkslære.
Håndværket blev derfor idetheletaget drevet af Mænd, som havde begynclt
deres Løbebane med liden eller ingen Kapital, og uden nogen anden for
beredende Skoledannelse end den Almuskolen gav. Men uden den Virke
kraft, som Kapitalen giver, blev Håndværket i Regelen så lidet lønnende
i Forhold til andre Næringsveie, at det faldt vanskeligt for de deri sys
selsatte Mænd at erhverve sig synderlig Formue. Og de enkelte, hvem
dette lykkedes, eller som på anden Måde havde erhvervet Formue, satte
selv sjelden sine egne Børn i Håndværkslære, eller • opdrog dem til at
fortsætte sin egen Bedrift, men foretrak sædvanlig at lade dem overgå
til andre Livsstillinger.
Allerede i 1839 begyndte man at løsne på de Bånd, den ældre Lov
givning havde lagt på Håndværksnæringen, og at forberede Laugenes
successive Ophør. Ifølge Lov af 15de Juli 1839 angående Håndværks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
