Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Handelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Værdi. Alk Kreditforhold og Formuer, der ikke bestode i Eiendomme
eller Varer, bleve herved aldeles ødelagte.
Ved Fredsslutningen i 1814 og Norges kort derpå følgende Forening
med Sverige var Norge idetheletaget et udannet Land. Navnlig havde
Kjøbstæderne, der væsentlig beroede af Handelen og af Udførselen samt
af Skibsfarten, lidt. Finantserne og Pengevæsenet vare ødelagte, og uagtet
et for Norge fordelagtigt Opgjør af den felles dansk-norske Statsgjeld,
havde Norge længe yderst vanskeligt for at ordne sine Finantser og sit
Pengevæsen. En ny Bank blev oprettet i Throndhjem ved Lov af 14de
Juni 1816 og istandbragt ved tvungent Indskud af Sølv. Men også for
denne stilledes Pligten til at indløse sine Sedler med Sølv i Bero, og
Sedlerne vare derfor udsatte for stærke Kursfluktuationer. Først fra 1823
af begyndte en Sølvvexling efter en Kurs af 190 pOt., som etterhånden
nedsattes og endelig i 1842 bragtes ned til Pari. Efter den Tid har
Norges Bank stedse indløst sine Sedler med Mynt, og er den for Han
delen fornødne Fasthed i Pengeværdien endelig opnået.
Det vårede derfor længe forinden Handelen kunde tåge noget Op
sving igjen. De gamle Handelsforbindelser vare løste, ældre og nye
måtte knyttes. Den store Udskibning, «om fandt Sted i 1815, var mere
bevirket ved Nødvendigheden af for enhver Pris at atsætte gamle Behold
ninger, navnlig af Trælast, end af Udsigt til nogen Handelsfordel. Navn
lig var Trælasthandelen mislig. , Noget bedre stillede Fiskehandelen sig-,
navnlig på Grund af den tiltagende Fangst af Vårsild. Først fra 1823
af begyndte en lidt heldigere Periode, da Trælastpriserne hævede sig og
de høiere Fragter vakte nyt Liv i Skibsfarten. Dette tabte sig dog hur
tigt, da den engelske Handelskrise af 1826 også udstrakte sine Virk
ninger til Norge, så at Statsmagterne i 1828 fandt det nødvendigt at
optage et udenlandsk Statslån på 1200 000 Kroner (1670 000 fr.)
for at komme Næringsveiene tilhjælp. Trælasthandelen kom sig først
igjen fra 1833 af og har siden, med enkelte Afbrydelser i 1839 og i
1848, været mere eller mindre fordelagtig. I 1848 virkede den franske
Revolution for en kort Tid lammende på Handelen, og Statsmagterne
måtte atter komme Næringsveiene tilhjælp med et i Udlandet optaget Lån
på 6 Millioner Kroner (87a Million fr.).
Fra 1850 af begyndte Handelen i næsten alle Retninger at tåge et
større Opsving. Den Afhængighed, hvori Norge indtil da med Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
