Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - XXIII. Sundhedsvæsen og Redningsvæsen i deres Forhold til Akerbrug og Fædrift, af Landbrugskonsulent Smitt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
ning eller Fremskaffen med kostbare eller kunstige Midler, eller paa
anden Maade end Ledning i aabne Kanaler eller Grøfter og undertiden
kortere Stykker i Trærender bliver derfor næsten aldrig Tale om. Paa
nogle Steder i Landet, hvor man har liden Regnmængde, gjør man stor
Anstrængelse for at lede frem Vand fra Elvene og er det i denne Hen
seende ret lykkeligt, at disse Bygder i Almindelighed ere nogenlunde
vel forsynede med tilstrækkelig vandrige Bække og Elve, der faa sin
Forsyning fra den paa Fjeldene smeltede Sne og altsaa er uafhængig af
Regnmangelen i Dalen. Vånding af Ager og Eng har saaledes vist ret
gode Resultater. Dog tror man sig at have gjort denne Erfaring, at
en stærk Vånding paa Engene gjør at Græsset afgiver et mindre kraf
tigt Føde.
11. Oversvømmelser anretter sjelden Ødelæggelse af nogen stor
Udstrækning i dette Land. Dalene ere her i Almindelighed smale og
Skraaningerne stige rask op fra Dalbunden, store Sletter ere ukjendt,
derfor kan det visselig hænde, at en og anden mindre Strækning langs
Vasdragene oversvømmes maaske næsten hvert Aar, men disse Stræknin
ger ere smaa. Paa Grund af Landets bratlændte Natur ere vore Vas
drag meget variable i deres Stigning og Fald. Stigning foregaar langt
hurtigere og stærkere end i et Sletland, men Flodsengens Dybde er i
Almindelighed saa stor, at Oversvømmelse, som nævnt, alligevel kun sjelden
forekommer i nogen betydelig Udstrækning. De Strækninger som saale
des overstrømmes ere gjerne udsatte derfor temmelig regelmæssigt, saa
at man af den Grund undlader at bebygge og dyrke dem. Den eneste
eller hovedsagelige Nytte man søger af saadanne Jordstrækninger er, at
man høster det Græs som ved Naturens Hjælp alene vil voxe, samt at i
de Aarstidcr, de ligge tørre, bruges de undertiden til Havnegang. Det
hænder dog ikke sjelden, at det Græs, som voxer paa saadan oversvøm
met Mark, ikke er synderlig tjenligt til Kreaturfoder før det ved et
godt Regnskyl er vadsket rent for det Slam, som Floden kan have med
ført og som har afsat sig paa Græssets Blade_ og Stilke. Dette Slam
foraarsager et Støv i Fodret, som ofte har vist skadelige Virkninger paa
Dyrenes Sundhed, navnlig tror man at have iagttaget at det hos dræg
tige Kjør kan foraarsage Kastning (Abort). Mange Steder tror man at
have iagttaget, at Græsset voxer frodigere paa oversvømmende Steder
ligesom man, nåar Vasdraget fører rent Vand, ikke har mærket nogen ufor
delagtig Virkning. Nåar man derfor er tilfreds med at bruge et Stykke Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
