Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortid og Nutid. (Henrik Wergeland. 1834)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse frisindede Helte kunde saa længe taale Fædrenelandets Vanære.
Vi springe over Mellemalderen. Vi hverken beundre eller elske
disse Nordmænd. Det er kun i Tiden, ikke i Aanden, de staa os
nærmere. Vi finde ikke hos dem vore Følelser for Rigets Hæder,
vore Begreber derom, vor Frihed, vor Friheds- og
Fædrenelandskjærlighed. Vi tale ikke til det Norge, der forekommer os sovende,
men til det levende, hvis Bedrifter staa os for Øjne i Sagaen og
atter foregaa i vor Indbildningskraft — det, der taler til os i et
Sprog, som synes formet efter Landets og Folkets Natur, og som
vi føle Fortræffeligheden af fremfor det, vi fik af de nærmeste Fædre.
Vi mene Oldtiden, naar vi nævne det gamle Norge. Vi ile strax
did, ligesom Øjet ser tversover fra Fjeldtind til Tind uden at bøje
Synsstraalerne efter Dalen imellem.
Det er fælles Dyder, Friheden og dens ejendommelige Dyder,
som bevirke denne sympathetiske Lighed. Det er Dyder,
overantvordede dette Norge fra det gamle Norge, hele og med det gamle
Præg, uforvansket som jordgravet Guld, opspirende uformærkt som
Sæd, der faldt af og blev liggende Vinteren over. Det er det
oprindelige gothiske Frisind, der avlede den ordnede, lovbundne Frihed,
som gjorde det gamle Norge herligt i sit Indre og lige herligt, om
end ikke dets Krigshæder havde lagt straalende over Havene og
Landene; og som udviklede — idet den var grundet paa Forstand
og sædelige Begreber, og nødvendiggjorde en vis Oplysning og
alment Kjendskab til Lov og Forfatning og aabnede Geniet,
Veltalenheden og Retten fremfor Magten Sejersbanen paa
Thingene, — Folkets aandelige Evner, selv før Kristendommen, mere
end man almindelig tror om slige Tider, og paa samme Maade,
efter samme Grund, som de udvikledes hos de to Sydens Folk —
Græker og Romere — der mest have vundet al Efterslægts Beundring.
Men nu har Normannafolket faaet samme drivende Kraft. Med
Friheden, der opstod i de sidste Tider, ere dens Dyder gjenkaldte
til Livet. Dette er nødvendigt, som at Ild maa lyse og varme, som
at Solen maa straale. Oplysningssands, Kappelyst mellem Aanderne,
forhøjet Fædrelandskjærlighed, Borgersind, Ærbødighed for Loven
— den højeste Myndighed, Nordmannaoverkonning — se disse ere
lette at opdage som udstraalede af Friheden; men flere komme
dog med den, om vi end ikke se Forbindelsen. Vi se dem som
Rødmen paa Fjeldene, skjønt Solen end ej teer sig. De komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
