Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidler. - Befordring af Reisende, Skydsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Befordringsmidlerne ved Veiskyds ere nu om Sommeren sædvanlig
Kariol, et tohjulet Kjøreredskab forspændt med en Hest og blot bestemt
for 1 Person, samt Gig eller Kjærre, ligeledes tohjulet og forspændt med
blot 1 Hest, men indrettet til 2 Personer; til Befordring om Vinteren
Slæder, Smalslæde for 1 og Bredslæde for 2 Personer. Firehjulede Reise
vogne ere Skydsstationerne ikke pligtige at levere, hvorimod de, når den
Reisende selv medfører Vogn, levere de fornødne Heste.
Diligencer i regelmæssig Route have været i Gang på en enkelt
kort og meget beferdet Route, mellem Kristiania og Drammen; efter An
læg af Jernbanen er denne Befordring ophørt. Senere er først i indevæ
rende Ar med offentlig Understøttelse en anden Diligenceroute bragt
istand mellem Lillehammer ved Mjøsens nordlige Ende og Støren Jern
banestation på Veien til Throndhjem.
Foruden Befordring med Skyds var tidligere, lige til Dampskibsfartens
Udvikling, den sædvanlige Reisemåde langs Kysten med såkaldte Fragte
mænd, små Seilfartøier på 30—60 Tons Drægtighed, der til übestemte
Tider fore mellem Byerne langs Kysten. Familier, der skulde flytte fra
en Del af Landet til en anden, leiede ofte sådanne Fragtemænd til Be
fordring af sine Personer og sit Indbo. Reisen var naturligvis afhængig
af Vind og Veir og Fremkomsten høist übestemt. Noget større Seilpak
keter fore også mellem Kristiania og Kjøbenhavn, Hamburg og London
og vare indrettede på at modtage Passagerer.
De første Dampskibe til Befordring af Passagerer bleve, som ovenfor
nævnt, anskaffede af Postvæsenet i 1827 og en ugentlig Forbindelse her
ved istandbragt mellem Kristiania, Gøteborg og Kjøbenhavn, samt mellem
Kristiania og Kristianssand med mellemliggende Byer. Denne Statens
Dampskibsfart blev etterhånden udvidet langs hele Kysten nordover til
Vadsø, men ligeledes samtidig sydfra, etterhånden som den private Damp
skibsfart optrådte, overladt til denne. Regelen har således været, at Staten
har oparbeidet Routerne, som den deretter har overladt til private Sel
skaber, tildels med Tilskud af Statskassen. Med Året 1870 ophørte Sta
tens sidste Dampskibsroute mellem Kristiania og Kjøbenhavn.
Statens Udgifter ved Underholdning af Dampskibe i regelmæssige
Router udgjorde efter Fradrag af Indtægterne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
